Den døde hånd og skyggesiden ved fonde

Ingen store virksomheder er siden 1990erne overdraget til en erhvervsdrivende fond.

Det er bestemt mærkværdigt, for dansk erhvervsliv er bygget op om tunge fonde, der helt eller delvist driver betydningsfulde virksomheder som Danfoss, Grundfos, Lundbeck, Novo Nordisk, A.P. Møller – Mærsk, Carlsberg, Danske Bank, Lego, Egmont, JP/Politiken og mange, mange andre, men forklaringen er såre enkel.

I 1990erne blev skattereglerne ændret, så det ikke længere var attraktivt at flytte ejer­skabet til en fond. Umiddelbart skulle det være såre nemt at ændre en beslutning, som synes uhensigtsmæssig, særligt i forhold til den succes fonde i Danmark kan fremvise.

Men beslutningen trækker ud og det på trods af politisk velvilje bag en sænkning af den såkaldte overdragelsesafgift.
Regeringspartierne vil sænke afgiften gradvist for til sidst at fjerne den helt. Det samme vil Socialdemokraterne, hvis fonden bliver for­ankret i Danmark.

Politikerne har set, at fondene er garanter for et blomstrende erhvervsliv, ligesom fondene uddeler donationer for enorme milliardbeløb til forskning, kultur og socialt udsatte. Fondene træder til, hvor det offentlige må opgive.
På trods af de oplagte samfundsmæssige goder ved fonde er den endelige politiske beslutning svær.

De er gode til at forklare deres samfundsmæssige betydning og åbenlyse nødvendighed. Til gengæld er de væk, når det gælder deres egen skyggeside

Det nemmeste er at skælde ud på langmodige politikere, men repræsentanter for fondene bærer et stort ansvar. De er gode til at forklare deres samfundsmæssige betydning og åbenlyse nødvendighed. Til gengæld er de væk, når det gælder deres egen skyggeside, der opstår i et evigt dilemma i selve fondskonstruktionen.

På den ene side skal medlemmer af fondsbestyrelsen repræsentere en arv fra en stifter. På den anden side skal de repræsentere sig selv.

Det er en svær øvelse, for stifterne eller arvingerne mener, de har patent på selskabets sande kulturelle værdier. Men med en fond har arvingerne ikke en større stemme end andre. Alle skal optræde i egen ret, og de skal alene i kraft af deres intellektuelle overskud sikre, at fonden lever op til vedtægterne. De skal ikke skele til en arving, som mener at vide bedre.

Ofte sker der imidlertid det, at medlemmerne af en fondsbestyrelse enten lader sig styre af »den døde hånd«, fordi de luller sig ind i en forestilling om, hvad stifteren ville tænke og gøre. I andre tilfælde bliver medlemmerne for energiske og egenrådige. De begynder at opfatte fondene som deres egen lomme og tildeler sig selv eller deres nærmeste fyrstelige honorarer, selv om det strider mod grundlaget for fondens virke.

Hvis offentligheden skal have tillid til fondsmedlemmers evne til at administrere samfundsøkonomisk vigtige selskaber, må fondene øge gennemsigtigheden i beslutningsprocessen. Det gælder både i forhold til donationer og i lige så høj grad i evnen til at træffe strategiske beslutninger på virksomhedens vegne.

Det selvkritiske blik er ikke en del af fondenes selvforståelse

Når fonde mødes ved konferencer og klapper hinanden på skuldrene, bør de overveje, om deres relevans og legitimitet netop kunne styrkes, hvis de også evnede at uddele lussinger, når fonde overskrider en almen etisk forståelsesramme.

Ét ting er sikkert. Det selvkritiske blik er ikke en del af fondenes selvforståelse og aldrig en del af de konferencer, som jævnligt dukker op med det formål at sikre skatte­begunstigelser.

5 responses to “Den døde hånd og skyggesiden ved fonde

  1. Skulle vi ikke se at få genindført fondsregisteret, så vi kan få overblik over hvilke værdier der faktisk ligger i de tusindevis af almennyttige fonde ?

    Og så bør vi også se på hvorfor så mange fonde ikke donerer eller uddeler midler, som de skal iht. deres fundats. Milliarder af kroner ligger helt stille, istedet for at komme i arbejde. Hele meningen med de skattefordele fondene har, er jo at midlerne kommer civilsamfundet til gavn.

    En ide kunne være, at indfører et krav om at minimum 3-4% af formuen skal ud og arbejde hvert år, hvis man vil opretholde sine skattefordele. Det virker i USA og kunne skabe masser af aktivitet i samfundet, istedet for at de skattebegunstigede midler ligger ‘dormant’ i fondenes pengeskabe.

  2. Kære Claus Skovhus – min kommentar her drejer sig ikke om emnet du behandler, men
    — om det rædselsregimente der i dag plager aktiemarkedet med åbenlyse kursmanipulationer i milliardklassen.
    Kombinationen af robothandel og fraværet af restriktioner/tidsbegrænsninger, – muliggør i dag enorme kursmanipulationer ved interne handler mellem egen skjulte/camuflerede depoter, der i kombination med de lynhurtige falske ordreafgivelser, dvs. skræmmeblokke, som bekendt har et eneste formål – at skræmme eller lokke de helt almindelige menige investorer til handel. Disse ulovligheder har i dag et helt ekstremt omfang – se blot eksemplerne på det svenske marked, f.eks kursmanipulationerne i Fingerprint Cards samt flere andre unge højteknologiske virksomheder, hvor storspekulanter via robothandelen manipulere og især i Fingerprint Cards, hvor anonymiserede amerikanske hedgefonde i kombination med shortangreb har totalt kontrol med kursudviklingen og kører kurserne op og ned fuldstændigt efter behag. –
    Det svenske – Finansinspektionen – har totalt mistet kontrollen og de helt åbenlyse manipulationer har taget et uhyggeligt omfang. Dét alene, fordi lovgiverne ved skjult lobbyisme fra finansindustrien med dens effektive finansielle midler, er påvirket til ikke at indgribe – eller ville indrømme nødvendigheden af restriktioner.
    Restriktionerne kunne f.eks. ved ordregivning være, at kræve en minimumstid, – f.eks. 5-10 minn. før fjernelse /ændringer af ordrer, – samt ved indførelse af den af finansindustrien så forhadte – såkaldte Tobin-skat, der ud over Nasdaq og bankerne, kun vil ramme storspekulanterne med de algoritmestyrede daglige milliardstore robothandler, men dét også særdeles effektivt.

    Hvis ikke de nuværende skræmmende forhold ændres drastisk, vil investorenes tillid til børsmarkedet forsvinde fuldstændigt. – Det sker i disse år med stadig stigende hast, og vil ramme samfundet i sin grundvold, – for uden villige almindelige borgere som investorer, vil utallige virksomheder mangle kapital – og vort liberale erhvervsliv dø en langsom, men sikker død.

    Derfor har I mediefolk f.eks. på Berlinske Business, JP og Børsen en fornem opgave i at orientere politikere og offentligheden om den katastrofale udvikling vi har været vidne til siden robotteknologien tilknyttet de rene spekulant-algoritmer dukkede op efter 2008 og nu totalt dominerer aktiehandlen. En hæslig spekulation, som kun storspekulanter – banker og hedgefonde samt Nasdaq tjener ekstreme formuer på, på de jævne alm. investores bekostning. –
    Denne dybt alvorlige handel/svindel må og skal stoppes.
    Det kan kun gøres ved at skabe maksimal offentlig opmærksom om problemet. Jeg har været investor gennem mange år både i DK og Sverige, men den uhyggelige udvikling vi har været vidne til de seneste år, får det til at løbe mig koldt ned af ryggen. Svindelen har taget et så ekstremt omfang, jeg ikke kunne drømme om for blot 10 år siden. –
    Håber meget du vil belyse problemet i Berlinske.

    venlig hilsen
    Arne Jørgensen

  3. Kære Claus,
    Dine betragtninger er helt unfair: Af de ca. 1300 danske erhvervsdrivende fonde har der mig bekendt været dårlig opførsel i 2 fonde, og det var vist endda samme advokat, der mishandlede begge.
    Læs professor Steen Thomsens seneste bog: “The danish Industrial foundations” fra februar i år, hvori han dokumenterer, at fondsejede virksomheder leverer mere beskæftigelse, større eksport, bedre resultater og mere stabilitet end virksomheder med andre ejerformer. Og så går overskuddet til almennyttige donationer på 5 mia. kr. årligt. Samtidigt styrker fondene konstant governans og transparens, som netop sikrer, at du og alle andre kan kigge over skulderen og se, at alt går rigtigt til. Hvis du kan påpege et eneste konkret kritisabelt forhold, diskuterer vi meget gerne det.

  4. Kære Jørgen,
    Godt at høre fra dig. Som du ser i teksten er der meget ros til fonde, men i al stilhed peger jeg på udfordringer, som også er der. Du efterlyser eksempler på kritisable forhold. Det er nok at gå for vidt, men jeg vil i stedet henvise til en række eksempler fra dagspressen, hvor der har været rejst kritik. Man kan være enig eller uenig, men nedenstående eksempler har skabt debat, særlig synes jeg det er værd at lægge mærke til indholdet i hyrdebrevet, som nok er skrevet på baggrund af Wonderful Copenhagen-sagen, men som netop er skrevet, fordi styrelsen fandt det nødvendigt at pege på en række principper, der skal overholdes.

    Hyrdebrev fra Erhvervsstyrelsen efter Wonderful Copenhagen-sagen:
    https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/opmaerksomhedspunkter_for_bestyrelsesmedlemmer_i_erhvervsdrivende_fonde.pdf

    Grundfos-sagen:
    http://www.business.dk/industri/nederlag-til-grundfos-fond-i-honorarsag

    Sagen om bornholmsk fond:
    http://www.business.dk/foedevarer/advokat-bornholmsk-fond-er-en-farce

    Videnskabskritik af fonde:
    http://www.altinget.dk/civilsamfund/artikel/fonds-forsker-novo-goer-sig-saarbar-over-for-kritik

    https://www.mm.dk/private-penge-holder-haanden-under-dansk-forskning/

    Kritik af bonus og honorarer i fondsejede eller fondslignende selskaber
    http://www.business.dk/finans/nykredit-topchef-er-tavs-om-loenbonus
    http://journalisten.dk/jppolitikens-bestyrelse-fordobler-honoraret

    Lukkethed. Flere debatskabende artikler om Aage V. Jensens fonde.
    http://www.business.dk/finans/advokatdynasti-hemmeligholdt-byggematadors-familiefond

    Alt godt
    Claus

  5. Arh Huno, er det nu helt rigtigt? Nævner i flæng: Plums Støttefond mv, Espersen-fonden, Wonderful Copenhagen, Vola-fonden, Aage V. Jensen-fondene, Grundfos, sparekassefonde – forskellige fonde med forskellige problemer. Samt hertil fonde som eks. Færch, Aller mfl., hvis governance næppe pynter i samlingen. Og hvis jeg anstrengte mig, kunne jeg måske finde flere.
    Pointen er vel, at fonde præcis ligesom andre ejerformer i erhvervslivet også skal måles på laveste fællesnævner. Det behøver ikke viske billedet væk med, at fondsejerskabet i Danmark overordnet set så absolut er en styrke. Men derfor kan der jo godt være plads til forbedringer. Jeg har skrevet om fonde de seneste 10-15 år, har skrevet om mange af de veldrevne fonde og om de lidt for mange af de dårligt drevne fonde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *