Lad nu Mærsk Mc-Kinney Møller hvile i fred

Det er fem år siden, at Mærsk Mc-Kinney Møller afgik ved døden i alder af 98 år.

Nok havde han sin gang på hovedkontoret på Esplanaden helt til det sidste, men Mærsk Mc-Kinney Møller trak sig som daglig leder i 1993 og som bestyrelsesformand i 2003, og selv om alle i A.P. Møller – Mærsk gerne ville markedsføre hans daglige indsats og direkte indflydelse på selskabets udvikling, blev den mindre og mindre, og til sidst reduceret til høflige orienteringer.

Den daglige ledelse måtte naturligvis træffe de nødvendige beslutninger med ansvar over for den siddende bestyrelse i respekt for i A.P. Møller Fondens fundats, og de klare tolkninger som familien lagde ned over »grundloven«.

Det ubrydelige mantra er, at virksomheden er dansk, og den skal eksistere om 100 år.

Da A.P. Møller – Mærsk valgte at sælge olieselskabet Maersk Oil til det franske selskab Total, var rederikoncernens øverste chef, Søren Skou, hurtig til at fortælle, at Mærsk Mc-Kinney Møller ville have truffet samme beslutning.
Ja, det er en svær beslutning, men han ville have gjort det samme, sagde Søren Skou.

Socialdemokraternes finansordfører Benny Engelbrecht mente til gengæld, at beslutningen hverken var i A.P. Møllers eller Mærsk Mc-Kinney Møllers ånd.

Benny Engelbrecht var direkte skuffet over beslutningen, og mente, at A.P. Møller – Mærsk nærmest havde udspillet dets rolle i det danske samfund, ikke alene med salget af Maersk Oil, men også med lukningen af Lindøværftet og tilbagesalget af aktier i Dansk Supermarked.

Alle beslutningstagere må træffe beslutninger i den samtid, vi lever i

Den socialdemokratiske retorik er imidlertid besynderlig. Først og fremmest kan ingen vide, hvordan A.P. Møller eller Mærsk Mc-Kinney Møller ville agere i 2017 i en tid, hvor A.P. Møller – Mærsk står i stampe, og noget andet er, at alle beslutningstagere må træffe beslutninger i den samtid, vi lever i.

Hvad Mærsk Mc-Kinney Møller måtte mene, er gætværk. Han var exceptionel i sin tid. Han skabte grundlaget for A.P. Møller – Mærsk, fordi han agerede innovativt, da han sad ved roret, og gjorde det ud fra de betingelser, der var til stede.

Når Benny Engelbrecht henviser til Lindø­værftet, må vi spørge, om samfundet er blevet fattigere uden værftet. Eller om vi er blevet beriget af de nye arbejds­pladser, der er skabt dér, hvor værftet lå.

Dansk Supermarked er heller ikke blevet et svagere selskab uden A.P. Møller – Mærsks direkte ejerskab, og når det kommer til frasalg af Maersk Oil, kan det ikke dokumenteres, at selskabets tilstedeværelse i Danmark bliver mindre under Total.

Tværtimod. Resultatet kan netop være, at efterforskningen efter olie og gas i den danske del af Nordsøen bliver intensiveret, ligesom investeringerne i området kan blive forøget markant, når det drives af et selskab, der har midlerne til at fokusere intensivt på udvinding af olie og gas.

I det mindste kunne de lade de døde hvile i fred – og lade nulevende påtage sig det ansvar, som de er pålagt

Pointen er, at selskaber nogle gange må træffe beslutninger om at sælge fra for at styrke noget andet.

I virkeligheden er den type beslutninger ofte de sværeste på grund af en veneration, der er opbygget over tid.

Desværre har alt for mange mistet evnen til at skære til og fokusere på det, de er bedst til.

Det kunne politikere lære af. I det mindste kunne de lade de døde hvile i fred – og lade nulevende påtage sig det ansvar, som de er pålagt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *