Tænk-oprør: Regeringen får tæsk – for sølle fem mio. kr.

Statens husholdningsbudget er på over 1.100 milliarder kroner. Det er et stort beløb, og de fleste penge er allerede øremærket til faste forpligtelser som folkepension, løn­ninger og drift af offentlige institutioner, men når det gælder forhandlingerne om den kommende finanslov, er det de små beløb, vi skal holde øje med.

Lige nu står Forbrugerrådet Tænk med håret i postkassen.

Regeringen ønsker at barbere tilskuddet til Forbrugerrådet med fem mio. kroner. Det er et beløb, der svarer til en kommafejl i det store budget – men for Tænk er det et helbredstruende beløb.

I 2017 får Forbrugerrådet 17 mio. kr. En reduktion på fem mio. kr. i 2018 svarer til en forringelse på 30 procent.

Beløbet er så stort i Tænks perspektiv, at vi med rette kan spørge regeringen om motivet bag besparelsen, for når du fjerner 30 procent, må det nødvendigvis betyde én af to ting:

Enten ønsker regeringen en svag forbrugerorgani­sation.

Eller også må regeringen mene, at forbrugerorganisationen ikke er pengene værd, altså at rådet forvalter pengene på en forkert måde.

Det nærmeste, vi kommer på en begrundelse for besparelsen, har Anders Johansson, forbrugerordfører for de Konservative, leveret.

Han har sagt, at det ikke handler om at skade Forbrugerrådet, men at forbrugerne selv må betale en større andel i medlemsbidrag.

Hvis dette argument står til troende, støtter regeringen et stærkt forbrugerråd, men vagthunden skal i højere grad fodres økonomisk af borgerne.

Umiddelbart er synspunktet sympatisk. Forbrugerrådet er til for forbrugernes skyld, og hvis »kunderne« mener, det er en vigtig organisation, må de selv betale for de opgaver, rådet løser.

Men virkeligheden er en anden. Forbrugerne ved sjældent på forhånd, hvornår de har brug for en stærk vagt­hund. Ingen køber en vare med forventning om, at de bliver snydt. Som forbruger har vi behov for en vagthund, der træder til, før vi ved, at vi bliver snydt.

Styrken ved Forbrugerrådet er, at det holder øje med alle, og netop ikke kun er til glæde for den enkelte forbruger, men for alle de virksomheder, der ofrer ressourcer på at levere ordentlige og redelige produkter til kunderne.

Svækkes Forbruger­rådet, åbnes der en dør på klem for selskaber, der lever og ånder i den gråzone

Svækkes Forbruger­rådet, åbnes der en dør på klem for selskaber, der lever og ånder i den gråzone, hvor adgangen til forbrugernes pengepung er vigtigere end overholdelse af gældende regler.

Det er i netop dét lys, vi nu ser etablerede virksomheder og organisationer kaste sig ud i et markant forsvar for Forbrugerrådet Tænk.

Opbakningen kommer fra Dansk Byggeri, Teleindustrien, Foreningen af Danske Internethandlende, Coop og senest fra hele finanssektoren, stærkest udtrykt gennem adm. direktør Ulrik Nødgaard fra bankernes organisation, Finans Danmark:

Forbrugernes interesser og deres stemme betyder meget for Finans Danmark.

»Forbrugernes interesser og deres stemme betyder meget for Finans Danmark. Vi er derfor fortaler for et stærkt og kvalitetsbevidst forbruger­organ, som kan være forbrugernes talerør. Finans Danmark og Forbrugerrådet Tænk ser ikke altid ens på tingene, men det til trods, så har organisa­tionen vores fulde opbakning til fortsat at kunne udvikle sig,« sagde Ulrik Nødgaard i en fælles støtte­erklæring fra brancheorganisationen Finans Danmark og fagforeningen Finans­forbundet.

Det er tankevækkende, at regeringen ønsker at få tæsk af både erhvervslivet og forbrugerne.

For sølle fem mio. kroner.

11 responses to “Tænk-oprør: Regeringen får tæsk – for sølle fem mio. kr.

  1. Regeringen prøver helt panisk, at skaffe dækning for eventuelle topskattelettelser, enten på den ene måde eller den anden.
    De har ingen skrupler når det gælder deres mål.
    Man kan håbe på en ny regering konstellation ved næste valg, som evner at se ud over
    deres egen næsetip.

  2. – ‘Det er tankevækkende, at regeringen ønsker at få tæsk af både erhvervslivet og forbrugerne. For sølle fem mio. kroner.’

    Ja, mon ikke !? Håber det også vækker tanker hos de ansvarlige. Det er jo et selvmål.

  3. Tænk er en styrke for Danmark og for de danske forbrugere.
    Det er bekymrende at dette ikke er synligt for politikerenes korte perspektiv på borgen.

  4. Endnu et eksempel på at de store udgifter på eksempelvis 12.000.000.000 kr. til forsvaret og 1.500.000.000 kr. til PostNord er så uoverskuelige, at de glider lige igennem hos politikerne. De kaster sig derfor med glæder over sølle 5.000.000 kr. som de kan overse og forholde sig til. Sådan er det desværre både lands- og lokalpolitisk.

  5. TÆNK skule have 5 millioner ekstra. Forbrugernes vagthund er vigtig. Tænk hvis vi havde Tænk med fokus på forvaltningen i Kommunerne.

  6. Peter Holms har her en forbilledlig måde at modernisere TÆNK og samtidigt at spare millioner udover de 5 millioner. Ren win-win. Problemet er bare at politikerne sjasker med pengene for at øge bruttonationalproduktet, så det ser større ud end det egentligt er. Det betyder at EU skal have flere millioner af os. Landbrugsstøtten fra EU er allerede væk. Vi skal også tåle betonklodser overalt i byerne i stedet for at fjerne årsagen til vanviddet.

  7. lad Tænk overvåge kommunernes udgifte og service. Så kan vi spare på gyngerne hvad vi sætter til på karusellerne. Sæt borgmesterløningene ned til det halvere. De kan i forvejen ikke finde et arbejde til den halve pris, de kan bestride. Eksemplerne er legio.

  8. De kunne da simpelthen blot stoppe alle de fede bonusser i DR, så har de pengene på plads.
    Tænk gør et stort arbejde for os forbrugere og det ville være en dødsynd at stoppe betaling til Tænk.
    Men fadbamsen vil jo hellere støtte sine egne sponsorer end sine vælgere

  9. Jeg syntes at regeringens plan er god, man skære i Forbrugerrådet og overføre penge til Forbrugerombudsmanden. – Fakta er at Forbrugerombudsmanden mangler resurser til at forsvare forbrugerne.

    Rent praktisk så flytter man resurser fra en organisation der har meninger i relation til hvad der er godt for forbrugerne til en organisation der har de lovmæssige værktøjer til at forsvare forbrugerne.

    Dem der mener at det er bedre at bruge pengene på Forbrugerrådet er folk der mener at bandekonflikten på Nørrebro kan løses gennem kriminel præventiv oplysningsarbejde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *