Kære Emely Ravn, jo, AM-bidraget kan afskaffes

Den 15. januar 2018 skrev 17-årige Emely Ravn, gymnasieelev og VU-medlem i Middelfart, et læserbrev i Berlingske.

Hun adresserede læserbrevet til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), hvor hun spurgte ham: Hvorfor fjerner du ikke AM-bidraget?

Emely Ravn har endnu ikke fået svar som fortjent.

Jeg har forsøgt at få skatteminister Karsten Lauritzen (V) til at svare på de spørgsmål, som Emely Ravn rejser i læserbrevet. Spørgsmålet er, om en fjernelse af Arbejdsmarkedsbidraget er en naiv drøm, eller om hun har en reel pointe.

Meldingen fra Skatteministeriet er, at ministeren har en pakket kalender, og han har derfor ikke tid til at svare.

Jeg henvendte mig derefter til cheføkonom Mads Lundby Hansen fra CEPOS. Han arbejdede med administrationen af AM-bidraget i Finansministeriet fra 1998-2001, og CEPOS har de økonomiske modeller, der kan regne Emely Ravns forslag igennem.

Resultatet er opløftende økonomisk, men også politisk, særligt fordi den politiske ide var, at AM-bidraget fra 1994 skulle sænkes i takt med, at ledigheden faldt og udgifterne til bl.a. dagpenge blev mindre.

Den gang var ledigheden på 11,8 procent. Nu er den på 4,3 procent.

Rent politisk ville det være kønt, hvis Folketinget efterlevede den oprindelige hensigt

Rent politisk ville det være kønt, hvis Folketinget efterlevede den oprindelige hensigt.

AM-bidraget blev i øvrigt indført ved en historisk skatteomlægning under den socialdemokratiske Poul Nyrup-regering.

Skattereformen betød, at marginalskatten blev sænket fra 68 pct. til 62 pct.

Den økonomiske side af sagen er heller ikke helt ude i hampen.

En fjernelse af AM-bidraget koster ca. 45 mia. kr. Til sammenligning lyder det finanspolitiske råderum på 36,5 mia. kr. frem mod 2025, og som tommelfingerregel stiger råderummet med fem mia. kr. pr. år. I 2027 kunne AM-bidraget være afviklet helt uden besparelser.

Med andre ord er Emely Ravns forslag heller ikke økonomisk uden for skiven.

Råderummet viser således, at der er plads til en gradvis afskaffelse af AM-bidraget.

Ser vi så på effekten af forslaget, vil det øge bruttonationalproduktet med 18 mia. kr. og beskæftigelsen med 21.000. Et markant tal, der udgør 40 procent af Lars Løkkes ambitioner om at øge beskæftigelsen med 55.000 i 2025.

En fjernelse af AM-bidraget giver tillige den største fordel i bunden. I runde tal vil en nedsættelse af AM-bidraget på en procent reducere marginalskatten med godt 0,6 procent for lavest lønnede og kun med knap 0,5 procent for de højest lønnede. Forskellen gemmer sig i skattetekniske fradragsmuligheder.

Endelig vil en fjernelse af AM-bidraget honorere dem, som er aktive på arbejdsmarkedet, og det er lige præcist dem, som regeringen gerne vil belønne, for det øger incitamentet til at påtage sig et arbejde.

Emely Ravn, du fik aldrig svar på dit spørgsmål til Lars Løkke Rasmussen, men du skal vide, at en fjernelse af AM-bidraget vil være en historisk skattereform

Emely Ravn, du fik aldrig svar på dit spørgsmål til Lars Løkke Rasmussen, men du skal vide, at en fjernelse af AM-bidraget vil være en historisk skattereform.
Ved fuld afskaffelse vil det betyde, at marginalskatten vil falde fra 56 procent til 52 procent.

En så effektfuld skattereform vil være den største i nyere Danmarkshistorie, både målt på beskæftigelseseffekt og effekt på skattetrykket.

Den slår både Nyrup-regeringens 1994-reform og Fogh-regeringens 2009-reform, der går for at være blandt de mest ambitiøse skattereformer.

9 responses to “Kære Emely Ravn, jo, AM-bidraget kan afskaffes

  1. Jeg kan huske, da det blev AM-bidraget blev indført som en undtagelsesforanstaltning. Her gik kritikken blandt andet på, at det var en måde at liste en bruttoskat ind på og at det aldrig ville blive afskaffet. Og det fik kritikerne jo ret i. Indtil videre.

  2. Det er ganske fremragende, at en 17 aarig gymnasieelev kan taenke saa grundlaeggende logisk og konstruktivt. Noget man tilsyneladende ikke evner paa borgen!
    Nu mangler vi bare, at hun bliver gammel nok til at indtage statsministeriet. Der er haab forude, trods alt!

  3. Hvad siger finansordførerne fra DF og Socialdemokratiet? Det er dem, der er størst modstandere af skattelettelser, fordi det typisk gavner “rige” skatteydere?

  4. Arbejdsmarkedsbidraget bør fjernes og samtidig bør der indføres en generel, solidarisk sygeforsikring på 6% af den skattepligtige indkomst samt en tvungen pensionsopsparing på 6% af den skattepligtige indkomst for personer under 67 år.
    Yderligere bør topskatten sænkes til 8 %. Det betyder, at alle sundhedsydelser inklusiv tandbehandling skal omlægges til et betalingssystem, hvilket meget enkelt kan administreres med den netop indførte Sundheds Platformen.

  5. Anders Liebst, “Hvad taler imod at gøre det?”
    Én eneste ting: det vil udslukke en pengestrøm ind til politikernes legeplads. Lige nu betaler vi alle uden at kny, for det sker helt automatisk. Vi kigger kun nederst på lønsedlen.
    Kun de allerfærreste politikere ser en moralsk forpligtelse til at sænke skatterne.

  6. Vi kan vel starte med at spørge hvorfor folketingsmedlemmerne ikke betaler AM-bidrag, de arbejder måske ikke?

  7. En lempelse eller afskaffelse af AM bidraget vil også være en meget simpel måde at lempe skatten på pensionsindbetalinger. I øjeblikket arbejder regeringen med alle mulige komplicerede skattemodeller så det bedre kan betale sig at spare op til pensionen. Fjern AM bidraget og vi slipper for at betale 8% af vores pensionsbetaling i skat – simpelt , praktisk.

  8. Et lillebitte skridt i den retning blev faktisk taget i forbindelse med den “flidspræmie” (som jeg kalder det) der bl.a. blev min generation (født 1948) til del, hvis vi fortsatte et par ekstra år på arbejdsmarkedet. Blev vi til og med vi var 67, udløste det en skattepræmie på 100.000 kr. Det blev omtalt som delvis tilbagebetaling af netop arbejdsmarkedsbidraget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *