Da Aarstiderne kom med posten …

Undskyld den lidt kryptiske overskrift, men da jeg netop har læst endnu et deprimerende regnskab fra PostNord, kom jeg til at tænke på en af sommerens overraskende gode oplevelser med posten.

Jeg er en af dem, der foretrækker sms, mail, messenger, e-boks, elektroniske beskeder fra bank, kommune og skat.

Jeg er medvirkende årsag til, at brevmængderne er faldet med 68 procent siden 2000.

Men jeg foretrækker stadig gode, fysiske råvarer til aftensmaden, og lad det være sagt med det samme: De findes ikke nødvendigvis i Udkantsdanmark, selv om de dyrkes på landet.

Når jeg tager ophold i mit hus i dejlige, landlige omgivelser på Østmøn, er der langt til Emmerys eller Torvehallerne, men til gengæld relativt kort til Dagli’ Brugsen og Min Købmand. Det er udmærkede butikker, der tilpasser udbud og efterspørgsel efter erfaring. Det skal jeg ikke lave om på, men mine kreative evner i køkkenet er ikke vanvittigt udviklede, så jeg må ty til hjælp.

Her kommer Aarstidernes madkasser ind.

I København får jeg fra tid til anden leveret madkasser fra Aarstiderne, dels fordi de leverer til 4. sal, dels fordi det er gode råvarer og en variereret kost, der kan tilberedes på kort tid. Det eneste krav er, at jeg kan læse opskriften og følge den fra start til slut.

Prisen viser sig ofte at være billigere end daglige indkøb, særligt fordi jeg undgår madspild.

Da jeg denne sommer endnu en gang gloede ned i køle­diskens økologisk hakkede oksekød, tænkte jeg: Hvorfor ikke gå på nettet og tjekke, om Aartiderne leverer madkasser til det yderste af Møn.

Den dag tænkte jeg, at der kunne være en fremtid for det gamle post­væsen

Det gjorde de. Med posten.

Den dag tænkte jeg, at der kunne være en fremtid for det gamle post­væsen.

Nu er regnskabet fra PostNord kommet, og jeg er ikke helt sikker på, at min sommeroplevelse er svaret på postens problemer, men det lille eksempel viser dog, at posten forstår at omstille sig, omend regnskabet for årets første seks måneder viser, at det går alt for langtsomt.

Lige nu betyder den danske del af PostNord, at det svensk-danske selskab taber 582 mio. kroner. Det særlige ved regnskabet er, at den svenske del af selskabet giver et overskud på 88 mio. kroner.

PostNord er ejet af den danske og svenske stat, og de svenske borgere er godt og grundigt trætte af, at den danske forretning trækker hele PostNord ned.

Den ene forklaring er, at det gamle PostDanmark lider under dyre tjenestemands­kontrakter, og det derfor er voldsomt dyrt at afskedige medarbejdere i Danmark.

Svenskerene må tørre øjnene. De gik ind i fusionen med PostDanmark med åbne øjne, og regningen kan ingen løbe fra

Til det er der kun at sige, at svenskerene må tørre øjnene.

De gik ind i fusionen med PostDanmark med åbne øjne, og regningen kan ingen løbe fra, selv om der pludselig opstår en økonomisk ubalance i forretningen.

Den anden del af forklaringen er, at danskerne i højere grad end svenskerne er blevet digitalt bevidste. Det vil ramme svenskerne før eller siden.

Svaret til svenskerne er, at de må æde problemerne i Danmark med ophøjet ro og bruge Danmark som foregangsland for den nøvendige omstilling.

Ud af krisen kan der komme et stærkere selskab, som har fundet ud af, at posten ikke kun er postomdelte breve, men en logistikforretning, der kan levere alt fra papir til madkasser.

3 responses to “Da Aarstiderne kom med posten …

  1. En ommer. Posten lukker ned for deres udbringning af fødevarer, en service der foruden Aarstiderne (troede ellers de havde deres egen udbringning, hvilket de har i Østjylland) også anvendes af andre madabonnementsordninger som f.eks. Skagen Food. De er nu ved at finde alternativer til posten.

    Så nej udbringning af madkasser er ikke fremtiden for posten. Det kunne det være, men de har fravalgt det.

  2. Kære Casper, min oplevelse er den samme, og min udgang på klummen bliver kun endnu mere relevant. Hvis Posten skal overleve, må den se den digitale udvikling i øjnene, og gennemføre en omstilling, så servicen er relevant. Madudbringning er næppe svaret på problemerne, som jeg skriver, men det nytter ikke at klynke over nedgangen i brevmængderne. Det vil fortsætte. Ansvaret for selskabets overlevelse ligger hos ejerne i et kollektivt ansvar.
    mvh
    Claus

  3. Det statsejede Post Nord konkurerer med private aktører som fragtmænd, GLS, Feedex etc. Derfor mener jeg ikke det vil være rigtigt at anvende skattekroner på at redde et selskab, som burde gå konkurs. 2,3 mia. er ca. 1000 kr pr skatteborger i DK, og giver absolut ingen garanti for at det redder Post Nord, som allerede har vist at selskabet ikke kan omstille sig hurtigt nok til matkedsvilkårene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *