Den fejlagtige københavner-bashing

Da Anders Fogh Rasmussen blev statsminister i 2001, indledte han et korstog mod smagsdommerne. Det egentlig mål var at ramme den gruppe af eksperter, som prægede samfundsdebatten med en klar politiserende linje.

Opgøret førte imidlertid til en generel hetz mod de intellektuelle, og det blev legitimt at bashe eksperterne over bred kam.

I 2015 har statsminister Lars Løkke Rasmussen og hans Venstre-regering anlagt en lignende linje, dog ikke mod smagsdommerne, men mod københavnere.

Lad os lige dvæle ved erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V), der i et interview med Berlingske Business, siger, at han ikke vil finde sig i det snobberi, der ligger bag begreber som Vandkantsdanmark eller Udkantsdanmark. For ham »er det lige så godt at bo i Thisted som i Tuborg Havn«.

Med denne lille sproglige finurlighed, placerer han ansvaret for snobberiet i København, for han mener åbenbart, at københavnerne ikke vil flytte, fordi det ikke er fint nok at bo i Thisted.

Men lad os kalde en spade for en spade. Der er en grund til, at begrebet Udkantsdanmark er optaget i vores sprogbrug. Det skyldes ikke snobberi eller mangel på lyst til at bosætte sig i naturskønne områder. Det handler alene om, at der er for få attraktive arbejdspladser.

Danskerne har netop vist sig at være mobile. De flytter til København, fordi det er der, der er arbejdspladser, som matcher ens kompetenceniveau.

Regeringen forsøger så at løse det ved at tvangsflytte 3.900 statslige arbejdspladser fra København til provinsen. For at gøre forslaget spiseligt, kræver det åbenbart en grundig københavner-bashing, for i argumentationen bag forslaget, ser vi intet økonomisk rationale, ligesom historien har vist, at politiske tvangsflytninger sjældent har haft varig effekt.

Derfor må regeringen bruge ufine sproglige greb i lighed med Anders Foghs angreb på smagsdommerne.

København er en magnet
Anders Fogh kunne ikke holde eksperterne ude af samfundsdebatten, men han fik stigmatiseret en hel gruppe, for at slippe af med dem, han ikke kunne lide. Tilsvarende kan regeringen ikke skabe vækst i provinsen ved at flytte statslige arbejdspladser.

København er en så kraftig magnet, at det er umuligt at ændre tiltrækningskraften gennem politiske indgreb.

Det er fejlagtigt at tro, at det er københavnernes skyld.

Det eneste rigtige modsvar er at gøre det attraktivt at skabe virksomheder i provinsen. Det kræver politisk mod, innovation og helhedstænkning.

Tvang har sjældent skabt kreative løsninger.

14 responses to “Den fejlagtige københavner-bashing

  1. Endnu en gang skal vi høre om det forfulgte folkefærd i Danmark. Er det jøder? Er det muslimer ? Eller en speciel sekt. Ja det er et sidste. Sekten hedder “Statsansatte københavnere”. Mage til nedrig forfølgelse fra borgerlige politikere er aldrig set før i historien. Bliver de fyret? Næh, det er langt værre. De skal pendle. Altså kun nogen af .dem. Kun dem der ikke kan stille sig tilfreds med åbne vidder, billigere priser på boliger og en lang række fødevarer købt ved stalddøren. Skrækscenariet er ikke til at overskue. Hvordan skal partneren dog finde beskæftigelse? Tja.. er det en skolelærere eller ansat i anden offentlig virksomhed er problemet vel ikke uoverstigeligt. Men måske skulle det overvejes om det nu også er udkantsdanmark, eller vandkantsdanmark vi taler om. Måske skulle vi kalde de produktionsdanmark. Det er der landets fødevarer bliver produceret. Af andre produktionsvirksomheder kunne jeg lave en liste på flere meter. Lad mig nævne Lego, Vestas, Grundfoss, Danfoss, Bestseller, og oparbejdningsvirksomheder for en utrolig lang række af produkter, eksportvarer m.m. Det er ikke alle varer der bliver sendt til udlandet for at bliver produceret, men nogen gør. Så kommer varerne tilbage, skal markedsføres sælges m m. Hvorfor tror du at grædekonerne fra Danfoss og Grundfoss jamrer over den stramme udlændingepolitik . De vil have kvalificerede udlændinge. Hvorfor det. Vi har danskere der kan det samme. men som ikke vil bevæge sig på den anden side af Valby Bakke. Det er det egentlige skrækscenarie. Hvor kommer vort enorme overskud på betalingsbalancen fra? I alt fald ikke fra statsansatte administratorer. Kom nu ind i kampen. Brug hovedet til andet end brok, undersøg mulighederne. måske bliver det så meget billigere i husleje, at det kikke længere er nødvendigt med to “fuldtidsgager”.

  2. Det er en interessant tanke, bloggeren her udvikler. Fogh Rasmussen og Løkke Rasmussen har i 2001 lagt det konspirative grundlag for en måde at køre modstandere ud på et sidespor. Først i 2001 og nu igen i 2015.
    At Berlingske har en interesse i at aflede interessen for, at 3900 uskyldige statsansatte mennesker skal forlade København, er sådant set ganske forståeligt. De er jo osse abonnenter, som man naturligvis nødigt vil miste.
    Men selvom sagen er den, at udflytning af arbejdspladser fra hovedstaden ikke er rationelt begrundet, så er rationalet om, at København skal have foræret hele udviklingen, fordi man forestiller sig at udvikling af det nuværende arbejdsmarked kun kan skabes her, ligeså forkert. En bedre fordeling af arbejdspladser kan fx skabes, hvis al trafik ikke skal gå via København, men kan vendes om, så moderne virksomheder kan slå sig ned i resten af landet uden den økonomiske og infrastrukturelle ulighed er et vilkår. Det vil betyde, at det politiske system må gøres begribeligt, at der må ske en nyorientering af de økonomiske ressourcers placering ud fra andre geografiske kriterier.
    Det bliver ikke let, ikke mindst fordi magtkoncentrationen både politisk og økonomisk er funderet i hovedstaden. Blogindlægget fortæller noget om, hvor svært det bliver.

  3. Det er muligt, at Skovhus har ret i den analyse, at det ikke hjælper stort på at flytte 4000 statslige arbejdspladser til provinsen. Det er bare ærgerligt, at en fejlfortolkning af billedet af beskæftigelsens lokalisering i hans artikel forvandles fra en seriøs analyse til en lokal-chauvinistisk øvelse omkring en Københavners ligegyldige fortørnede beklagelse over at blive moppet.
    Det store billede er nemlig ikke, at Danmark flytter til København, men at land flytter til by.
    Ser vi på tallene (fra AE om regional udvikling i beskæftigelsen) viser de nemlig at flytningen foregår fra de små bysamfund mod de større, men at vandringen over Storebælt over en periode på 20 år (1991 til 2011) stort set er nul.

    Andel af samtlige beskæftigede:
    % Sjælland Vest for Storebælt
    1991 59,4 40,2
    2001 59,8 39,9
    2011 59,8 39,9

    Og det er der jo åbenlyse grunde til.
    For befolkningen har jo en tendens til at samle sig i vækstcentrene, og de er jo lokaliseret, bl.a. hvor uddannelsesinstitutionerne ligger, hvor administrationen har hjemme og hvor de bedste trafikforbindelser er lokaliseret.
    De seneste års reformer, med kommunalreform, retsreform, politireform, konventration af skoler, sygehuse, biblioteker, kaserner, osv. har jo helt fjernet livsnerven i en bred række mellemstore provinsbyer. Og oven i dette har vi jo set en udvikling i retning af supervarehuse og forretningscentre, og de fleste af disse forhold er resultatet af politiske beslutninger. Den flytning af arbejdspladser, det har givet anledning til, ligger i en helt anden liga, end flytning af 4000 forkølede arbejdssteder ud af København, og i den sammenhæng ville det måske være passende at tale om provinsbybashing.
    At gøre det her til en Københavnerfornærmelse er en banalisering af et seriøst problem, som kræver langt mere konstruktiv opmærksomhed.

  4. Der rekordår fortilfælde med udflytning af statslige styrelser og mig bekendt er der ikke andet end en camoufleret spareøvelse. Færre ansatte færre lønkroner

  5. Man kan også tvangsflytte private arbejdspladser væk fra København. Hvis vi tager 4.000 job om ugen i nogle år, vil det få en positiv effekt i det meste af landet. Det kan f.eks. gøres ved differentieret beskatning af virksomhederne, så man giver nogle økonomiske incitamenter til at flytte arbejdspladserne tilbage til provinsen.

  6. Man må undress over hvor lavt et niveau en erhvervsredaktør hos Berlingske kan have. Hvorfor flytter jobs til København? Det er skkert en hemmelighed for erhvervsredaktøren, men det skyldes det faktum at man har valgt flytte en masse statslige jobs til Kbh. Det har man nu indset er en gal vej og derfor vælger man at flytte nogle stykker retur for at skabe et DK lidt mere i balance – bare lidt. Hvis man så kunne fortælle fx diverse instruktører af film at deres stereotype billed af provinsboer, ikke holder ud over Valby bakke. Hvorfor anvender men fx altid Ole Thestrup til at fremstille provinsboer – gerne som brovtende DFer? Hvorfor går journalister der ar vovet sig helt ud i provinsen som regel ind på det lokale brune værtshus for at høre folks mening? Og sådan kunne man blive ved at spørge. Men pinligt lavt må jeg sige, at niveauet er hos erhvervsredaktøren…

  7. Selvfølgelig er der intet økonomisk rationale i udflytningen af de små 4000 statslige arbejdspladser, men derimod et (populistisk) politisk rationale for specielt V og DF. Man skal lige have “nurset” nogle af sine vælgerskarer i provinsen. Det der kan undre i hele denne debat er, at INGEN tilsyneladende har hæftet sig ved det latterlige lave beløb der er afsat til manøvren, som forslår som en “vis skrædder i helvede”, når man hører, hvad andre lande har brugt på tilsvarende operationer. Hvor skal resten af pengene komme fra? Skal de enkelte styrelser selv betale med penge de ikke har, eller vil regeringen “luske” dem igennem i de kommende finanslove? Regningen bliver med garanti langt højere end de 400 mill. der er afsat.

  8. Pengene til udflytningen kommer helt af sig selv. For når 3900 jobs fjernes i København, bliver der ikke oprettet nær så mange i provinsen. Det hele er en stor rationaliseringsøvelse, hvor staten slipper for at fyre – for i hundredevis af københavnerne vil selv sige deres job op.

  9. Jeg er oprindeligt fra sydfyn, men har de sidste 20 år boet i KBH, og glæder mig over det.
    Jeg er glad for fyn, men kunne på trods af det ikke finde på, at anbefale mine børn at flytte dertil, fordi fremtiden i den grad er for usikker, stemningen for dårlig og indbyggernes gennemsnitsalder bare stiger og stiger. Det betyder jo ikke at hele Fyn halter, og Odense og Svendborg er stadig gode byer, men en god stemning – i mine øjne. Jeg synes derfor det er fint, at regeringen prøver at understøtte dette (selvom Svendborg vist ikke bliver tilgodeset).

    Men at det gøres med et retorisk argument om at københavnere er snoppede, er uhørt.
    Ligesom flere af de debattens indlæg er det. Vi kan fint for mig kalde den del af Danmark for produktionsdanmark med alle de gode virksomheder og dejlige områder der er. Men hvorfor skal det så understøttes?
    Jeg synes debatredaktøren har fanget en vinkel, som rammer måden regeringens omtale opfattes på i København. og mon ikke det i sidste ende er det som reaktionerne i debatten afspejler, om man bor i den ene eller anden ende af landet? Jeg vil være ked af hvis regeringens retorik ender med at skabe delt Danmark. Når nu de ønsker det modsatte burde Troels Lund, tale som om vi er på samme hold, hvad enten vi bor i Øst eller Vest.

  10. 3900 arbejdspladser til eller fra provinsen er jo blot tom symbolpolitik. Hvad med at løfte ide niveauet til udanske højder: Flyt folketinget til (f.eks.) Viborg. En flot by der sikkert kan give ny inspiration til vores fantasiløse lovgivere. Så kan man i samme ombæring reducere den overdrevne ministerbetjening og evt. lobbyisternes indflydelse for en tid. Og selvfølgelig skabe en ny nødvendig modpol hovedstaden.

  11. Der kan snakkes og planlægges og flyttes rundt på det ene og det andet og hvad skulle det hjælpe?
    Så længe at der ikke er bredbånd og ordentlig mobildækning derude i det dejlige land så sker der ikke så meget. Vi har en IT infrastruktur som svarer til at vi skulle køre i hestevogne på grusveje så snart vi kom udenfor de større byer. Jeg har haft bedre dækning i det nordligste Norge og midt i Sahara end ved Esrum sø i Nordsjælland 44 km fra hovedstaden. Hvorfor er vi blevet sviget så groft lige på det punkt og hvorfor er det ikke gået op for samtlige politikere at det er 2015 og at drive en virksomhed kræver en internetforbindelse som er lidt mere end 5 megabit? Jeg har hørt det så mange gange nu, at den største udfordring ved at flytte en hjemmearbejdsplads eller mindre virksomhed ud på landet er at få en ordentlig net forbindelse. Start lige med at gøre noget ved det, tak.

  12. Det er meget interessant, for hvis man gik med forestillingen om, at det var kun “københavnerne”, der havde fordomme om jylland, så har planen Danmark bedre i balance, tydeliggjort, at “jyder” har mindst lige så mange fordomme, og hvis man dømmer på denne tråd, og holdninger fra andre debatområder, så er de meget mere ekstremme.

    Det er jo nærmest kun på Nationen på Ekstra bladet, at man tidligere har set så ekstremme kommentarer om andre mennesker bare skal tage sig sammen og flytte, og jeg kan afsløre, at når jeg taler med mine kolleger om det (mit arbejde flytter til Ribe), så efterlader det ikke specielt positivt det jydske.

    Men lad os se på fakta. Stillingerne i staten består hovedsageligt af akademikere (inkl ingeniører). Arbejdsløsheden pr. februar 2015 blandt akademikere var på 7421. Heraf er 4400 bosat i Region H. Det vil sige, at hver gang der står 2 ledige akademikere i resten af landet, står der 3 akademikere i Region H. I Region Syddanmark havde de 752 ledige akademikere. Indenfor de kommende 2 år, må det forventes, at der skal besættes omkring 3-350 statslige akademiker stillinger. Så jeg håber, at de er kvalificeret.

    På den baggrund giver det ikke mening at flytte statslige arbejdspladser, til en regning på mellem 500 mio. og 2 mia. kr, og det er i en tid, hvor riget fattes penge, og der ikke er penge til kommuner, miljø og natur.

    Men til alle dem, som glæder/fryder sig over, at der bliver flyttet så mange statslige kontorstole ud i landet, så må man ikke håbe, at I får behov for en specialist viden, der i dag arbejder i staten, da den er væk om 1-2 år, og så starter styrelserne op fra bunden. Derved skal man ikke håber, at man får en arbejdsskade, da sagsbehandlingstiden må forventes at stige gevaldigt fra de i dag mellem 7 og 24 mdr. Tænk over det, vi går som borgere og virksomheder i Danmark en spændende tid i møde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *