Pokkers, jeg tog fejl: Nykredit-ledelsen har en plan B, eller har de?

I sidste uge måtte jeg tage nogle slag, fordi jeg var rimelig klar på, at Nykredit og Forenet Kredit ikke opererede med en plan B.

Løbet var kørt, skrev jeg og slog fast, at en aflysning af børsnoteringen ville skabe en desillusioneret koncerndirektør, Michael Rasmussen, for Nykredit, ligesom formanden for Forenet Kredit, Nina Smith ville træde tilbage.

Min pointe er, at de to har bundet al deres prestige på en børsnotering, og de har kæmpet indædt på at forklare, at det var den eneste løsning. Det har ikke altid været lige kønt, og faktum er, at der i argumentationen for en børsnotering er opbygget en enorm mistillid til store dele af kunderne og dermed ejerne i den kundeejede forening.

På et punkt tog jeg fejl. Jeg skrev, at der ikke var en stopklods på børsnoteringen. Men der var et alternativ.

På et punkt tog jeg fejl. Jeg skrev, at der ikke var en stopklods på børsnoteringen. Men der var et alternativ. Det så vi fredag, da Forenet Kredit og Nykredit offentliggjorde et købstilbud på en del af de aktier, som Forenet Kredit ejer af Nykredit.

Forenet Kredit ejer 90 procent af Nykredit, og de foreløbige forlydender lyder på, at Forenet Kredit vil sælge aktier for 10 til 15 milliarder kroner til fem danske pensionsselskaber. Nykredit for Forenet Kredit har ikke offentliggjort navnene på pensionskasserne, heller ikke prisen og slet ikke betingelserne. I skrivende stund er grundlaget for købstilbuddet uklart, da det i øjeblikket behandles i bestyrelserne for Nykredit og Forenet Kredit.

Tilbage står principperne.

Da jeg først læste om løsningen, tænkte jeg, at jeg tog voldsomt fejl i min klumme i sidste uge, da jeg slog fast, at plan B ikke var en mulighed.

Nu sidder jeg med en fornemmelse, der mest af alt minder om den belgiske maler, surrealisten René Margrittes mesterværk, »Cesi n’est pas une pipe«, dette er ikke en pibe, og ligesom billedet ikke en pibe, men billedet på en pibe, er plan B ikke en børsnotering, men den ligner en børsnotering på en prik.

Et aktiesalg er et aktiesalg, og når Forenet Kredit vil dele ejerskabet til Nykredit med eksterne investorer, bliver Nykredit nødt til at agere præcis på samme måde, som var det en børsnotering

Et aktiesalg er et aktiesalg, og når Forenet Kredit vil dele ejerskabet til Nykredit med eksterne investorer, bliver Nykredit nødt til at agere præcis på samme måde, som var det en børsnotering. Det har Nykredit-chefen Michael Rasmussen også har argumenteret for.

Professor i finansiering, Jesper Rangvid, ved CBS, mener oven i købet, at et salg af aktier til private kan være en dyrere løsning for kunderne end en børsnotering. Som han rigtigt argumenterer for i dagbladet Børsen, vil pensionskasser typisk have en risikopræmie for at investere i et selskab, hvor aktierne ikke er frit omsættelige. Dette ligger i øvrigt i tråd med Michael Rasmussens tidligere udtalelser.

I manges øjne vil et aktiesalg til danske pensionsselskaber bliver opfattet som en »dansk løsning«, der er mere spiselig end et salg via børsen, hvor de »kolde« spekulanter vil pible frem med det ene formål at jagte udbytte eller kursgevinster. De vil forlange, at Nykredit skaber højere indtjening og lavere omkostninger. Sådan er spillereglerne.

Men til dem, der tror, at danske pensionskasser er mindre krævende, må det blot siges, at det er en historiefortælling, du ikke skal tro på. Pensionskasserne skal tænke på deres kunde, pensionsopsparerne, og de vil have et konkurrencedygtigt afkast fra Nykredit, som måler sig med investeringer i alternative aktiver.

Pensionskasserne har præcis samme interesser som alle andre aktionærer. På dette punkt adskiller PFA Pension, PensionDanmark, AP Pension, Magistrenes Pension eller PKA sig ikke fra investorer som Goldman Sachs.

Pensionskasserne har samme interesser som alle andre aktionærer. På dette punkt adskiller PFA Pension, PensionDanmark, AP Pension, Magistrenes Pension eller PKA sig ikke fra investorer som Goldman Sachs.

De vil have sikkerhed for, at deres investering giver et ordentlig afkast.

Med andre ord: Plan B er på mange måder den samme som Plan A.

Det springende punkt er, om Forenet Kredit og Nykredit kan bruge salget af aktier til pensionsselskaberne som udvej for en børsnotering. En udvej, der kan bruges til at reparere på den fejlagtige kommunikation og genskabe mistilliden til selskabets ledelse blandt kunder og nuværende ejere af Nykredit.

2 responses to “Pokkers, jeg tog fejl: Nykredit-ledelsen har en plan B, eller har de?

  1. Pensionkasserne er sikkert mindre demokratiske end forenet kredit/Nykredit , så på den demokratiske konto kommer der stadig til at være et kæmpe minus, som den nuværende ledelse, har ikke tænk sig at rette op på. På andre måder end en anden måske mere spiselig køber
    Og salg af foreningens værdier, for at modtage en anden tilsvarende værdi , forandrer det bundlinien?

  2. Nøglen er vel igen at de dumme ejere, kunderne det ….. malkekvæg(sarkasme kan forekomme), rent faktisk bestemmer, også selvom de dyrt betalte og foriøvrigt dybt illoyale chefer mener at de er idioter. Hvis man pisser åbenlyst nok på ens ejere ender det jo som regel med en fyring og den har Hr Rasmussen og indirekte fru Schmidt(som jo som sådan ikke er ansat, men repræsentant for ejerskabet??) vel på et eller andet tidspunkt fattet.
    Så hellere få ejerne til at sluge en kop tis og sige at de selv drak den.

    Det eneste rigtige at gøre er vel at stille en lad os sige 3 eller 4 løsningsmodeller op for ejerne, og sende det til afstemning over et par omgange. Ikke i repræsentantskabet men hos alle ejerne(og lige pointere at det drejer sig om tistusindvis hvis ikke hundredtusindvis af deres kroner, så skulle opmærksomheden ligesom være fanget).
    Mvh Andreas Lorenzen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *