Rigsrevisionen klæder Poul Nyrup Rasmussen af

Når en tidligere statsminister bjæffer, begynder koblet af medier at gø. Det er den væsentligste lære af DONG-sagen.

For dem, der læser Rigsrevisionens DONG-rede­gørelse, vil det stå klart, at den har afvist de væsentligste kritikpunkter, og at de løsagtige påstande, som Poul Nyrup Rasmussen (S) har rejst rundt i medieland­skabet med, og som han stadig har fri adgang til at lufte, er uden hold i virkeligheden.

Rigsrevisionen har to relevante punkter i forhold til kritikken af salget af DONG:

  1. Kunne staten have løftet opgaven ved at skyde penge i selskabet. Det kan ikke afvises, men et politisk flertal var imod. Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl gjorde det nemlig klart i Politiken og Børsen i marts 2012, at staten skulle ud af DONG. Dertil kommer, at statslige penge formentlig ville være i konflikt med EUs regler om statsstøtte, særligt i lyset af, at staten ikke er eneejer af DONG.
  2. Finansministeriet burde have haft bedre dokumentation for visse forhold i forbindelse med kapitaludvidelsen i DONG. Den kritik er relevant.

Men når det er sagt, har Rigsrevisionen konkluderet, at den manglende dokumentation ikke har haft betydning for det endelige resultat.

Rigsrevisionens redegørelse går derimod i rette med kritikerne, herunder Nyrups kritik af værdiansættelse og af det aktieprogram, der blev tildelt topchef Henrik Poulsen og ansatte i DONG.

Nyrup har ovenikøbet insinueret, at ledelsen selv værdiansatte DONG med den slet skjulte interesse at pleje privatøkonomiske interesser.

Rigsrevisionen har afvist alle konspirationsteorierne, og det ville klæde Poul Nyrup at påtage sig et ansvar for de vildfarne påstande

Logikken er, at jo lavere værdi DONG sættes til, des større gevinst kan ledelsen opnå, når DONGs reelle værdier kom frem ved en børsnotering.

Rigsrevisionen har afvist alle konspirationsteorierne, og det ville klæde Poul Nyrup at påtage sig et ansvar for de vildfarne påstande.

Direkte uklædeligt blev det, da han 22. maj på Finans.dk fortsat fremturede med, at det var ledelsen af DONG, der ønskede at få private investorer ind.

Nej, Nyrup, det var et politisk flertal, der ønskede at få private investorer ind. DF var i oktober 2013 stadig fast i kødet om salg af aktier i DONG til private investorer.

Det er ikke overraskende, at DF er dygtige til at aflæse folkestemningen, men vi burde kunne forvente større lødighed fra en tidligere statsminister

Trafikordfører René Christensen hilste i oktober 2013 i Information Goldman Sachs velkomne i ejerkredsen. DF sadlede først om, da der opstod en folkelig debat om Goldman Sachs. Det er ikke overraskende, at DF er dygtige til at aflæse folkestemningen, men vi burde kunne forvente større lødighed fra en tidligere statsminister.

Her afliver Rigsrevisionen myterne:

  1. DONG blev ikke værdiansat for lavt. (Redegørelse s. 26)
  2. Ledelsen lavede ikke et lukrativt aktieprogram til sig selv. (Redegørelse s. 39 og 41)
  3. DONG kunne ikke løse kapitalproblemerne med lån eller udskillelse af havvindmølleforretningen i selvstændigt selskab. (Redegørelse s. 16)
  4. DONG havde brug for kapital. (Redegørelse s. 3 og 18)
  5. Kapitaludvidelsen var ikke en lukket proces, der favoriserede Goldman Sachs. (Redegørelse s. 28)

Den eneste korrekte slutkonklusion på DONG-sagen er, at samfundet står med en ren forretning med en langt højere værdi, end den rode­butik som Goldman Sachs, ATP og PFA investerede i.

De kom med risikovillige penge, der skabte grundlaget for en imponerende turnaround til glæde for skatteborgerne, der nu er ejer over halvdelen af et selskab til en værdi af næsten 120 milliarder kr.

 

42 responses to “Rigsrevisionen klæder Poul Nyrup Rasmussen af

  1. Hvad villet have påvirket den positive turn around, hvis det var staten det havde skudt kapital ind, ledelsen er vel den samme, eller er det kapitalfondene der har haft kompetencerne?

  2. Kære Dan,
    Det er tænkeligt, at den samme turnaround kunne være gennemført med statens penge, men det ville et flertal ikke. Og så er der stadig udfordringen vedr. EU’s statsstøtteregler, ligesom det kan diskuteres, om beslutningsgangen ville være lige så hurtig og konsekvent med staten som eneejer. Man taler ofte om intelligente penge. Det er penge, der kommer sammen med særlige kompetencer. Men du har ret. Penge er penge, og ingen ved, hvad der ville være sket, hvis et flertal i Folketinget turde satse 8-10 mia. kr. på et projekt med risiko for at fejle.

  3. Nyrup har altid været tåkrummende pinlig, populistisk og useriøs. Helt på linje med DFerne er blikket stift rettet mod folkestemingen og kun det.

    På især venstrefløjen er det vedatget at danskerne blev snydt, fordi Goldman Sachs har tjent milliarder. Måske er sandheden af danskerne og i særdeleshed dem med egeninteresse i ATP og PFA, netop har tjent penge fordi Goldman Sachs kom ind i ejerkredsen. Noget kunne tyde på det.

  4. Det har været godt for DONG at få private investorer, som har givet staten og andre ejere et fremragende afkast siden salget.
    Jeg synes st det er svært at se hvorfor det skal være en statslig opgave at opføre havvindmølleparker over hele verden, men
    er det ikke en risiko at den ophedede politiske debat hindrer at der sker yderligere aktiesalg?

  5. De kloge (Goldman Sachs) narer som bekendt de mindre kloge (danske politikere). Det er de danske politikere, der har accepteret, at der kan udbetales udbytte til Goldman Sachs uden beskatning. Endnu engang må vi konstatere, at hver gang der sælges ud af arvesølvet (TDC, Københavns Lufthavn, Dong) så har vi haft nogen uduelige politikere, der har påstået, at det var en god handel for samfundet. Efterfølgende viser det sig, at det er mere end tvivlsomt.

  6. Jeg skal ikke modsige, påstanden i denne artikel, men konstantere, at på væsentlige punkter udelades væsentlige dele.
    Finansministeriet manglende dokumentering, mundtlige bud fra Goldmann-sachs, samt manglende plan for og hvorledes man ønsker DONG fremtid.
    Her er der tale om, at “DJØFFER” i finansministeriet fuldstændig til side sætter vores fælles værdier og handler dem som personlig værdi ejet af selv samme ministerium.
    FÅ tilfældige politikker bestemmer på et givende tidspunkt over vores fælles arvesølv. den politiske holdning til side sætter fornuften, da minimal staten tanke vinder indpas i disse år, men der findes ingen emperisk viden om det giver samfundet mere værdi.

  7. Kære Ove,
    Skattelydiskussionen har nu også en række nuancer. Det udbytte Goldman Sachs får, går ind i et selskab, der ligger i skattely. Derfra udbeteales udbytte til investorerne, som bl.a. er en række danske pensionsselskaber. Når pengene kommer ud til investorerne bliver de beskattet. Pointen med at placere selskabet på den måde er at undgå dobbeltbeskatning. mvh Claus

  8. Kære Hans
    Den manglende dokumentation er adresseret i kommentaren, og kritikken er relevant, men ifølge Rigsrevisionen uden indflydelse for det endelige resultat.
    mvh
    Claus

  9. Det er dog en underlig konklusion. Det er da oplagt, at hvis det er Goldman Sachs fortjeneste, at kursen på aktierne er steget, hvilket jo alt tyder på er tilfældet, så har staten tjent rigtig mange penge sagen og den mindre beskatning er jo et mindre beløb i den sammenhæng.
    Beskatningsspørgsmålet er derfor udelukkende et moralsk spørgsmål, men da der ikke er tale om et dansk firma, så er der jo ikke danske statsborgere, der er blevet forfordelt i forhold til andre danske statsborgere. Og da Danmark som helhed har tjent på sagen, så kan jeg ikke umiddelbart se noget problem.
    At jeg så generelt gerne så, at alle disse ledelsesbonusser og resultatkontrakter blev afskaffet overalt inden for det offentlige og hvor det offentlige er ejere eller medejere af virksomheder, er så en anden sag. Men det har at gøre med, at der efterhånden er solid dokumentation for, at sådanne aftaler er kontraproduktive. De skaber medarbejdere og ledelser, der defokuserer, fordi der altid sidder en lille djævel bag øret, der bevidst eller ubevidst får modtageren af bonusserne til at skele til privatøkonomien, når beslutningerne skal tages.

  10. Det er stadig fuldkommen meningsløst, at Finansministeriet ikke vil udlevere værdiansættelsen til Rigsrevisionen.

    Når oplysninger forhales, er det altid et sikkert tegn på, at der er noget at skjule.

    Skammeligt!

  11. Der er en vældig tendens til, at man i den hede debat glemmer de historiske sammenhænge.
    Det er har givet DONG et ordentligt værdiløft, startede da Eldrup var direktør i DONG. Sammen med 4 medarbejdere udformede man en strategi for, hvordan DONG kunne udvide forretningsindholdet fra kun at være en energiforsyningsvirksomhed til at træde ind som dominerende aktør på det globale marked for vindmølleparker.
    Eldrup havde allieret sin med et meget talentfuldt hold, og de fik en uldvanlig høj gage. Med den begrundelse blev Eldrup fyret af Frits Schuur, der var formand for bestyrelsen. Efterfølgende har dette forretningsområde givet DONG en markedsledende position for vindmølleparker, og hvis ikke der var en bagtanke, måtte man vel mene, at Schuur og hans arbejdsgiver Fogh Rasmussen, havde forsøgt at dæmme op for en for succesfuld udvikling i selskabet.
    Det førte til krise omkring selskabets kapitalbehov, og nu kom Goldmann Sachs på banen, og krævede for en eventuel investering dels, at de havde veto mod ændringer i ledelsen, og dels af ledelsen skulle udstyres med særdeles lukrative aktieoptioner, der fik aflønningen af de oprindelige 4 til at ligne lommepenge til familiens yngste.
    Det ser udefra ud som om, at DONGs krise var bestilt, således at aktierne kunne sælges til en lav pris, for der er vel ingen, der ved sine fulde fem og hovedet ude af eventyrverdenen kan mene, at et skide bankforetagene med en plads i bestyrelsen. skulle kunne udvirke en to en halv dobling af selskabets værdi på to år.
    Vi ved jo, at det værste skrækscenarie i en borgerlig ideologs øjne er, at staten driver en succesfuld virksomhed. Den skal privatiseres, jo hurtigere jo bedre, og gerne til en solid underpris, så man kan sige, at det var noget bras, det i den grad blomstrede op, da man forærede verdens største svindelforetagene 12 milliarder kr. for en investering på 8 over to år.
    Jeg vil gætte på, at når vi når 2018, og når vi ved børsnoteringen kan se brikkerne endeligt falde på plads og den mere endelige fordeling af DONGs aktier på nye ejere, vil vi finde de bagmænd, der har brugt Goldmann Sachs som stråmand for et billigt køb af en statslig guldklump. Skulle de være af dansk oprindelse, behøver vi ikke lede længe, for der er kun få virksomheder, der med fem års mellemrum får foræret et solidt milliardbeløb ud af statskassen.

  12. Fin artikel tak for den, den forklarer fakta. Nyrup skuffer fælt med sine postulater.

  13. Poul bole petersen.
    1. Du glemmer at man glemte at orientere bestyrelsen om de usædvanlige ansættelsesforhold. Det kaldes for brud på tillid og medfører normalt fyrung.
    2. Du glemmer at samme ledelse havde kastet firmaet ud i en stor økonomisk krise som følge af væsentlige Fejl investeringer i udlandet. Midt i en krise hvor det årlige statsunderskud ikke gav mange muligheder for at skaffe offentlige midler.
    3. Og investorerne stod jo ikke i kø for at skyde penge ind. Som mange andre under krisen bestemmer staten jo ikke selv værdien på deres aktiver.

  14. Nej sådan set ikke.
    1. Jeg ved jo ikke, hvad bestyrelsen er orienteret om, men de har vel, hvis de har passet deres job, kendt til projektet?
    Under alle omstændigheder er det en bureaukratisk indvending, som intet har at gøre med projektets værdi eller som kan underkende værdien af det udførte arbejde, Man kan jo forestille sig, at bestyrelsen ikke har ønsket at kende til forholdet, og så af andre grunde har brugt det som anledning til at fyre ledelse, man gerne ville af med. Forholdet sættes i relief, når man bagefter bevilliger den senere ledelse en aktieoptionsordning til en værdi på over 100 millioner kr. Bemærk venligst, at disse medarbejdere med en betragtelig insider viden overhovedet ingen betænkelighed havde ved at investere et to-cifret millionbeløb i den forventning.
    2. Jamen, hvem er det, der definerede den økonomiske krises reelle indhold. Likviditetsmangel kunne sagtens have være klaret af staten, hvis man skønnede at kursen derved kunne bedres, og dertil var der jo tilbud fra flere pensionskasser om at træde ind på samme vilkår som GS.
    3. Foruden at pensionskasserne havde vist interesse, blev sagen hastet igennem så andre reelt kunne nå at komme i betragtning. Iflg. Claus Skovhus pkt. 1. var der en sober vurdering af aktieværdien. Men det er da en påstand med modifikationer. På side 26 kan man læse, at vurderingen anses for at være lødig, fordi Danske Bank havde afgivet en fairnessoption. Men det grundlag, hvorpå aktiernes indre værdi er fastsat er jo hermed ganske uoplyst. Det er netop et af de kritikpunkter som Nyrup har fremsat.

  15. Hvis danske politikere ikke var korrupte i DONG forløbet og overvejende tjente deres egne eller deres kumpaners økonomiske interesse på vores bekostning, er der kun den mulighed at de er totalt inkompetente og for dumme til at overlade beslutningsansvar. Uanset om det er det ene eller det andet, bør det få negative konsekvenser for deres fremtidige karriere, økonomi og anseelse. Det er vist desværre ikke tilfældet.

  16. Om jeg begriber, hvordan at nogle kloge mennesker kan se så forkert. Hvordan kan et selskab på den måde fordoble værdien på 2 år ?
    Hvilke andre virksomheder er det sket for (uden at det er fordi de har opfundet noget revolutionerende ?)
    Alle råbte at prisen for DONG var for lav. Det er nu tydeligt bevist og alligevel bliver alt kritik fejet af bordet.

  17. Der står nu udtrykkeligt, at Rigsrevisionen ikke kan se, hvordan Finansministeriet kom frem til den samlede vurdering (s. 3). På s. 26 står der, at Danske Bank fandt prisen fair – hvilket unægteligt er noget andet.
    Det er da bedøvende ligegyldigt, om Nyrup tager fejl. Rigsrevisionens rapport beviser det ikke, tværtimod underbygger den da Ole. T. Krogsgaards kronikker om DONG

  18. Rigsrevisionens bidrag til denne sag bør ses som et partsindlæg. Det er jo de politisk udpegede statsrevisorer, der har bestilt undersøgelsen, dvs. de selvsamme partier, som var med til at sælge DONG. Beretningen konkluderer blot dét, som opdragsgiverne har givet den som opgave. Dette kan man ikke bebrejde Rigsrevisionen. Det er Finansministeriet og politikerne, der hér deltager i et højrisikofyldt og kompliceret politisk spil.

    Beretningen bør derfor ses i en større EU-politisk sammenhæng, idet det der i finansministerielle kredse opereres med en kalkuleret forestilling om EU-misbilligelse, der kan sikre implementering af programmer, som udadtil skal virke fornuftige og videnskabelige, men indadtil ikke tjener landets interesser.

    Salget af DONG er en del af et større EU-program, som har til hensigt at afvikle al statslig profitabel aktivitet. Dette skete i 90’erne, og det sker nu. Vejen derover var ikke brolagt med vandtætte værdiansættelser, for hvis den var, måtte værdiansættelserne tage højde for, at selskabet var mere værd end først antaget. Man må spørge sig selv, hvorfor beregningerne ikke kan udleveres? Økonomerne i Finansministeriet var jo hunderæde for, hvad EU ville sige, hvis staten skød penge ind i DONG. Det kunne jo lugte af ulovlig statsstøtte; så hellere forære selskabet væk (ups).

  19. Citat: “Pointen med at placere selskabet på den måde er at undgå dobbeltbeskatning. mvh Claus”
    Nå, så personer, der anvender skattely, hjælper bare verdens skattevæsener med at undgå dobbeltbeskatning? – selvfølgelig og rockere søger kun at undgå tilfangetagelse for at spare samfundet for udgifter til fængsel. Tror du også på Julemanden?

  20. Claus, er formanden for Rigsrevisionen ikke identisk med den nyttige idiot der gik Goldman Sachs’/Fritz’ og Bjarnes ærinde og startede Eldrups deroute? Lur mig om ikke det var Bjarne, på opfordring fra Fritz og Goldman, der hviskede formanden i øret, at Eldrup var i færd med at formøble kapitalen i Dong. Jeg håber at Peder Larsen senere, i et forhåbentligt endnu ikke afsluttet forløb, vil blive aftvunget oplysning om hvem den, indtil videre, anonyme kilder var/er. Først da, vil man nå ind til sagens kerne. Og husk lige på, at Fritz var formand for SAS. Det selskab hvor Bjarne, helt utilstedeligt, fremsendte en sms til kabine personalets fagforening for at lægge pres på de ansatte midt i en lænforhandling. Altså, intet er utænkeligt!!!!!!

    https://www.information.dk/indland/2015/04/fritz-schur-forberedte-udskiftningen-anders-eldrup

  21. Hr. Claus Skovhuses konklusioner forekommer både meget skråsikre og naive. Det er kun naturligt, at Rigsrevisionen er diplomatisk og ikke åbent anklager nogen (personer eller institutioner) uden utvetydige beviser. Kernen i denne sag er den hemmelighedsfuldhed, der har hersket om de allervæsentligste ting fra dag et til denne dag. Det i rapporten stærkt kritiserede Finansministerium sidder stadig tungt på de mest ømtålelige dokumenter, har formøblet nogle og slet ikke skrevet atter andre (efter sigende!), og det er netop dette ministerium, som får sønderlemmende kritik af Rigsrevisionen. Det er dermed også indirekte kritik af Corydon og andre f.eks. DONG’s direktion. Det er en kendt sag, at skråsikre påstandes bedste fundament er pyramidalsk uvidenhed. I dette tilfælde får man næsten indtrykket, at det er villet uvidenhed.

    En mere ædruelig konklusion ville have været, at hele forløbet har været så suspekt, at der sandsynligvis er ugler i mosen, og at Rigsrevisionens rapport bekræfter, at der er utilstedelige huller i sagsforløbet.

    En mere sandhedskærlig om end alt for diplomatisk kommentar kan man læse her:

    http://videnskab.dk/kultur-samfund/var-corydons-haender-bundet-i-dong-salget.

  22. Kære Jens,

    Rigsrevisionen gennemgår også stigninger i andre selskaber. Dongs værdi steg 119 procent med status ved børsnoteringen. På side 53-54 i Rigsrevisionens redegørelse står der, at C20-indekset i samme periode steg med 56 procent, mens den øverste kvartil af C20-selskaberne steg med 225 pct., og værdien af sammenlignelige selskaber inden for vedvarende energi steg 75 pct. Stigning i Dong er høj, men den stikker ikke af i forhold til andre selskaber. Dongs værdistigning må også tilskrives evnen til at skifte fra sort energi til grøn energi. De selskaber, der er forankret i sort energi, har ikke oplevet værdistigning af nævneværdig grad. Det må alt andet lige betyde, at evnen til at rydde op og eksekvere på en strategi har givet staten en meget stærkere selskab.

  23. ‘Skattelydiskussionen har nu også en række nuancer. Det udbytte Goldman Sachs får, går ind i et selskab, der ligger i skattely. Derfra udbetales udbytte til investorerne, som bl.a. er en række danske pensionsselskaber. Når pengene kommer ud til investorerne bliver de beskattet. Pointen med at placere selskabet på den måde er at undgå dobbeltbeskatning.’
    – D.v.s. det kun er de danske pensionsselskaber der betaler skat, og dermed danskerne. Goldman Sachs førte deres penge videre til andre skattely og undgik beskatning. Du ved jo godt Goldman Sachs vil gøre alt for ikke at betale skat.

  24. Kære Steffen,
    Goldman Sachs investering sker gennem en “inveseringsfond” med mange investorer. Når de sender overskuddet/udbyttet fra “fonden” videre til investorerne, skal de betale skat, og de skal gøre det i det land, de er registreret i. Derfor skal de danske pensionskasser, der har investeret i Goldman Sachs fond, betale skat i Danmark, når de trækker pengene hjem til Danmark. Andre pensionskasser/investorer skal betale i deres eget hjemland.

  25. Claus Skovhus
    “Derfor skal de danske pensionskasser, der har investeret i Goldman Sachs fond, betale skat i Danmark, når de trækker pengene hjem til Danmark. Andre pensionskasser/investorer skal betale i deres eget hjemland.”
    Hvis det er den skinbarlige sandhed, kunne den omtalte investeringsfond da lige så godt have været hjemmehørende i Danmark, og vi kunne have været hele dette cirkus foruden. Sagen er vel, at udbetales udbyttet videre til adresser i andre skattely, eller lande som Danmark ikke har en sambeskatningsaftale med, ja så betales der slet ikke skat, hvilket ville have været tilfældet, hvis fonden lå i Danmark?

  26. Claus Skovhus
    “Rigsrevisionen gennemgår også stigninger i andre selskaber. Dongs værdi steg 119 procent med status ved børsnoteringen. På side 53-54 i Rigsrevisionens redegørelse står der, at C20-indekset i samme periode steg med 56 procent, mens den øverste kvartil af C20-selskaberne steg med 225 pct., og værdien af sammenlignelige selskaber inden for vedvarende energi steg 75 pct.”
    Er du nu helt sikker på, at denne oplysning giver et retvisende billede. Det man kan se er korrekt nok, at C20 indekset er vokset med de viste 56% siden januar 2014, hvor salget fandt sted, men det er jo ikke lige meget, hvor stort et selskab man sammenligner DONG med. Men tendensen til store vækstrater er aftagende i forhold til, hvor stort selskabet var i forvejen, og derfor kan man ikke ukritisk sammenligne DONG med top 25%, selv i C20 indekset. Så selv i dit modererende lys, må man vel stadig sige, at DONG’s stigningstal er ganske sensationelle.

  27. DR1 programmet dokumentar af Gry Hoffmann ang. Dong og derefter tavshed, kun interesse om Goldmann Sachs, og iProgrammet det røde felt, hvor Poul Nyrup blev spurgt om et flertals beslutning i folketinget kunne omstødes, fulgte en så stor pose uld, og intet brugbart svar, og jeg er skuffet.
    Hør Dokumentar på podcast. Finn Vig

  28. Claus Skovhus.
    Det ligger ikke lige inden for min paratviden, med hvilke vægte C20 indekset indregner de enkelte selskaber, og jeg kunne ikke skaffe informationen ved diverse opkald. Dog vil jeg betone, at når DONG hører til blandt de store selskaber, indgår det med stor vægt i indekset, og derfor er væksten i DONG med til at trække indekset op, både som helhed og som et udsnit af helheden.
    Du kan måske med din adgang til diverse analyseredskaber for denne forsamling tydeliggøre forholdene, ved at udregne hvad C20-indekset ville være steget fra januar 14 til nu, og ligeledes hvad de 25% bedste ville være steget i samme periode, hvis man udelader DONG’s medvirken.

  29. Kære Poul,
    Rigsrevisionens skriver om perioden fra Goldman Sachs, ATP og PFA investerede i Dong til selskabet blev børsnoteret. Det er i perioden forud for børsnotering af Dong. Jeg blev tidligere spurgt, om der var andre selskaber, der var steget lige så kraftig som Dong, og ja, det er der. Rigtig mange endda.

  30. Kære Poul,
    Skattelydiskussionen har mange nuancer, men kernen i mange “investeringsfondes” argumentation er, at de frygter dobbeltbeskatning, altså at blive beskattet to gange for det samme beløb. I det her tilfælde, som i mange andre tilfælde, handler det ikke om at skjule penge for skat, men om en praktisk mellemstation, inden penge udbetales til de rette ejere, der så betaler skat. Tilsvarende model anvendes af kapitalfonde, der på vegne at investorer køber danske virksomheder. Når virksomhederne er solgt, og fondene kan gøre “boet” op, bliver overskuddet sendt tilbage til investorerne, der så betaler skat. Det er en lovlig praksis. Verden er desværre ikke så sort-hvid, som vi gerne vil gøre den til.

  31. Kære Claus Skovhus.
    Jeg læser kun sjældent kommentarer på blogs, pga for meget støj, men her har det været en fornøjelse. Jeg tror det skyldes at du så lødigt selv svarer. Så tak for det.

  32. Hej Claus
    Du har måske hørt om Luxemborgfinten.
    Alle disse narrestreger sker med billigelse af myndighederne her, og betyder i praksis at en række landes skattemyndigheder underbydes af Luxemburgs regler, selv om ingen aktivitet foregår her.

    Jeg er ked af at sige det, men din venlige fortolkning af skattely virker mildt sagt noget besynderlig. Her er en anden opfattelse i denne sag:

    “‘Luxembourg-finten’

    Kort før investeringen i Dong stiftede Goldman Sachs en række selskaber i Luxembourg og i skattelyene Cayman Islands og Delaware.

    Selskabskonstruktionen gør det muligt at føre overskud fra investeringen i Dong Energy ud af Danmark uden at betale selskabsskat af overskuddet på salget af Dong-aktier.

    – Hvis pengene skulle direkte fra Danmark til et skattelyland, skulle der betales skat i Danmark. Men det undgår man ved at føre pengene gennem et selskab i Luxembourg, forklarer Thomas Rønfeldt, der er lektor i skatteret ved Aalborg Universitet.”

    http://www.dr.dk/nyheder/penge/luxembourg-finten-goldman-sachs-kan-skattefrit-hive-milliarder-ud-af-dong

    Om C20 indekset og værdistigningen i DONG har du ret med hensyn til tilden før 9/5-16.

    Men C20 (Cap) indekset steg fra januar 14 til maj 16 fra ca. 700 til ca. 1007. Anvender man dette mål, har vi en generel stigning i markedet i denne periode på ca. 40%. I samme periode steg aktieværdien i DONG fra ca. 42,3 mia. kr. (prisen på aktierne ved aktiesalget) til ca. 108 mia. kr., hvilket er en stigning på 155%. Og det er jo oven i købet efter, at en lovændring i England om støtte til vedvarende energi betød en værdiforhøjelse af DONG’s indre skønnede værdi helt nede fra 31.4 mia. kr. Disse er således ikke medregnet.
    Det ville i det lys være ganske informativt at se, hvorledes man i Finansministeriet har nået en indre værdi i DONG på 31,5 mia. kr. Selv en stigning på 75% i den sammenlignende branche på 75% blegner noget i forhold til dette.

  33. Kære Poul,
    Der er ingen disharmoni i forhold til Rønfeldts udlægning. Jeg fortæller kun om baggrunden for, at investeringsfonde og kapitalfonde bruger konstruktionen. Den er lovlig, og ansvaret for at betale skat er nu en gang de investorer, der har sat penge i Goldman Sachs’ investeringsfonde. Det er dem, der i sidste ende, har tjent penge på Dong-forløbet, som skal betale skatten.

    Hvad angår værdien af Dong er den beskrevet i redegørelsen. Dertil kommer at der ikke var andre købere på de betingelser, som staten opstillede. Goldman Sachs ville ifølge redegørelsen betale mindre, men staten forhandlede prisen op. Det svarer lidt til at sælge et hus. Du vil sælge et hus for fem mio. kr., en køber vil betale fire, men din ejendomsmægler får forhandlet prisen til 4,5 mio. kr. Værdien af huset er med andre ord ikke fem mio, som du mener, heller ikke fire, som køberen mener, men 4,5 mio., som der bliver aftalt.

    Redegørelsen viser, at det eneste alternativ var, at staten selv skød penge i Dong, og det var der så ikke politisk flertal for. Det er rimeligt synspunkt at mene, at staten selv skulle have påtaget sig opgaven. Jeg er ikke sikker på, at det ville være til gavn for Dong, men det kan jeg ikke påvise. Det bliver en trossag.

  34. Så konklusionen på artiklen er, rigsrevisionen er inkompetent (ikke overraskende) og det er DF’s skyld det hele?

  35. Jeg synes vi mangler bare ét eneste eksempel på at Staten kan finde ud af at drive (eller handle) virksomhed.
    Det gennemgående tema er (desværre) at hvis man giver Staten noget som er penge værd, eller giver den rede penge for den sags skyld, – så eroderer værdierne altid.
    Dermed må konklusionen altid være, at Staten er bedre stillet nu end den var før.
    Kunne “nogen” have forhandlet en bedre aftale for Staten? Ja, helt sikkert. Men den type mennesker er jo ansat hos Goldman Sachs, såehh… 🙂

  36. poul bole Petersen
    Når jeg gennemlæser dine svar – både på mit indlæg og andres – så fremgår det jo tydeligt, at når der findes argumenter som strider mod dine påstande, så ser du bort fra dem ved at påstå, at du ikke kender til dem.
    På den måde undgår du så at forholde dig til sagen og giver dig anledning til at sætte turbo på dine spekulationer i alle mulige retninger.
    Så dine “gulddrenge” havde skam stor succes – med jævnligt at presse direktøren til at give ekstraordinære lønforhøjelser uden at der skete en orientering til bestyrelsen og/eller formandsskabet.
    Denne manglende orientering får så dig til at konstatere at man nok ikke ønskede at blive orienteret. Det er noget af en speciel form for argumentation.
    Når man konstatere, at DONG samlet set var kommet i en økonomisk krise, som følge af fejlslagne investeringer i England, Polen m.m. så er det for dig ikke noget problem. Det var da blot at tage et lille rask indhug i statskassen som i forvejen skulle skaffe 80-100 milliarder om året som følge af den økonomiske krise.
    Et underskud som man I forvejen havde svært ved at få bugt med og som krævede store ofre. Men naturligvis – blev man ikke selv ramt af krisen så kunne yderligere finansiering på denne måde da godt virke tillokkende. Men heldigvis ikke for flertallet.
    Og nej – der lå ikke andre tilbud fra danske pensionskasser. Selv efter den store debat var det ikke muligt at få en pensionskasses bestyrelse til at godkende et tilbud uden en række forbehold der ville gøre det uinteressant.
    Dette havde man vidst hvis man har fulgt den offentlige debat dengang – men nu også bekræftet i Rigsrevisionens rapport.
    Men dette faktum er jo ødelæggende for dig – og din “sag”. Så når nu man har kunne benytte sig med en række argumenter i denne sag I årevis, så vil det jo også være kedeligt, hvis man skulle begynde at forholde sig til virkeligheden.

  37. Peter Hansen.
    Det er jo altid underholdende, når nogen mener at have patent på virkeligheden, som du åbenbart har.
    Jeg holder mig i høj grad til sagen, prøv du at gøre det samme.
    Når jeg nærer skepsis i forløbet omkring fyringen af Eldrup hænger det sammen med, at den var baseret på en nærmest bureaukratisk formalitet.
    Hvis DONG virkelig var bragt i en eksistentiel krise, havde det da vitterligt været noget mere relevant, at fyre Eldrup på det grundlag. De gulddrenge, som du hånligt omtaler er faktisk baggrunden for den forretnings-model, der i dag har stor succes og det er da en sær tilgang til “virkeligheden”, at nægte dem ret til at forhandle gode lønvilkår, især når man bagefter kan se. at den følgende ledelse tilbydes optioner med et økonomisk volumen, der helt udklasserer, hvad der dengang var tale om. Så nej, jeg tror ikke en døjt på, at dette forløb var rent i kanten.
    Du stiller valget op som staten skulle bruge 6 milliarder som indskud i DONG, og at det så var et forbrug, der skulle finansieres bagefter. Sagen er jo, at såfremt staten havde foretaget dette indskud, kunne det have udvirket en stigning i aktiekursen INDEN man solgte aktierne og have vist sig at være en rigtig god investering. Staten havde på det tidspunkt ingen problemer med at finansiere dette indskud gennem salg af statsobligationer, og renten var endda historisk lav, og have bevaret aktierne med en kursstigning og en forbedret offentlig balance til følge.
    Når du skrive, at der ikke forelå tilbud fra danske pensionskasser, er dette en sandhed med modifikationer.
    Pensionskasserne var ude i offentligheden med tilbud om til at byde på DONG aktierne og matche GS tilbud. Men du, der kender virkeligheden, mener måske, at det mente de ikke?
    Det kan du fra den offentlige debat .eks. læse her:
    https://www.information.dk/telegram/2014/01/fire-pensionskasser-byde-paa-dong
    http://nyheder.tv2.dk/politik/2014-01-25-fire-pensionskasser-vil-byde-p%C3%A5-dong
    Man ville gerne kende DONGS tilbud, men som det efterfølgende er kommet frem, var det ikke afgivet skriftligt. Så der var ikke noget at se.

  38. Peter Hansen.
    Det er jo altid underholdende, når nogen mener at have patent på virkeligheden, som du åbenbart har.
    Jeg holder mig i høj grad til sagen, prøv du at gøre det samme.
    Når jeg nærer skepsis i forløbet omkring fyringen af Eldrup hænger det sammen med, at den var baseret på en nærmest bureaukratisk formalitet.
    Hvis DONG virkelig var bragt i en eksistentiel krise, havde det da vitterligt været noget mere relevant, at fyre Eldrup på det grundlag. De gulddrenge, som du hånligt omtaler er faktisk baggrunden for den forretnings-model, der i dag har stor succes og det er da en sær tilgang til “virkeligheden”, at nægte dem ret til at forhandle gode lønvilkår, især når man bagefter kan se. at den følgende ledelse tilbydes optioner med et økonomisk volumen, der helt udklasserer, hvad der dengang var tale om. Så nej, jeg tror ikke en døjt på, at dette forløb var rent i kanten.
    Du stiller valget op som staten skulle bruge 6 milliarder som indskud i DONG, og at det så var et forbrug, der skulle finansieres bagefter. Sagen er jo, at såfremt staten havde foretaget dette indskud, kunne det have udvirket en stigning i aktiekursen INDEN man solgte aktierne og have vist sig at være en rigtig god investering. Staten havde på det tidspunkt ingen problemer med at finansiere dette indskud gennem salg af statsobligationer, og renten var endda historisk lav, og have bevaret aktierne med en kursstigning og en forbedret offentlig balance til følge.
    Når du skrive, at der ikke forelå tilbud fra danske pensionskasser, er dette en sandhed med modifikationer.
    Pensionskasserne var ude i offentligheden med tilbud om til at byde på DONG aktierne og matche GS tilbud. Men du der kender virkeligheden mener måske, at det mente de ikke?
    Det kan du f.eks. læse her:
    https://www.information.dk/telegram/2014/01/fire-pensionskasser-byde-paa-dong
    http://nyheder.tv2.dk/politik/2014-01-25-fire-pensionskasser-vil-byde-p%C3%A5-dong

  39. Claus Skovhus
    “Der er ingen disharmoni i forhold til Rønfeldts udlægning”
    Men det er da ikke hele historien
    Han skrive også:
    “Vi mangler EU-Domstolens mere præcise stillingtagen til, hvornår noget er en tom skal. Og den afgørelse vil altså ikke have tilbagevirkende kraft, så Goldman Sachs kan i ro og mag fortsætte med at sælge aktierne, siger Thomas Rønfeldt.”
    For sagen er jo, at når en aftale om at undgå dobbeltbeskatning mellem f.eks. Danmark og USA betyder., at amerikanere i USA med aktiegevinster fra Danmark beskattes efter amerikanske regler, og det omvendte gælder for danskere, er der overordnet set tale om et statistisk jævnbyrdigt forhold.
    Problemet er , at det er der ikke, når der indimellem optræder disse omme skaller. Så opstår der ensidige forhold, hvor beskatning bare kan undgås. Det foregår f.eks. når udbyttehaveren beskattes i et andet skattely, hvor skatten f.eks. er nul. Havde den tomme skal ikke været inde undervejs, ville der være beskattet i Danmark, der typisk ikke har sådanne aftaler med skattely.
    Det er muligt at delene i transaktionen kan tolkes som lovlige, men virkningen er skatteunddragelse. Og transaktioner med det formål at unddrage sig skat er sådan set ulovlige. Selv for dig med alle kilder tilgængelige, er det nok svært at gennemskue, hvem der egentligt står bag de personer, der har investeret i GS-Fonden, men eller må du gerne oplyse om det. Skulle nogle af de investorer, der investerer fra andre skattely imidlertid være passende beslægtet med Goldmann Sachs ville det være kriminelt. Problemet er, at det bliver ikke efterforsket, og det er umuligt at opdage. Kun når hackere eller whistelblowers i sjældne tilfælde får fingre i dokumenter, ser vi skeletterne reelle placering i skabene.

  40. Peter Hansen.
    Det er jo altid underholdende, når nogen mener at have patent på virkeligheden, som du åbenbart har.
    Jeg holder mig i høj grad til sagen, prøv du at gøre det samme.
    Når jeg nærer skepsis i forløbet omkring fyringen af Eldrup hænger det sammen med, at den var baseret på en nærmest bureaukratisk formalitet.
    Hvis DONG virkelig var bragt i en eksistentiel krise, havde det da vitterligt været noget mere relevant, at fyre Eldrup på det grundlag. De gulddrenge, som du hånligt omtaler, er faktisk baggrunden for den forretnings-model, der i dag har stor succes og det er da en sær tilgang til “virkeligheden”, at nægte dem ret til at forhandle gode lønvilkår, især når man bagefter kan se. at den følgende ledelse tilbydes optioner med et økonomisk volumen, der helt udklasserer, hvad der dengang var tale om. Så nej, jeg tror ikke en døjt på, at dette forløb var rent i kanten.
    Du stiller valget op som: staten skulle bruge 6 milliarder som indskud i DONG, og at det så var et forbrug, der skulle finansieres bagefter. Sagen er jo, at såfremt staten havde foretaget dette indskud, kunne det have udvirket en stigning i aktiekursen INDEN man solgte aktierne og have vist sig at være en rigtig god investering. Staten havde på det tidspunkt ingen problemer med at finansiere dette indskud gennem salg af statsobligationer (renten var endda overordentlig lav), og have bevaret aktierne med en kursstigning og en forbedret offentlig nettoformue til følge.
    Når du skriver, at der ikke forelå tilbud fra danske pensionskasser, er dette en sandhed med modifikationer.
    Pensionskasserne havde en føler ude og var ude i offentligheden med tilbud om til at byde på DONG aktierne og matche GS tilbud. Men du der kender virkeligheden mener måske, at det mente de ikke?
    Det kunne man se ved af følge med i pressen , og det kan du f.eks. læse her:
    https://www.information.dk/telegram/2014/01/fire-pensionskasser-byde-paa-dong
    http://nyheder.tv2.dk/politik/2014-01-25-fire-pensionskasser-vil-byde-p%C3%A5-dong
    Man ville gerne kende DONGS tilbud, men som det efterfølgende er kommet frem, var det ikke afgivet skriftligt. Så der var vitterligt ikke noget at se, der var stort bedre end pensionskassernes tilkendegivelser.
    Igen er det bureaukratiske argumenter. Der blev ikke foretaget realitetsforhandling fra Statens side, der kunne give anledning til et egentligt tilbud.

  41. Når der kom en krise omkring DONG’s kapitalbehov. Så var dette led i et svindelnummer. Lavet af de samme folk som var bag OW-Bunker og svindlen i Skat og Nationalbanken, m. m.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *