Det havde jeg ikke set: Skat som X-faktor

Da den socialdemokratiske Helle Thorning-regering i 2013 besluttede at indføre åbne skattelister for virksomheder, stod erhvervslivet i kø for at kritisere beslutningen. Ord som »gabestok« blev flittigt anvendt, men nu fem år senere, er stemningen vendt.

Det at bidrage til fælleskassen har nærmest fået karakter af X-faktor.

I sidste uge blev det muligt at se, hvad virksomheder betalte i selskabsskat til det danske samfund i 2016. Novo Holding var topscorer med 5,73 mia. kr., Danske Bank nummer to med 3,1 mia. kr., og Lego-familiens investeringsselskab Kirkbi ramte tredjepladsen med en skatteindbetaling på 3,06 mia. kr.

Samlet betalte virksomhederne over 60 mia. kr. i selskabsskat, og det var det største beløb i ti år, vel at mærke på trods af, at skatteprocenten over en årrække er blevet nedsat til 22 procent.

I dag er kritikken af åbne skattelister forstummet. Offentliggørelsen af skat er derimod blevet en markedsføringsmulighed

I dag er kritikken af åbne skattelister forstummet.

Offentliggørelsen af skat er derimod blevet en markedsføringsmulighed, bedst illustreret med et opslag på LinkedIn af koncernchef Per Bank fra Dansk Supermarked.

Nu er Dansk Supermarked ikke blandt de største betalere af selskabsskat i Danmark, men selskabet er bedst i klassen af butikker med en selskabsskat på 203 mio. kr.

Kilde: Per Bank, LinkedIn

Rema 1000-gruppen betalte 142 mio. kr. og hov, de øvrige, Coop, Dagrofa, Aldi og Lidl, betalte ikke en klejne til fælleskassen, som det fremgår af en grafik, Per Bank lagde op i forbindelse med de bevingede ord:

»I Dansk Supermarked mener vi, at betaling af skatter og afgifter er en væsentlig del af et velfærdssamfund. Derfor driver vi ikke virksomheder i lavskatte-områder, og vi bruger heller ikke særlige skatte­optimerings­modeller.«

Han pudsede lige glorien en ekstra gang, da han mindede læserne om, at Dansk Supermarked betaler et hav af andre skatter, ligesom medarbejderne bidrager med personskat. Alt i alt bidrager Dansk Supermarked med en skattebetaling til Danmark på i alt 7,32 mia. kr. og 100 mio. kr. mere end i 2015.

Inden vi kaster os frådende over de øvrige i detailhandlen, skal vi huske på, at selskabsskat kun skal betales, hvis der er et overskud på bundlinjen, ligesom der også er fradrag ved investeringer.

Kommentarerne til Per Banks LindkedIn-opslag varierer fra den »bedste branding for din virksomhed« til »usmageligt at træde på konkurrenter uden at nævne, at der måske er en lovlig og reel grund til, at de ikke betaler skat«.

Men, næ, nej. Per Bank er ikke i pralehumør. Han er ikke ude på at træde på nogen

Men, næ, nej. Per Bank er ikke i pralehumør. Han er ikke ude på at træde på nogen, og han er sikker på, at alle overholder alle skattelovgivningen:

»Vi ønsker sådan set bare at vise, hvor meget vi bidrager med relativt i forhold til den primære del af dagligvarehandlen,« skriver han i et opfølgende svar.

Men læserne er klogere end som så: »Dette sætter mange store virksomheder i skammekrogen,« som der bliver udtrykt.

Hvad, der er Per Banks motiv, skal være usagt, men eksemplet viser, at virksomheder efter massivt mange historier om Panama Papers og skattely gerne vil fremstå som trofaste institutioner, der bidrager positivt til velfærdssamfundet.

Så uanset hvilket motiv, som har drevet Per Bank til tasterne, har han fortjent en stol, alene for at forsøge at gøre skat til et succeskriterie for god selskabsledelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *