Dansk webshop-syge spreder global rædsel

De færreste kender navnet Nicolai Frederik Bonnén Rossen, og de fleste lever sikkert lykkeligt, uden at kende nærmere til ham og hans lobbyfirma. Men han fortjener to minutters opmærksomhed.

Årsagen er, at han på sig egen absurde måde har fået sat spot på en dansk syge. Den såkaldte webshop-syge, der med tvivlsomme metoder lokker forbrugere til at indgå online-køb.

En af Rossens klienter, Lux Style og Lux International Sale, er blevet politianmeldt af Forbrugerombudsmanden, og de to relaterede selskaber har så hyret Rossen til et frontalangreb på institutionen.

En af metoderne er en privat kulegravning af de sager, der er blevet behandlet af Forbrugerombudsmanden. Institutionen er blevet tæppebombet med ansøgninger om aktindsigt. Dernæst har Rossen forfattet et harmdirrende indlæg under overskriften »Halløj hos Forbrugerombudsmanden – del 1« på kommunikationssitet K-Forum.

Rossens frontalangreb har skabt vrede hos Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv i en sådan grad, at de to organisationer sammen har skrevet et debatindlæg i Børsen til forsvar for Forbrugerombudsmanden. Det er sjældent set, for som de skriver i indlægget:

»Det er – for at sige det mildt – ikke alt, vi i Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv er enige om, ligesom vi bestemt heller ikke er enige med Forbrugerombudsmanden i alt. Men selvom vi som repræsentanter for erhvervslivet og forbrugerne ofte sidder på hver sin side af bordet, er vi helt enige om, at gennemsigtighed og håndhævelse af regler er en afgørende del af et effektivt marked.«

Nu står verden ikke længere, tænkte jeg, da jeg læste indlægget, men jo, det gør den, for begge organisationer er optaget af anstændighed. På det område står de side om side med Ombudsmanden.

Baggrunden for Forbrugerombudsmandens interesse for Lux-gruppen er klager fra hele verden. I 2016 modtog forbrugerombudsmanden 123 klager i 2016. I 2017 yderligere 53 klager. Klagerne kommer fra Australien, New Zealand og Canada, ligesom de norske, svenske, østrigske og belgiske forbrugermyndigheder har anmodet Forbrugerombudsmanden om at gribe ind.

De fleste af klagerne handler om selskabernes webshop, hvor der bliver solgt en ansigtsmaske under navnet »Hudorme-dræberen« eller »The Blackhead Killer«.

Lux forsøger med Rossens hjælp at fortælle, at sagerne udgør en promille af det antal handler, der er gennemført, men de glemmer at fortælle, at klagerne er væltet ind fra adskillige lande, ligesom det europæiske forbrugernetværk – Forbruger Europa – har modtaget ca. 2200 klager.

Tak til Rossen for at sætte fokus på fup og fidusser i en branche, han med tvivlsomme metoder gerne vil tjene sine penge på

Lux-sagen er med andre ord ikke en bagatel, og det er anklagen heller ikke, for Lux sender angiveligt varer, som forbrugerne ikke har bestilt, ligesom forbrugerne ikke kan gennemskue, hvornår der bliver indgået »en aftale« på hjemmesiderne, og den fulde pris for varen fremgår ikke, før »aftalen« er indgået.

Det er altså alvorlige sager.

Desværre er Lux ikke enestående, men åbenbart et dansk fænomen. Vi er tilsyneladende verdenskendte for at huse webshops, som opererer i den gråzone, der skaber rædsel blandt forbrugere på den globale nethandelsplads.

Det vidste jeg ikke, men tak til Rossen for at sætte fokus på fup og fidusser i en branche, han med tvivlsomme metoder gerne vil tjene sine penge på.

8 responses to “Dansk webshop-syge spreder global rædsel

  1. Alt den slags har jo at gøre med at finde en fornuftig balance imellem hvad der er etik, ret og rimeligt, og hvad der på den anden side er forbruger-chikane (hvor forbrugere chikanerer virksomheder). Uden præjudice skal det da siges, at når der er 2,200 forskellige forbrugere, der klager over et bestemt produkt eller en bestemt måde at handle på, så bør det mane til eftertanke, uanset om der er en Rossen eller ej til at mane spøgelser op af jorden i forbrugerombudsmandens institution.

    På den modsatte side, nemlig forbruger-chikane-siden, synes jeg at vor egen Morten Ingemann har gjort det rigtig godt, i en af hans klassikere – de to blondiner, hvor den ene fortæller at hun blev ringet op af en termovindue-leverandør, der spurgte efter sine penge, hvor hun så svarede ham: “Jamen, i annoncen stod der at termoruderne betalte sig selv efter et år”… Den sætter i et og samme moment trumf på at både sælgere og købere bør lægge sig etik, integritet, ærlighed, redelighed, fairness og tilsvarende sjældent anvendte ord på sinde inden de indgår i nogen som helst form for kommunikation med andre.

    Derfor er en sådan sag som denne, et lysende eksempel på hvordan man helt klart ikke blot skal kigge på hvad folk de siger, men også gå lidt bagom, for oftere end man skulle tro, er der mere skjult bagved, end begge parter i en konflikt vil være villige at stille til skue i dagslys.

    David Svarrer

  2. Hvis vi lige for et øjeblik lader sagen om Lux vs. Forbrugerombudsmanden blive stående, så er der en anden interessant debat, der er vigtig at adressere her:

    Det er et tilbagevendende tema, at krisekommunikationsbranchen ofte skal stå på mål for, hvem eller hvad man vælger at repræsentere. Og det er i grunden bemærkelsesværdigt, da mediebilledets tydelige udvikling over det seneste årti og observatørernes forståelse herfor burde diktere noget helt andet.

    Tillad mig i den forbindelse at citere mig selv her i et andet indlæg, jeg tidligere har skrevet hos netop Kforum i 2016 (http://www.kommunikationsforum.dk/nicolai-frederik-bonnen-rossen/blog/alle-har-ret-til-et-forsvar-ogsaa-i-medierne):

    »Hvis forbrugermedierne er på vej til at tage form og styrke af en folkedomstol, da mener jeg principielt, at alle personer -individuelle som juridiske, hvad end de måtte stå for eller have gjort- har krav på et forsvar. Og det er her, vi i Rossen & Company tager et tankeledende opgør med spindoktorens rolle i erhvervslivet: Vi skal ikke kun bistå som baggrundsskikkelser, men også kunne yde et aktivt forsvar på frontlinjen, der rækker ud over traditionel kriserådgivning.«

    Summa summarum:

    Claus Skovhus’ holdning til undertegnedes metoder er fair talk. Men den harmonerer for mig at se ikke med tidernes udvikling, der ad naturlige veje trækker krisekommunikationsbranchen ind på et domæne, der ligner forsvarsadvokaternes.

    Så hvis jeg omvendt skal takke Skovhus, Forbrugerrådet Tænk, Dansk Erhverv et al. for noget med deres indlæg, så må det være for at sætte fokus på den manglende anerkendelse af netop dette.

    Jeg skriver gerne et uddybende indlæg om dette, såfremt det ønskes.

    – Nic. Rossen

  3. Det er direkte sørgerligt at der tilsyneladende er INGEN der finder den mindste lyst til at faktatjekke deres anklager:

    1. Der er IKKE tale om 2200 klager, men helt præcist 286 klager som Forbrugereuropa har modtaget – og 1600 henvendelser som ikke er kategoriseret som klager. Det er modtaget i en periode fra 1/1 2015 og 31/3 2017. Og hvis man ulejliger sig med at undersøge sagen nærmere vil man kunne se at antallet af klager sjovt nok er steget markant efter Forbrugerombudsmandens politianmeldelse og efterfølgende pressemeddelelse.
    2. Der er ikke fremlagt ET ENESTE bevis for at vi har gjort noget galt, til trods for at vore salgssider er frit tilgængelige og det står enhver frit for at gå igennem vor ordreflow – som vi ikke har ændret på.

    Nu kan 286 klager også virke som en del, men hvis man så ulejligede sig med at gå i dialog med os ville man kunne få oplyst at vi i samme periode har modtaget og ekspederet langt over 1 millioner ordrer. Så hvis tingene sættes lidt i relief så er det ca. 0,28 promille som klager. Et tal som desværre nok er kraftigt stigende hvilket vi kan takke Forbrugerombudsmanden for. Bare fordi vi ikke har et navn som er kendt i markedet er ikke ensbetydende med at vi ikke er en stor virksomhed.

    Vi har gentagne gange rettet henvendelse til såvel Forbrugerombudsmanden som Forbrugereuropa med henblik på at tage en dialog om hvad det præcist er vi tilsyneladende gør forkert – hvilket ingen af de to myndigheder indtil videre har ønsket.

    Jeg vil indtrængende bede om at debatører holder sig til fakta!

  4. Jeg er som mangeårig journalist, chefredaktør og senere PR-mand beskæmmet over, at Claus Skovhus åbenbart helt har glemt nogle af de mest grundlæggende journalistiske principper. At checke kilder og facts og desuden huske på, at en af en journalists fornemste opgaver er at kontrollere, om myndighederne udøver magtmisbrug. Her tager han Forbrugerombudsmandens påstande for gode varer, uden selv at foretage nogen form for research. Han skriver, at firmaet “angiveligt” sender varer til folk, der aldrig har bestilt. Det er jo en horribel og tåbelig påstand. Hvorfor skulle et firma sende en vare til en helt ukendt – det er jo at smide penge direkte ud af vinduet. Jeg synes også, at det er under al kritik, Claus begynder at skyde direkte på en kommunikationsmand, der udfører et seriøst stykke arbejde.

  5. Kære Torben og andre,

    Nu kender jeg ikke så mange, der hedder Torben Dhalvad, men jeg har stødt på en tidligere, som også var chefredaktør for Rapport og siden stiftede webshops, som blev politianmeldt af Forbrugerombudsmanden efter klager, både fra forbrugere herhjemme og i udlandet.

    http://ekstrabladet.dk/kup/dinepenge/article4240811.ece

    Nu er jeg jo som kommentator elendig til research, så jeg skal ikke kunne sige, om det er den samme Dhalvad, og om vedkommende blev urimeligt forfulgt af medier og myndigheder.

    Men sagens kerne er jo ikke, om webshops føler sig urimeligt forfulgt. Sagens kerne er, at en myndighed reagerer på klager, undersøger forholdene og vurderer, at der er grundlag for en politianmeldelse.

    Derefter bliver det opklaret, hvem der har ret. Desværre når nogle webshops at lukke, inden sagen afgøres, men nuvel.

    Hovedpointen er, at Danmark er centrum for webshops, der modtager klager fra forbruger verden rundt, og som for nylig var genstand for et kritisk tv-indslag på hollandske tv.

    Det er fair at være kritisk over for Forbrugerombudsmanden og hvilken som helst myndighed i landet, men institutionen er en del af samfundet som skal sikre os, at markedet fungerer, ikke kun til glæde for forbrugerne, men også for virksomheder, der anvender åbne og gennemsigtige forretningsmetoder. Intet tyder på, at Forbrugerombudsmanden har begået embedsmisbrug, men derimod fulgt de retningslinjer, vi som samfund har bedt institutionen om at varetage, jvf. de vejledninger der findes for Ombudsmandens virke.

  6. Nå Claus, du skriver at du ikke kender så mange, der hedder Torben Dhalvad., men er stødt på en tidligere. Jeg er nu ikke bekendt med, at vi kender hinanden, så jeg må gå ud fra, at du har benyttet en smule research, så helt elendig til den journalistiske arbejdsmetode, er du åbenbart ikke. Ja, jeg var i 80’erne chefredakør for ugens rapport og en række andre Aller mande- og ungdomsblade. Jeg var også mangeårig journalist og redchef. på Billed-Bladet, hvilket DR-Kultur har lavet en 5-udsendelsers serie om, som lige nu kan ses hver onsdag kl. 20.30, men jeg kan faktisk ikke se, hvad det har med sagen at gøre. Det, jeg fremførte i min tidligere kommenar, var, at du har slugt Forbrugerombudsmandens forkerte påstande om bl.a. antal klager, uden at lave nogen form for research. Du skriver, at en web-shop, som jeg var engageret i, for vist 8-9 år siden blev politianmeldt, men du glemmer at skrive, at der aldrig blev rejst nogen form for sigtelse eller idømt bøder. Det skrev Forbrugerombudsmanden bare aldrig i en pressemeddelelse. Det bliver interessant at se, hvad den aktuelle politianmeldelse fører til. Hav en fortsat god weekend Claus. 🙂

  7. Hold da op! Det minder mig fuldstændig om dengang telekommunikationsekspert og stor-troll John Strand gik totalt bananas i kommentarsporet på et hvilketsomhelst medie, der bragte en artikel der enten gik ham eller hans klienter i mod. Men han var en one man army. Nu har vi et helt ensemble af trolls.

    Claus, hvis ikke før du er stødt på John Strand, så tjek hvad han har skrevet. Og spild så ikke mere tid på det her. De er faktaresistente.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *