Kvinderne er taberne i landsholdskonflikt

Fredag skulle kvindelandsholdet i fodbold have spillet en af de afgørende kvalifikationskampe til det kommende verdensmesterskab.

Kampen er aflyst og parterne, DBU og Spillerforeningen, kan gå i gang med at skændes om årsagen til det fatale brud i forhandlingsklimaet.

Det vil blive blodigt, og i sidste ende kan det betyde udrensning i såvel DBU og Spillerforeningen.

Det værste er, at ofrene alene er spillerne på landsholdet.

2017 kunne have været et definerende øjeblik for dansk kvindefodbold. Med EM-sølv i hånden, en enorm talentmasse og en popularitet, der ikke er set i nyere tid, var det nu, der skulle høstes gennem øgede indtægter ved deltagelse i verdensmesterskaberne, mere tv-tid og nemmere tilgang til sponsorer.

Spillerne kunne blive de nye stjerner på linje med håndboldlandsholdet for kvinder, der også har været tæt på at lukke, men fik vendt modgang til medgang med medaljer ved samtlige slutrunder.

Alt dette er tabt, men spillerne kan imidlertid ikke skyde skylden på DBU alene.

Set ud fra et ledelsesperspektiv, er det kvindelandsholdets repræsentant, der har fejlet. Det er Spillerforeningens direktør Mads Øland, som valgte at misbruge spillernes popularitet til at lægge maksimalt pres på DBU i en fejlvurderet forventning om, at DBU ikke turde stå fast.

Det økonomiske nederlag rammer spillerne. Det er deres jetoner, Mads Øland gamblede med, og det er ham, spillerne må rette deres vrede mod

Det pokerspil tabte Mads Øland, men det økonomiske nederlag rammer spillerne. Det er deres jetoner, Mads Øland gamblede med, og det er ham, spillerne må rette deres vrede mod.

Dermed ikke sagt, at DBU er uden ansvar. DBU skal også gennem en renselsesproces, hvor organisationen må tage stilling til, om de anvendte den rette taktik.

Når en konflikt ender i et nulpunkt, er begge parter skyldige.

Pointen er imidlertid, at ofrene er spillerne, og de lagde deres skæbne i hænderne på deres egen direktør.

Status er, at spillerne har tabt det økonomiske grundlag, de stod på, da de indledte forhandlingerne. De har tabt fremtidige indtægter, og nok så vigtigt har de mistet det vigtige vindue, hvor de kan vise sig frem over for nye arbejdsgivere, hvad enten det er klubber i Danmark eller i udlandet.

Ingen kan være i tvivl om, at de lukrative kontrakter opstår, når du er på landsholdet og deltager i slutspil som Europamesterskaberne, verdensmesterskaberne eller De Olympiske Lege.

De økonomiske tab, som spillerne står over for, må Mads Øland således bære på sin samvittighed.

Det var ham, der ville have en aftale på plads før den vigtige kamp mod Sverige, og det var ham, der ikke ville udskyde forhandlingerne til efter kampen, hvor han oven i købet fik tilbudt, at en aftale kunne gælde med tilbagevirkende kraft.

Mads Ølands taktik har vist sig at være rimelig gennemskuelig. Han har konsekvent brugt afgørende klubkampe og landskampe som pression. Senest i 2015 blev landskampe mod Frankrig og USA reddet af aftaler i sidste øjeblik. De var så elendigt formuleret, at de endte i en voldgiftssag og forlig om yderligere to økonomiske spørgsmål.

Det kan ingen være tjent med.

Grundspørgsmålet i alle konflikter handler om, hvor langt er det værd at gå.

Mads Øland gik hele vejen og sendte spillerne ud i mørket i stedet for frem i rampelyset.

 

14 responses to “Kvinderne er taberne i landsholdskonflikt

  1. Naturligvis har spillerforeningen et ansvar, men DBU’s repræsentanter optrådte i TV arrogante og nedladende over for kvindelandsholdet. – DBU’s direktør viste en speciel form for arrogance ved slet ikke at vise sig.
    Med den form for arrogance må forhandlingsklimaet have være så dårligt, at et resultat ikke kunne opnås.
    Ledelsesmæssigt har DBU optrådt under lavmål.
    Fodboldspillerne valgte at træne og at optræde med værdighed. Stor ros til pigerne.

  2. Det er så dumt – hvordan kan vonsne “intelligente” mennesker forpasse sådan en chance for kvindefodbold og Danmark.

  3. Hvor trist. Kvindefodbolden stod netop foran et gennembrud båret frem af dygtige og motiverede fodboldspillere og en stor fanskare af danskere. Og så skal det hele smides overbord af udelukkende økonomske interesser og elendige forhandlere. Det tjener ikke fodboldsporten til ære.

  4. Spillerne er de store tabere. Skurken er i min optik Mads Øland som med urealistiske krav i en ren black-mail. Men pigerne burde jo også selv have sagt stop.

  5. Pigerne har selv bedt om at blive tabere i det her spil. De har optrådt med stor arrogance ved at udeblive fra landsholdssamlingerne. At blive udtaget til landsholdet er en stor ære. Derfor møder man naturligvis op og gør det bedste man kan. Forhandlingerne er der andre, der tager sig af. Desværre for pigerne har de været repræsenteret af en stædig og ukompetent forhandler i Mads Øland. Det ændrer dog ikke ved, at pigerne har optrådt som nogle forkælede teenagere.

  6. Man ødelægger jo alt for dette kvindehold – både VM og OL ryger, og til den tid, er de nok ved at være for gamle til at vinde noget som helst. Barnlig ageren af både DBU og Spillerforeningen. Meget diskriminerende, at man behandler kvindefodbold på den måde – de tjener ikke nok ind. Hvad har herrerne rent faktisk tjent ind siden 1992?

  7. Danmark er taberen! DBU er gamle magtbegærlige mænd der ønsker at presse pigelandsholdet til den mindst mulige udgift. MEN Danmark har brug for at give pigelandsholdet rimelige betingelser. Danmark har stor glæde af at vinde sports-mesterskaber ! Det sætter danmark på verdenskortet , og det er en del af vores image. DBU er ikke værdige representanter for kvindefodbolden

  8. Magtbegærlige DBU repræsentanter har ødelagt alt for kvindefodbolden i de næste mange år. Det er ikke værdigt for fodbold Danmark og for sporten i det hele taget. Havde de. kvindelandsholdet , ikke fortjent bedre efter den succes de lige havde opnået ? Nu bliver de i hvert fald sat i stå både som landshold og måske som spillere også, da de ikke har noget vindue at spejle sig i. men det var måske bevidst af DBU for at tilgodese herrelandsholdet.

  9. Det handler om et magtspil mellem 2 parter. Spillerforeningen som står fast på at DBU skal give flere penge til de nuværende landsholdsspillere, end man har tilrådighed, når man fratrækker de penge DBU bruger på at udvikle trænere, spillere og dommere således de alle kan komme op i niveau som gavner alle inkl spillerforeningen. Jo flere danske topspillere, jo mere får spillerforeningen ind. Herrelandsholdet har bedre sponsorere da de er et bedre brand end kvindelandsholdet. Er det så rimeligt at kvinderne skal have det samme som mændene. Hvis det er det, så skal der nytænkes og kontrakten til herrene skal fornyes og mændene ned i honorar. Er der så meget solidaritet i spillerforeningen. Måske, da mændene tjener end stor del mere i deres klubber

  10. Branded for kvinde-fodboldlandsholdet er bestemt på vej opad og vil inden længe kunne nå samme højde, som vore andre landshold, når blot der ikke bliver lagt flere konflikt-bjælker ivejen for spillernes fremgang på banen.
    Mændene gav iøvrigt tilsagn om at støtte til pigernes aftale med 500.000,- fra deres pulje!
    Tillige har DBU flere eksempler i arkivet på gode løsninger for alle parter i det forløbne, med både håndbold pigerne,håndbold mænd og fodbold landsholdet, som afgjort med lidt finpudsning for tidssvarende fair play længe har kunnet bruges i den nuværende situation.
    Fortsæt træningen for pigerne og hold spillet igang – der er en vigtig kamp igen mod Kroatien i den kommende uge, som vi meget gerne skal spille og vinde. Pigernes eget reklame vindue udad til, vinder ligeså kun med kamp på fodboldbanerne. Kom igang og løs opgaverne indadtil undervejs !!

  11. Det er en skandale, at skrankepaverne i DBU skal ødelægge fremtiden for vort gode kvindelandshold.
    Vi så den samme demagogi med Morten Olsen, som fik lov at ødelægge vore chancer for herrelandsholdet.
    Der må være en sag for en af vore ministre, at få afsat ledelsen i DBU, således at vort dygtige kvindelandshold kan den opbakning de fortjener. Det skal åbenbart være kvinderne, der baner vejen for en udrensning i DBU.
    Henning.

  12. Jeg er enig i, at kvinderne er de store tabere, de brænder for at spille, og de gav os store oplevelser under bl.a. sidste EM, hvor de slog de tyske storfavoritter og spillede en flot finale mod Holland. Jeg er også enig i, at Mads Øland nok er en hård, men også god til at opnå resultater for spillerne. Ser vi på DBU er spørgsmålet om den administerende direktør siden marts 2014, Bretton Meyer har opnået noget til gavn for dansk fodbold. Han lagde sig hurtigt ud med Morten Olsen, alle forhandlinger har været konfliktprægede og har han overhovedet selv bare spillet fodbold i en klub? Nu har han brilleret ved at rejse på ferie på det afgørende tidspunkt. Engagement? tja

  13. Rigtig godt skrevet artikel og Spot On – sagen i en nøddeskal -. man kan ikke hver gang presse DBU på den måde – pistolteknikken op til vigtige kampe – 1. UEFA-kampe for danske hold var ved at blive boykottet, 2. landsholdet med de nævnte kampe mod USA og Frankrig, 3. og nu kvindelandsholet.

    Så er der nogen der skyder på Bretton-Meyer – jeg tror ikke han sidder og forhandler selv – jeg tror DBU (Bretton-Meyer) har en stor stab af folk omkring sig !!! og de tidligere forhandlinger er ikke ført med Bretton-Meyer i spidsen for DBU. Tidligere aftaler er lavet mellem Spiller(Fag)foreningen og med DBU formand Jim Stjerne og der var der også pistollignende forhandlinger, hvilket der også har været mellem Divisionsforeningen og Spiller(Fag)-foreningen så taktikken er IKKE NY.

    Jeg synes desuden at kvindernes udmelding om, at de kom med noget onsdag aften er totalt latterlig og det var ikke spillerne der kom med det – det har igen været deres repræsentant KONG ØLAND der har fået kvinderne til at sige de ville lave en del-aftale (ren markedsføring) men ret gennemskueligt !!!

    Når to parter har en forhandling så skal begge parter helst gå fra aftalen og føle de har fået et godt resultat – dette er ikke tilfældet i denne sag. DBU er flere gange kørt over af Spiller(fag)foreningen og DBU har sat en stopklods i og ikke ville forhandle i 11.time – parterne har haft en måned siden Ungarnskampen til at finde en aftale, så skal den ikke laves fra onsdag aften til torsdag morgen efter at spillerne har værget sig fra at møde op i træningslejren.

  14. Enten har hr. Skovhus enestående insider viden, ellers er dette et opkog af mediernes dækning tilsat den forudsætning at jeg kan ikke lide fagforeninger de er nogle grimme karle… Hvor er analysen af hvad der sker når en mangeledet traditionsrig frivillig båret organisation, pludselig får sat kurs af en CEO med millitær baggrund og derud over ikke megen anden ledelses erfaring? Ensidigt og kvalitets fattigt hr. Skovhus… Dette er et stykke pick your enemy arbejde. Det er let at skrive det samme, med modsat fortegn og Hr. C. B. M. som skurken- endda garneret med medskurke, som en bedstefar formand, der lokker uskyldige piger med slik og derefter gemmer sig medens andre gør grimme ting ved dem, en flok Grå mænd med hang til smørrebrød, der lægger onde råd op for at fryse kvinderne ud af klubben etc… Hvor gennemskuelig har man som kommentator lov til at være. Det er glædelgt at Buissnes.dk bruger plads på konflikten, men løft niveauet tak!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *