Du dejlige sommer med flydende hoteller og dødelig forurening

Landet har sjædent set skønnere ud end på denne tid, hvor foråret er ramt af sommer, sol og kølige drinks ved havnen, kanalerne og de små stræder.

Vi jubler, når Sydens livsstil kommer på tidligt visit, men den lune sommerbrise skjuler en sygelig fare i storbyerne: Forureningen fra dieseldrevne lastbiler og fra de flydende kraftværker, som kaldes krydstogtskibe.

Allerede nu er en række storbyer i Europa begyndt at indføre forbud mod gamle dieselhakkere, og mon ikke den bølge er så svær at stoppe, at den vil komme rullende ind over Danmark med flere og flere restriktioner.

Rationalet er, at når der er et alternativ, bør det være muligt at indføre forbud mod de værste former for unødig forurening.

Det leder tankerne hen på en af landets største turist­succeser i nyere tid, den hastigt stigende krydstogtturisme.

Ifølge Copenhagen Cruise Network vil Danmark i år få 1,1 millioner turister fra i alt 539 krydstogtskibe på besøg.

De 875.000 turister vil lægge til kaj i København, og de vil lægge et milliardbeløb i det danske samfund.

I 2016 udarbejdede Copenhagen Cruise Network en rapport, som viste, at 866.000 turister brugte 1,35 mia. kroner i Danmark.

Rapporten fortalte imidlertid ikke om følgevirkninger ved det stigende antal krydstogt­turister.

Hvert år dør 1.700 i hovedstadsområdet som følge af luftsforurening.

Det har Det Økologiske Råd til gengæld set på, og det er skræmmende, særligt fordi der findes en løsning, som ingen evner at få gjort noget ved.

Hvert år dør 1.700 i hovedstadsområdet som følge af luftsforurening.

Nu vil mange mene, at det da ikke kan skyldes nogle få krydstogtskibes besøg i Københavns Havn, men ifølge Det Økologiske Råd er forureningen ved Langelinie og krydstogthavnen i Københavns Nordhavn ofte større end på byens mest trafikerede vej, H.C. Andersens Boulevard.

Det gælder især dage med østenvind, og det er der 20 til 30 procent af tiden.

Vi er alle glade for, at turister valfarter til København, og vi tager da gerne imod hård udenlandsk valuta.

Men det kan undre, at København ikke er gået i gang med en mindre investering, som kan komme en del af forureningen til livs.

Københavns Kommune vedtog i 2013 en »ren luft«-pakkeI den indgik planerne om såkaldte landstrømsanlæg. 

Det er anlæg, som betyder, at skibene kan hente strøm fra land i stedet for at være små kraftværker, der fyrer bunkerolie af for at kunne levere varmt vand og elektricitet til passagererne.

Københavns Kommune ejer 90 procent af By & Havn med datterselskabet Copenhagen Malmö Port.

Det vurderes, at landstrømsanlæg koster 74 millioner kroner.

Det virker som et uhyre lille beløb i forhold til de indtægter, som turisterne lægger i det københavnske forretningsliv.

Modargumentet er, at mange krydstogtskibe ikke har teknikken til at slutte sig til et landstrømsanlæg, men mon ikke de over tid ville kunne få det, f.eks. ved at pålægge de mest miljøforurenende skibe en ekstra afgift, når de lægger til kaj.

Eller som Det Økologiske Råd pragmatisk har foreslået: En overgangsperiode på fem år.

Den kan undre, at København ikke sørger for, at byen går forrest med landstrøms­anlæg, når de netop udgør et alternativ til den dødelige forurening fra de flydende hoteller.

PS: CruiseCopenhagen gør opmærksom på, at prisen på et landstrømsanlæg er ganske rigtigt omkring 74 millioner kroner, men det er pr. kajplads. Da Copenhagen Malmoe Ports i øjeblikket har 8 kajpladser til krydstogtskibe, løber investeringen i landstrømsanlæg op i cirka enhalv milliard kroner.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *