Derfor skal Hella Joof være med i Disruptionrådet

De sociale mediers foretrukne kommunikation er subtil mobning. Det siges ikke direkte, men antydes, så forargelsen kan spredes som klik i det globale onlineocean.

Statsministerens nedsættelse af Disruptionrådet var ingen undtagelse. Tjek blot antallet af gange, vi kunne læse: »Der er plads til Hella Joof, men ikke akademikere«.

Finurligt nok skyndte de fleste at sige, at det er godt, at Hella Joof er med, men hun skulle alligevel udsættes for at blive vejet på samme vægtskål som ingeniører og akademikere. Det er for patetisk.

Hella Joof sidder i Disruptionsrådet i egen ret, og hun vil komme med et bidrag, der skal vægtes på lige vilkår som alle andres. Som filminstruktør, skuespiller, forfatter, komiker og debattør vil hun formentlig bidrage med en anderledes tænkning, skæve indfald og en folkelighed, som mange meningsdannere ofte glemmer, fordi de bevæger sig i samme cirkler, og ikke tør stikke ud af frygt for, hvad sidemanden tænker.

Hvis Hella Joof kan ruske op i de støvede kustoder for dansk erhvervsliv, vil hun formentlig kunne skubbe dem ud af de vante roller

Hvis Hella Joof kan ruske op i de støvede kustoder for dansk erhvervsliv, vil hun formentlig kunne skubbe dem ud af de vante roller, hvor de bliver menneskelige og får vist, at der er en grund til, at de er valgt til at stå i spidsen for landets førende virksomheder og organisationer.

Kigger man på medlemmerne af Disruptionrådet, er der fyldt godt op med akademikere og ingeniører. De er bare ikke repræsentanter for Akademikernes Centraolorganisation (AC) eller ingenørernes forening IDA.

Ser vi bort fra de to organisationer, er sammensætningen af Disruptionrådet bemærkelsesværdig bred med digital trendanalytiker, serieiværksætter, tillidsmand, designere i kombination med etablerede topchefer som Niels B. Christiansen, Danfoss, Jørgen Vig Knudstorp, Lego, Søren Skou, A.P. Møller – Mærsk, Jais Valeur, Danish Crown, Pernille Erenbjerg, TDC, Marianne Dahl Steensen fra Microsoft Danmark. Ligesom de største fagforbund og erhvervsorganisationer er repræsenteret med Lizette Risgaard, Claus Jensen, Karsten Dybvad m.fl.

Det er stærke personligheder, men måske bliver de netop endnu stærkere kommunikatører, når de i arbejdet bliver udfordret af kulturpersonligheder

Det er stærke personligheder, men måske bliver de netop endnu stærkere kommunikatører, når de i arbejdet bliver udfordret af kulturpersonligheder som Hella Joof.

Disruptionrådet bliver defineret som et partnerskab, der har til formål at analysere, diskutere og komme med forslag til, hvordan Danmark får bedst muligt greb om den teknologiske udvikling, og på en måde, så danskerne føler sig som en del af udviklingen.

Ulempen er, at denne type råd, der er nedsat af en regering, bliver så stor, at det kan blive vanskeligt at styre og sikre, at alle kommer til orde.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har sat sig for bordenden af Disruptionrådet. På den måde har han signaleret, at regeringen tager arbejdet alvorligt. Hans opgave er at sikre, at rådet ikke ender i en snakkeklub, men at den kommer i dybden med alle udfordringer.

En anden ulempe er, at rådet sidder til udgangen af 2018. Det er lang tid i en digital verden, der udvikler sig med enorm hastighed.

Pointen er imidlertid, at rådet ud over at komme med analyser, også skal bane vejen for en mere folkelig forståelse for teknologiudviklingen.

Dette er måske netop ikke akademikernes styrke at få folket med. Men hvem ved, måske er det lige præcis den problemstilling, Hella Joof kan adressere med troværdighed.

 

6 responses to “Derfor skal Hella Joof være med i Disruptionrådet

  1. Enig. I et Disruptionråd bør der netop være folk repræsenteret, der evner at tænke skævt og anderledes. Tænker, at Hella Joof er et godt valg.

  2. Jeg er enig. Det ville have været en god idé at udstyre rådet med en kulturpersonlighed.

  3. Håbløse tidende. Regerings nye “disruptionråd” der skal guide os sikkert ind en turbulent fremtid består mestendels af afdankede politikere, fagforeningsfolk og klassiske ledere. Parnasset om man vil. Dem som er ved at blive disruptet.

    Men hvor er folkene med viden inden for software, AI, big data, robotics, swarm-behaviour, nano-teknologi, crowdsourcing, VR, kvantesystemer eller genforskning, som jo er de teknologier, der skaber disruption? Og hvor er generalisterne der læser masser af sci-fi og som beskæftiger sig med formidling af nye teknologiers konsekvenser –- fx folk fra DIA eller Ingeniøren?

    Er der noget at sige til at den slags initiativer sjældent lykkes?

  4. Minder mig om en meget ubehagelig situation, hvor jeg blev foreslået til en stilling, og stedets chef hvæsede: “Ansætte hende – hun har jo ingen GRAD”.

  5. Hvad skal Danske skatteydere med et Disruption råd?

    Vi har rigeligt med råd og komiteer i Danmark.
    ‘Det er ikke de Danskere som er indlagt på sygehuse eller plejehjem, som har brug for et Disruption råd. De vil hellere have en tør ble, men det er der ikke råd til.

    Lars Løkke har lige beklaget sig over alle de regler der er i Danmark, og nu vil han have en ny ‘regelmaskine’, som kan producere regler og bekendtgørelser i en lind strøm. Til glæde for pressen, som har noget at skrive om.

  6. Det kunne være morsomt hvis man lavede et andet råd, der kun bestod af lønmodtagere og folk der er totalt ukendte i offentligheden og som ikke tjener over en million.
    Det har længe undret mig, at man anser det at være kendt og rig for at være det eneste saliggørende, alle de andre kan jo agentens have bedre ideer end dem, men har ikke muligheden eller lysten til at komme i offentlighedens søgelys.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *