Mille Blem udstiller hvidvask-skandalen i Danske Bank

Jeg skal ikke låne penge. Jeg skal bare sætte penge ind og kunne trække dem ud igen.
Det siger 20-årige Mille Blem, der på tredje måned har forsøgt at åbne en konto i Danske Bank til hendes nystartede konditori.

5. september skriver nyhedssitet Finans.dk om Mille Blem og interviewer i den forbindelse direktør Niels Bang-Hansen fra Danske Bank, der først og fremmest mener, at det er et enkeltstående tilfælde, men forklarer alligevel, at det skyldes, at »Danske Bank tager rollen som bolværk mod kriminelle, der forsøger at vaske penge hvide eller finansiere terror alvorligt«, som Finans skriver i artiklen.

Mens Mille Blem og hendes lille konditori på Vesterbro i København skal kæmpe adskillige måneder for en indlånskonto, kan Berlingske Business samme dag afsløre, hvordan Danske Bank åbnede konti til en fattig flygtning fra Nagorno-Karabakh med bopæl i et skur uden vinduer i Asberbajdsjan. Den fattige flygtning kunne oprette to konti, hvor der i løbet af to år strømmede ti milliarder kroner igennem.

De fleste kunder med erhvervskonti i Danmark ved, hvor store krav bankerne stiller til dokumentation.

Flygtningen blev brugt som stråmand, og selv om han formentlig er blevet misbrugt, må det for Mille Blem stå i skærende kontrast til hendes oplevelser. De fleste kunder med erhvervskonti i Danmark ved, hvor store krav bankerne stiller til dokumentation.

I det lys kan det undre, at Danske Bank i en periode fra 2012 til 2014 kunne lade deres estiske afdeling blive brugt som hvidvaskningscentral og kanal for bestikkelse af personer i centrale stillinger i Europa.

Det er helt ind til kernen vanskeligt at forstå, at banken først bliver afsløret i at hvidvaske penge for syv milliarder kroner gennem Moldova, dernæst kommer det frem, at dikaturstaten Aserbajdsjan har kørt milliarder gennem Danske Bank.

Danske Bank vil gerne fortælle historien om, at den selv opdagede uregelmæssigheder og har indberettet sagen til de relevante myndigheder.

Der er tale om alt andet end historieskrivning

Den underliggende fortælling er, at der er tale om historieskrivning, for skandalen er opklaret, og trafikken er stoppet. Men der er tale om alt andet end historieskrivning.

Den almindelige kunde kan simpelthen ikke forstå, at det har været muligt, og særligt at bestikkelsesskandalen med en milliardtrafik fra Aserbajdsjan til betydningsfulde personer i Europa først får konsekvenser, efter at Berlingske Business i samarbejde med europæiske medier har afsløret trafikken.

For Mille Blem og andre almindelige borgere forekommer skandalen grotesk.

Men det værste i sagen er, at den manglende åbenhed om skandalen har betydet, at betydningsfulde politikere og embedsmænd i Europa helt frem til nu har kunnet fortsætte deres virke på trods af en formodet viden om, at de har optrådt korrupt.

Vi taler ikke om en sag med flere hundrede konti med mindre beløb til den småkriminelle verden, men om fire konti, 18 milliarder kroner og politikere og embedsmænd i centrale stillinger i Europa, der har fået tilført penge og efterfølgende har talt positivt om dikaturstaten.

Danske Banks topledelse anført af bestyrelsesformand Ole Andersen og bankdirektør Thomas Borgen står med et monumentalt forklarings­problem.

Det vil klæde dem at tage offentligheden alvorligt og minutiøst redegøre for, hvad de har gjort for at få afdækket en tung mistanke om korrup­tion, hvor banken er anvendt som nyttigt redskab.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *