Nordkoreanske slaver: Social ansvarlighed er meget mere end et telefonopkald

Hallo, det er forsvarsministeren, kan I give en bekræftelse på, at der ikke er anvendt nordkoreanske slavearbejdere på byggeriet af vore inspektionsskib i Polen?

Det kunne Karstensens Skibsværft, og så var alt fryd og gammen i ministeriet lige indtil den dag, da Danmarks Radio afslørede, at der alligevel var brugt nord­koreanske slavearbejdere.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) skrev så til DR Dokumentar: »Det vil være helt skandaløst, hvis det virkelig er rigtigt, at der har været anvendt nordkoreansk tvangsarbejde i et EU-land som Polen.«

Forløbet viser udfordringerne ved brug af underleverandører, og det udstiller, at social ansvarlighed er mere besværligt end blot et enkelt telefon­opkald.

Sagen om det danske inspektionsskib Lauge blev afsløret i efteråret 2017. Men Forsvaret var allerede et år før blevet gjort opmærksom på problemer med nordkoreansk arbejdskraft på værftet.

Læren er, at de første advarsler skal tages alvorligt, og det skal den ikke alene af Forsvaret, som har afgivet ordren, men af alle virksomheder, som har ordrer liggende i samme område.

Tag nu Esbjerg-rederiet Esvagt, som i 2016 fik leveret skibet Esvagt Njord med et skrog, der blev bygget på et polsk værft. Ifølge det polske arbejdstilsyn var 19 nord­koreanske tvangsarbejdere med til at bygge skroget.

Direktør Kristian Ole Jakobsen kalder oplysningerne »chokerende«.

Til det er der kun at spørge: Har I undersøgt det godt nok, eller har I blot spurgt, om arbejdsforholdene var i orden?. Et telefonopklad er ikke tilstrækkeligt.

Hvis selskaber går ind for social ansvarlighed, kræver det ægte kontrol, om underleverandørerne lever op til selskabets værdier.

Sætter vi lup på de værdier, som Esvagt markedsfører sig under betegnelsen The Esvagt Standard, handler det om, at rederiet er forpligtet til at arbejde sammen med dets partnere for at fremme ansvarlig praksis generelt og i hele forsyningskæden rundt om i verden.

Partnerne skal anerkende værdierne og dele rederiets forpligtelse til at drive forretning på en etisk, juridisk og socialt ansvarlig måde.

Esvagt lover løbende forbedringer inden for menneskerettigheder, arbejdsnormer og miljø, ligesom det vil respektere FN-erklæringen om menneskerettigheder og de internationale arbejdsorganisationers grundlæggende arbejdskonventioner.

Vi kender sangen fra så mange andre, der udarbejder CSR-rapporter om ansvarlighed og respekt for de omkringliggende samfund, de opererer i, men gang på gang bliver virksomheder overrasket over, at de værdier, som de kommunikerer ud til samfundet, ofte ikke bliver efterlevet ved et nærmere eftersyn.

Tilbage står, at respekten for de nedfældede værdier bliver undergravet, og mistanken om, at CSR-politikken er blevet udarbejdet under hyggelige omgivelser på et internt seminar, vokser.

Men CSR er langt vigtigere end nogle få ord på et papir. Det forpligter, og det kræver, at der afsættes ressourcer til at kontrollere, om alle i føde­kæden overholder de værdier, som selskabet vil markedsføre sig på.

Alt andet er vinduespynt udarbejdet i en rundkreds, som når børn og forældre mødes en hyggelig torsdag i december til fælles juleklip i klassen.

One response to “Nordkoreanske slaver: Social ansvarlighed er meget mere end et telefonopkald

  1. Tak for dette gode arbejde. Jeg håber I bliver ved at at undersøge disse forhold, som I også selv skriver, er uacceptable. I udenlandske medier kaldes det bl. a. Greenwashing, og det er også hvad der er tale om her. Bevidst eller ubevidst ligegyldighed fra det danske værft???

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *