Billigt i bil, dyrt i bus: Her har konkurrencestaten spillet fallit

I næste uge kan jeg tage en tur til London og hjem igen for 324 kroner. Jeg kan også vælge en tur til Rom for 678 kroner eller et smut til Berlin for 202 kroner.
Standardprisen for en rejse til Aarhus med tog er på 836 tur-retur med pladsbilletter, og selv om jeg med snilde og held kan gafle mig de såkaldte orangebilletter, der sådan cirka vil halvere prisen til Aarhus og hjem igen, er der noget, som tyder på, at der er noget galt med prisstrukturen på offentlig transport.

Det er desværre ikke en ny kendsgerning. Som grafen viser er prisen på tog og busser ifølge Danmarks Statistik steget betydeligt mere end de generelle forbrugerpriser, mens flypriserne er steget mindre end forbrugerpriserne. Det er en tendens, som har gjaldt i dette årtusinde.

Netop i denne weekend får taksterne på offentlig transport et nyt nøk op. I 2018 stiger priserne på Sjælland i gennemsnit med 0,9 procent.

Prisstigningen sker paradoksalt nok samtidig med, at vi i Berlingske Business kan dokumentere, at prisen for at eje og køre bil i Danmark aldrig har været billigere.

Beregninger viser, at det i 1994 kostede 44 pct. af en privatansat funktionærs gennemsnitsindkomst at købe en VW Polo. I 2018 kan funktionæren få en ny VW Polo for kun 24 pct. af årsindkomsten efter skat – og det vel at mærke med bedre benzinøkonomi, komfort og sikkerhed.

Jeg har i mit privatliv organiseret mig noget uheldigt, altså transportmæssigt. Min kæreste bor lidt uden for Aarhus, så jeg kender turen København-Aarhus tur-retur ret indgående.

I begyndelsen tænkte jeg, at toget ville være den mest effektive transportform. Der var tid til at læse, arbejde og ellers slappe af, men det holdt kun ganske få gange.

Det viste sig hurtigt, at jeg kunne køre i bil for stort set samme pris. Jeg kunne gøre det hurtigere, mere fleksibelt, og når jeg var overskudsagtig og tilstrækkeligt organiseret kunne jeg koble mig på GoMore og tage passagerer op.

Det viste sig hurtigt, at jeg kunne køre i bil for stort set samme pris. Jeg kunne gøre det hurtigere, mere fleksibelt

Tallene fra Danmarks Statistik vidner om, at konkurrencestaten, som tidligere finansminister Bjarne Corydon var fortaler for, har spillet fallit, i hvert fald når det gælder offentlig transport, og særligt i lyset af, at passagerne i den kollektive trafik kun betaler halvdelen af omkostningerne selv, som transportminister Ole Birk Olesen (LA) for nyligt sagde i Berlingske Business.

I modsætning til passagerne i den offentlige trafik betaler bilisterne ifølge Ole Birk Olesen stort til offent­lige kasser i form af skatter og afgifter og rent faktisk langt mere, end der skal til for at dække omkostningerne ved vejtrafik.

I socialdemokratiske kredse er ordet konkurrencestat et forfærdeligt ord og bliver nærmest opfattet som et angreb på velfærdsstaten. Problemet er imidlertid, at når staten fravælger konkurrencen på bl.a. transport, forsvinder kunderne andre steder hen, bl.a. til privatbilismen eller private busselskaber.

For et offentligt transportselskab er det blevet en ond cirkel. Når kunderne forsvinder, stiger omkostningerne pr. lønkrone

For et offentligt transportselskab er det blevet en ond cirkel. Når kunderne forsvinder, stiger omkostningerne pr. lønkrone. Stigende omkostninger øger prisen eller forringer kvaliteten.

Mon ikke det snart var på tide, at politikerne accepterer begrebet konkurrence og begynder at gentænke den offentlige transport, så den er et reelt alternativ for borgerne og ikke en økonomisk klods om benet for borgerne.

 

3 responses to “Billigt i bil, dyrt i bus: Her har konkurrencestaten spillet fallit

  1. Transport udgift kan medføre følge udgifter hhv bil tog bus . En ting er, at eje en bil der kan køre 2×330 km for 836 minus 2 x bro
    dvs ca 75 øre/km , den’ bil indgår PT ikke i FDM’s udgifts oversigt pr kørt km. Min kørsel fra Aarhus og ophold på 1660. Vesterbro har så følge omkostning på godt 200 / døgn for parkering . I mit regneark med 2 pers , er bilen langt dyrere end tog , Jeg medtager så andet end el eller benzin til bilens drift.

  2. Jeg vil helst ikke køre med bus! Tog er noget, de andre bruger! Min bil er min frihed. MEN. Claus Skovhus har en pointe ref. “Udkants-Danmark”. Dels er der ingen eller begrænset offentlig transport, jo mere “udkant” man bliver. Dels presses bosætning og “blive boende” af præcis det samme. Konsekvensen er, at boligpriserne er til at betale for folk med mindre indkomst end dem med 4 biler pr. husstand. Men hvad så med transport? Manglende offentlig transport og måske ikke råd til 2 – eller flere – biler forhindrer, at “man” udnytter de store økonomiske og menneskelige fordele, der er forbundet med at bo sammen med Danmarks holdningsmæssige – ubetingede” overklasse.

  3. Jamen vi smider da bare de 37000 personer der dagligt rejser med Kystbanen i en bil og ud på Helsingørmotorvejen.
    Så kan de øvrige bilister veksle deres tilskud til offentlig transport med endnu længere transporttid, endnu dyrere parkeringsafgifter og endnu længere tid til at finde ledige parkeringspladser.
    Desuden skal daginstitutioner have længere åbningstider, alternativt må man betale for afhentning af børnene. Børnepasseren kan så samtidig hjælpe med lektier (når forældrene nu sidder og har lidt kvalitetstid på motorvejen – med sig selv)
    Det er der god samfundsøkonomi i!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *