Fagbevægelsen har overhørt det digitale ungdomsoprør

Yngre medlemmer af HK udstiller hele den danske fagbevægelses skæbne.

De unge gider ikke rigide regler med faste møde­tider og frokost­pauser, som ældre generationer har kæmpet for i årevis.

De unge vil være selvstæn­dige. De vil arbejde i skyen og gerne i løse freelanceordninger, hvor de kan tage det job, som lige præcis passer ind i den hverdag, de har lige nu.

Et stort antal af de unge vil være digitalt selvstændige

HK har set skriften på væggen og har undersøgt medlemmernes ønsker til fremtidens arbejdsmarked.

Et stort antal af de unge vil være digitalt selvstændige, og det er et markant budskab til fagbevægelsen. Den må indse, at den står over for et ungdomsoprør, som modne medlemmer ikke bryder sig om, men som de ansvarlige ledere i fagbevægelsen nødvendigvis må omfavne, hvis bevægelsen skal være relevant i fremtiden.

Som HKs formand Kim Simonsen siger det:

»Vi vil tage udfordringen op og finde en måde at sikre de medlemmer, der vælger at blive digitalt selvstændige.«

Det er fornuftens stemme, som taler, for sagen er, at de unge ikke er imod ordnede forhold. De ønsker ikke at snyde i skat eller blive udpint i et smart digitalt setup.

De vil arbejde på en måde, hvor de ved hjælp af digitale løsninger kan skabe sig et alternativt arbejdsliv i forhold til mor og far, der rutinemæssigt går ud af døren om morgenen og kommer lige så rutinemæssigt hjem sidst på eftermiddagen efter endnu et rutinemæssigt stop i supermarkedet.

HK-undersøgelsen er befriende, fordi den peger på en udvikling, der er i gang, men som de etablerede organisationer på arbejds­markedet har så svært ved at ­se i øjnene.

Uber-konflikten er et klassisk eksempel på en debat, der er kørt af sporet

Jo, der bliver nedsat arbejdsgrupper og talt digitale strategier inden for murene i de faglige organisationer, men når det går for stærkt, og der kommer aktører ind, som bryder de faste mønstre, så luftes den trygge retorik, der taler til det bestående – alene for at beskytte forældede strukturer.

Uber-konflikten er et klassisk eksempel på en debat, der er kørt af sporet. Ingen ønsker at diskutere fordele og ulemper i en fri og åben debat.

Det handler alene om at opstille skræmmescenarier for at vise sine egne, at man beskytter deres interesser. Velvidende, at dem, der for alvor opnår beskyttelse, er selvstændige firmaer, som driver en beskyttet virksomhed med benhårde vilkår for de ansatte.

Hvem tør stille spørgsmålet: Hvad er det lige, Uber kan?

Svaret kunne være øget fleksibilitet, hvad enten du mangler lidt penge sidst på måneden, vil forsøde tilværelsen med ekstra arbejde eller står mellem to job.

Svaret kunne også være, at Uber kan tiltrække folk, der ellers ikke ville få et arbejde, hvad enten det skyldes manglende danskkundskaber eller vanskeligheder ved at indordne sig i sociale miljøer.

Dermed ikke sagt, at arbejdsmarkedet skal være et slaraffenland for ukontrollerede forhold, men Uber-konflikten viser, at den kunne være grebet an på en måde, der viste respekt for det enkelte individ, chaufføren, i stedet for at fokusere på systemet – med Uber som fortællingens monster, der alene var drevet af skattesnyd.

HKs undersøgelse viser, at der er en alternativ diskussion, men spørgsmålet er, om fagbevægelsen vil lytte til de yngre generationers ønsker om nye måder at arbejde på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *