Tænketanke er en gave for demokratiet

Nogle dage virker det, som om succes i det danske samfund automatisk vendes til et demokratisk problem, for hvor kommer pengene fra?

Succes kan i hvert fald ikke være skabt af egen drift, og hvis vi ikke kan bevise, at succesen er opnået gennem uvederhæftig ageren, må vi i det mindste forlange gennemsigtighed. Med andre ord: Dem, der har succes, skal bevise, at de er kommet ærligt til den position, de har opnået.

I denne uge har en række eksperter angrebet det stigende antal tænketanke, der er skabt de seneste ti år. Vi har tænketanke for investeringer, for Europa, for økonomi, miljø, videnskaberne, for kvinderne, for stort set alle. De er skabt for at bidrage til den offentlige debat med afsæt i de formål, de hver især har formuleret.

Tænk sig, at det er muligt at skabe videnscentre, der analyserer, tænker og udtaler sig om samfundet.

Men tænk sig, at det er muligt at skabe videnscentre, der analyserer, tænker og udtaler sig om samfundet.

Hvordan kan det – som en ekspert siger med henvisning til, at tænketankene finansieres af anonyme sponsorer –
være et demokratisk skråplan?

Jyllands-Posten har i denne uge set på eksplosionen af tænketanke, der er dukket op det seneste årti, særligt efter at den liberale tænketank CEPOS åbnede i 2004.

CEPOS har på rekordtid overgået arbejderbevægelsens tænketank, AE-Rådet, som den mest citerede tænketank.

AE-Rådet, eller Arbejdernes Erhvervsråd, går helt tilbage til 1936, og har været fødekanal for markante socialdemokratiske politikere, bl.a. statsministre som Jens Otto Krag og Poul Nyrup Rasmussen og andre markante ministre.

De færreste kan være i tvivl om, hvilket ophav AE-Rådet har. Tilsvarende kan de færreste være i tvivl om, hvilken samfundspolitisk dagsorden, CEPOS forfølger.

De færreste kan være i tvivl om, hvilket ophav AE-Rådet har. Tilsvarende kan de færreste være i tvivl om, hvilken samfundspolitisk dagsorden, CEPOS forfølger.

Det fremgår fyldigt på tænketankens hjemmeside, hvor det er tydeligt, at den er uafhængig af partipolitiske interesser, enkeltpersoner og virksomheder.

Hvis vi skulle være i tvivl, kan vi gå i arkiverne og finde den brutale ordudveksling mellem Saxo-stifteren, Lars Seier Christensen, og direktøren for CEPOS, Martin Ågerup.

De to er på mange måder ligesindede i deres liberale tankegods. Men de kan alligevel skændes, så det brager, også selv om Lars Seier har ydet økonomisk støtte til CEPOS.

De fleste tænketanke er dygtige til at skabe opmærksomhed om deres analyser, som de deler, så alle kan forholde sig til dem.

Tænketanke er alt andet end lukkede rum, og deres bidrag er med til at forme den offentlige debat og påvirke den politiske beslutningsproces.

Ifølge Jyllands-Posten er de uafhængige tænketanke tæt på at nå samme status som interesseorganisationer. Det er den succes, der bliver pillet ved.

Ifølge eksperter fra de højere læreanstalter er det et demokratisk problem, at de mest indflydelsesrige tænketanke får anonym, økonomisk støtte fra enkeltpersoner, virksomheder eller interesseorganisationer.

Skal det næste være, at eksperter fra universiteterne kun må udtale sig, hvis de fortæller, hvilket parti de stemmer på?

Det omvendte spørgsmål må være: Hvorfor er det et problem?

Skal det næste være, at eksperter fra universiteterne kun må udtale sig, hvis de fortæller, hvilket parti de stemmer på?

Den nemmeste måde at forholde sig kritisk til tænketankene er at læse, hvad de udgiver, og derefter danne sig sin egen mening.

Ingen tænketanke forlanger, at du skal være enig med dem. Tværtimod.

3 responses to “Tænketanke er en gave for demokratiet

  1. Det er helt nyt for mig at CEPOS er uafhængig af partipolitiske interesser. De udtalelser man møder fra dem er dybt farvet af at repræsentere bourgeoisiet. De fremfører superliberalististiske synspunkter, hvor konklusionen virker skrevet før analysen initieres. Hvis CEPOS er en tænketank er det af den hjernedøde slags, en lobbyorganisation betalt af kapitalen for at påvirke politikere til at øge ulighed og forværre tilværelsen for alle dem som ikke tilhører den rigeste procent.

  2. Enig! Derimod kan det være et problem for demokratiet, hvis stiftere af tænketanke eller politikere er aktionærer i TV- eller radiostationer, som man har set det i Italien. Herunder især når der er tale om medievirksomheder med public service forpligtelser, der modtager offentlige midler. Som det f. eks. synes at være tilfældet i Radio 24/7.

  3. Nu hedder Claus Skovhus blog “Topledernes univers”. Min pointe i dette lange skriv er: Hvad med “almindelige menneskers univers”?

    Claus Skovhus blogindlæg “Tænketanke er en gave for demokratiet” blev i dag brugt af kommunikationschefen i Tænketanken Europa som forsvar mod min kritik af Danske Banks million støtte til tænketanken i en twitter debat.

    Her er min version af sagen:

    Tiraden om Danske Banks lobbymagt og Tænketanken Europa

    Har du penge, så kan du få. Har du ingen, så må du gå”. Danske Bank køber sig ind i dansk EU-tænketank. Kunderne betaler bankens lobbymagt, skriver jeg på Twitter.

    “Du tagger mig, men gider ikke dialog – fortsætter blot dit rant. Så kan du altså heller ikke regne med mere respons herfra”. Sådan bankede kommunikationschefen i Tænketanken, Malte Kjems, i det virtuelle bord på Twitter.

    Det vredladne svar kom, fordi Tænketanken Europa og kommunikationschefen var tagget i en simpel historisk tidslinje:

    “1988. EU direktiv kræver banker ejer kreditforeninger
    1989. Statsminister Poul Schlüter gennemfører EU-direktivet som dansk lov
    2016. Danske Bank tjener 4 mia. kr. på at eje Realkredit Danmark. Boligejerne flås.
    2017. Danske Bank støtter Tænketanken Europa med 1 mio. kr.
    (Intelligent lobbyisme: Der skal ikke laves noget om)
    EU krakelerer. Gad vide hvorfor?”.

    Malte Kjems ramte et ømt punkt med sit tweet: “- fortsætter blot dit rant. Så kan du altså heller ikke regne med mere respons herfra”. Hvad er en “rant”? En “rant” er en tirade. Hvad er en tirade? Ordbog.net skriver en tirade er “langtrukken, højttravende strøm af ord, ofte om ligegyldige eller virkelighedsfjerne ting”. Med andre ord nedsættende sprogbrug. Avs.

    Jeg prøver at trække i land og skriver: “Måske bemærkede du ikke pointen? Du fik min historiske begrundelse for kritikken”. Malte Kjems fortsætter trods alt dialogen og skriver: “Prøv at nævne en tænketank, som kan se stort på finansieringen. Skovhus opsummerer fint her” citerer fra Claus Skovhus blog på Business.dk:
    “Den nemmeste måde at forholde sig kritisk til tænketanke er at læse, hvad de udgiver, og derefter danne sig sin egen mening”.

    Claus Skovhus er journalist på Berlingske Business og har en lang solid karriere som erhvervsjournalist. Han skriver: “Tænketanke er en gave for demokratiet” (28/7-2017).

    Hans blogindlæg er et langt forsvar for, at det ikke er et demokratisk problem, at pengestærke plutokrater kan købe sig politisk magt via økonomisk støtte til tænketanke. Claus Skovhus udviser intet forsvar for princippet en mand – en stemme og ingen forståelse for kritikken af det plutokratiske princip: En aktie – en stemme.

    Claus Skovhus er ærgerlig over kritikken af succesfulde tænketanke med stor magt og skriver:

    “Nogle dage virker det, som om succes i det danske samfund automatisk vendes til et demokratisk problem, for hvor kommer pengene fra?

    I denne uge har en række eksperter angrebet det stigende antal tænketanke, der er skabt de seneste ti år. Vi har tænketanke for investeringer, for Europa, for økonomi, miljø, videnskaberne, for kvinderne, for stort set alle. De er skabt for at bidrage til den offentlige debat med afsæt i de formål, de hver især har formuleret.

    Hvordan kan det, at tænketankene finansieres af anonyme sponsorer –
    være et demokratisk skråplan?” spørger finans-journalist Claus Skovhus. Her kommer han med den pointe, som kommunikationschefen Malte Kjems var glad for: “Den nemmeste måde at forholde sig kritisk til tænketankene er at læse, hvad de udgiver, og derefter danne sig sin egen mening. Ingen tænketanke forlanger, at du skal være enig med dem. Tværtimod.”

    Nej. Men både Claus Skovhus og Malte Kjems overser, at den der betaler for musikken, bestemmer hvad der skal spilles. Viden er magt og marxismen bygger på en forståelse for, at de herskendes tanker er de herskende tanker. Hvis man er ved muffen og ved magten er det naturligvis ikke et problem. Men for os andre er det en udfordring.

    Det var det angrebspunkt på Twitter, som bragte Malte Kjems blod i kog: – Har du penge, så kan du få. Har du ingen, så må du gå. Danske Bank køber sig ind i dansk EU-tænketank. Kunderne betaler bankens lobbymagt.
    Men Malte Kjems har naturligvis en pointe med sit spørgsmål: “Prøv at nævne en tænketank, som kan se stort på finansieringen?”.

    Det problem er jeg mig meget bevidst om som bestyrelsesmedlem i foreningen for flåede boligejere Fair Bidragssats, Danmark. Boligejerne har dannet en 1½ år gammel interesseorganisation, der er økonomisk flad og fattig. Al begyndelse er svær og danskernes betalingsvilje til finansiel interesse-varetagelse er meget lille sammenlignet med danskernes vilje til at betale kontingent til en fagforening for at få varetaget deres fagpolitiske interesser.

    En del af mit kontingent til Dansk Metal går til at betale lønninger i Tænketanken Europa. Mit forbund er nemlig med-grundlægger af denne tænketank for at få varetaget medlemmernes industripolitiske interesser i Europa.

    Min dagsorden er: Hvem varetager de danske låntageres interesser?
    Långivernes interesser er der i hvert fald magt over med den store fusion som samler stor lobby-power omkring FinansDanmark. Brancheorganisationen FinansDanmark er en fusion af Finansrådet, Realkreditrådet, Realkreditforeningen og Investeringsfondsbranchen.

    FinansDanmarks direktør fortæller i Børsen, at organisationen taler på vegne af medlemmer, som har “et samlet udlån på 6000-7000 mia. “.
    Ulrik Nødgaard pointerer: “ Organisationen skal blive skarpere på interessevaretagelse i diskussionerne om polstring af de mindre og mellemstore banker og de kommende Basel-anbefalinger. http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/175088/artikel.html
    Som bestyrelsesmedlem i Fair Bidragssats kan jeg dog godt få åndenød over at have en så stærk modstander. Vi har nogle få tusinde medlemmer og kontingentet er 100 kr. om året, så der er langt igen, før vi kan gøre os håb om at balancere FinansDanmarks magt.

    Men vejen til magtbalance er endnu længere. Bankernes har softpower herredømme over finansregulering i EU. FinansDanmark har i praksis monopol på lobby adgang til EU.

    Kunderne i banker og kreditforeninger betaler selv for at blive flået, når FinansDanmark og RealkreditRådet lobbyer i EU.

    I 2014 blev Finansindustriens lobby-hær opgjort til mindst 1700 personer. Det svarede til 4 lobbyister per embedsmand, der arbejder med finansiel regulering i EU-Kommissionen – og mere end 7 for hvert medlem af Europa-Parlamentets økonomiudvalg. Finansindustrien brugte 123.000.000 EUR på at påvirke EU lovgivningen på det finansielle område. Det svarende til mere end 30 gange mere end NGO’er, fagforeninger og forbrugerorganisationer tilsammen.
    corporateeurope.org/financial-lobby/2014/04/fire-power-financial-lobby
    EU yder ingen hjælp til almindelige mennesker eller foreninger som Fair Bidragssats og Gode Penge, der ønsker indsigt i reguleringen af banker og kreditforeninger. Ingen uafhængig eksperthjælp på dansk og ingen rejserefusion.

    Malte Kjems kalder mine tweets tirader og “rants”. Men det giver mig en besk smag i munden, når Danske Banks adm direktør Thomas F. Borgen lige kan lange en mio. kr. over disken til Tænketanken Europa og dermed køber sig endnu et skjold i skjoldmuren mod låntagernes protester over opskruede bidragssatser.

    I 2016 tjente Danske Bank 4 mia. kr. på ejerskabet af Realkredit Danmark. Det er en indtjening, som skabes på baggrund af EU-direktiver fra 1980erne. Det er direktiver, som Fair Bidragssats ønsker at omstyrte, afskaffe, nedlægge, ændre, blive fri for.

    Det er baggrunden for tiraden om Danske Banks lobbymagt og Tænketanken Europa.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *