GoMore-stifterens skjulte ministeropråb

En hurtig overflyvning af ministerrokader de seneste 10 år viser, at de færreste ministre kan holde posten i mere end to år.

Skatteministeriets hyppige skift er velkendt, og mange har allerede stemplet de mange skift som en af årsagerne til, at Skat ligger i ruiner.

Men Skat er ikke det eneste ministerium, som har oplevet udskiftninger så hurtigt, at de færreste danskere ved, hvad ministrene hedder og hvor de sidder.

61 procent af danskerne ved ifølge Ugebrevet A4 ikke, at Lars Christian Lilleholt (V) er energi-, forsynings- og klimaminister. Han står ellers bag vitale, globale energiaftaler og fri roaming i EU. Næsten lige så mange kan ikke placere Merete Riisager (LA) som undervisningsminister.

Mange vil mene, at det kan være ligegyldigt, hvem der sidder for bordenden, så længe de repræsenterer den fløj, man har stemt på. Ministre kommer og går, embedsmænd består, lyder det ofte lettere sarkastisk, når den politiske storm sender ministre ud af klappen.

Men for alle virksomheder og organisationer med daglig gang i ministerierne, er det ikke ligegyldigt, hvem der er minister, for de har brug for en minister, der viser ægte interesse for området. Hver gang, der kommer en ny, begynder arbejdet forfra.

Onsdag kunne Børsen fortælle, at 43 pct. af topcheferne i Danmark ikke mener, at statsminister Lars Løkke Rasmussens regering har forbedret erhvervslivets vilkår. Til spørgsmålet, om regeringen har gjort nok for at sænke skatter og afgifter, sagde 63 pct. nej, kun 26 pct. sagde ja.

Erhvervslivet oplever stilstand, når de skal vurdere regeringens indsats

Men det måske mest nedslående svar set med erhvervslivets øjne er, at hele 70 procent kunne ikke mærke nogen som helst forandring.

Svaret tyder på, at erhvervslivet oplever stilstand, når de skal vurdere regeringens indsats.

Som Søren Pind (V), nu uddannelse- og forskningsminister, skrev i en blog på Berlingske, da han blev smidt ud af Justitsministeriet, og satte sig på det fjerde ministerområde på tre år:

»Det er paradoksalt, at lige når man har lært sit område ordentligt at kende – lige når man er på toppen af sin intellektuelle og politiske kapacitet – skal man starte på et nyt«.

Det er måske, som Pind skriver, et resultat af vælgernes dom ved et Folketingsvalg, men i sidste ende, må det være regeringschefens ansvar at sammensætte og fastholde et hold, der bliver opfattet som troværdige og relevante forhandlingspartnere.

I dag fremstår ministerierne som en hovedbanegård. Om du er justits- eller undervisningsminister er underordnet, blot du står klar, når toget kører.

I dag fremstår ministerierne som en hovedbanegård. Om du er justits- eller undervisningsminister er underordnet, blot du står klar, når toget kører.

Det er måske politisk opportunt, men over for nære samarbejdspartnere i erhvervslivet er det skadeligt, og det er præcist det opråb, der er sendt af sted af GoMores stifter, direktør Matias Møl Dalsgaard.

Han siger til Børsen, at han på mange måder er ligeglad med en ministers partifarve. Det er langt vigtigere, at vedkommende er kompetent og interesseret i fagområdet:

»Når man er heldig at have en minister, der går meget op i et områder, sker der mere. Der har vi været hæmmet af, at der er mange udskiftninger på f.eks. erhvervsministerposten.«

I nyere tid har ingen erhvervsminister holdt i mere end to år. Det er jo ret tankevækkende, hvis man som regering vil pleje erhvervslivets interesser, og som regering ønsker at holde sig opdateret på en industriel revolution, der eksploderer i denne tid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *