Uber døde i Danmark: Dette har vi lært, hvis vi vil

Der er gået en uge, siden Uber valgte at lukke ned i Danmark. Det giver anledning til eftertanke, for hvad vi lært. Her er syv nedslag:

1) Selv om du er skabt i Guds eget land, behøver du ikke at tilhøre Guds bedste børn. Der er ingen tvivl om, at Uber har kørt kanten af almen anstændighed. Historier om sexchikane og stifteren, Travis Kalanicks brutale opførsel over for en Uber-chauffør har forværret indtrykket af et ung, moderne selskab, der i grundfortællingen står for nyskabende teknologi til glæde for alle.

2) Uber er inkarnationen af platformsøkonomi, som er en eksplosiv forretningmodel med mange succesrige fortællinger, fx. GoMore og Airbnb. Fortalerne for platformsøkonomien siger, at det er den mest demokratiske form for forretning. Den fjerner fordyrende mellemmænd. Sælger og køber mødes direkte i handlen, og alle kan deltage. Sælgerne betragtes som selvstændige. Tanken er, at udvikleren af platformen skal have et fee, mens sælgeren står til ansvar over for myndighederne. Som i alle nye industrier, vil der i perioder opstå en ren cowboy-mentalitet, fordi myndighederne ikke kan følge med og regulere i det tempo, der er brug for. Hastigheden gør, at du vælger at søge tilgivelse frem for tilladelse.

Som i alle nye industrier, vil der i perioder opstå en ren cowboy-mentalitet, fordi myndighederne ikke kan følge med og regulere i det tempo, der er brug for

3) Platformsteknologien skaber rystelser i alle etablerede systemer. De nye platforme har åbenlyst skabt et marked, fordi det kunne lade sig gøre. Fagbevægelsen er rystet, fordi teknologierne skaber et jobmarked af selvstændige. Myndighederne bliver urolige, fordi de nye teknologier udfordrer lovgivningen, der er bygget op omkring høringer, partsindlæg og indsigelser fra etablerede organisationer. Det er langsommeligt.

4) Afstanden mellem det nye og det gamle er så stor, at følelserne kommer i kog. Kritikere af Uber definerer i deres retorik chaufførerne som potentielle bedragere, der bare vil slå plat på systemerne.

5) Mere end nogen anden dansk virksomhed skabte Uber et nyt arbejdsmarked for særligt udsatte medborgere. Det er nemt at blive chauffør. Du behøver ikke de store sprogkundskaber. Det kræver ikke den store uddannelse. Og så skaber den en åbning for borgere, der står mellem to job.

Vi kan med sikkerhed sige, at Ubers lukning er uden vindere, for ny teknologi er uden bakgear

6) Folketinget ønsker at Danmark skal være digitale frontløbere, men Uber-sagen viser, at det politisk er vanskeligt at diskutere nye teknologier. De fleste vil anerkende, at teknologien er genial, men de færreste bryder sig om den måde, teknologien forvaltes på. Denne nemme løsning synes at forbyde udbyderne af teknologien i stedet for at hilse dem velkomne, og derefter indrette lovgivningen efter de nye teknologiske muligheder.

7) Den afgørende læring er, at Uber skabte et marked, og det forsvinder næppe. Spørgsmålet er, om den etablere taxi-branche indretter sig, så den kan absorbere dette marked, som Uber skabte eller om der dukker nye, måske endnu mere lovløse løsninger op. Og vil de chauffører, der skabte sig en tilværelse gennem Uber, stoppe med at fragte personer eller vil lukningen af Uber få piratkørsel til at eksplodere.

Vi kan med sikkerhed sige, at Ubers lukning er uden vindere, for ny teknologi er uden bakgear.

Spørgsmålet er alene, hvordan vi omfavner den, og der mangler vi politisk lederskab.

Det er det, vi har lært.

8 responses to “Uber døde i Danmark: Dette har vi lært, hvis vi vil

  1. https://www.fagbladet3f.dk/node/45680

    Tja endnu en omgang sludder….. Endnu en omgang bestillings arbejde her på falderebet hvor den ene kloge Åge efter den anden prøver at overbevise os om at Uber var det nye sorte…

    Og det var det dælme… Det nye sorte. De skabte ikke bare arbejde til udsatte medborger (Punkt 5.) nej de gjorde det så smart at man på samme tid kunne være arbejdsløs og køre uber i en bil der ikke var forsikret korrekt alt sammen mens man puttede 75-80 %lige i lomme bassen.

    De det er innovation..

    Jeg er sikker på at Hr. Claus Skovhus ikke har siddet med ved alle retsmøderne hvor den ene udlandske person er blevet lokket ud i kriminalitet af uber der har stor løjet om hvorvidt dette var lovligt eller ej.

    De det har vi og det samme mønster gentager sig i de fleste andre lande som uber operer i. Bla i Sverige og Norge som vi har et tæt samarbejde med på det område.

    Jeg formoder også at Hr. Skovhus ikke er klar over at vi har arbejdet 5 mdr bag ubers mure og er yderst velinformeret fra Uber selv om alt det svindel der har været fra dag 1. Alt dette samlet materiale er selvfølgelig afleveret til anklagemyndigheden.

    Et lidt klik på Google og ubers svindel vil på få sekunder fylde din skærm med informationer du tilsyneladende ikke officielt kender til.. Prøv det.

    Hvad kom uber med som ikke var her i forvejen… Apps?? Nope dem havde vi 3 år før ubers ankomst. Alle indrettet efter loven.

    Hvad så??

    Den dybe tallerken er opfundet men tilsyneladende er muligheden for at 80’ernes pyramide spil har fået en renæssance..

    Linket øverst henviser til at 96% af ubers pirattaxa chauffører i Sverige ikke indberettede til skat…. Samme mønster som stort set alle steder…

    Suk..

  2. Ovenstående kommentar illustrerer meget fint hvorfor fagbevægelsen er i krise og medlemmerne forsvinder.
    Gumpetungt og uden reflektion over, hvad indlægget handler om, men blot et automatisk “det er ondt, og vi er imod, hvis det ikke er magen til hvordan det var igår”.
    Indlægget er ikke et forsvar for Uber, men blot en konstatering af, at deleøkonomien er en ny måde at gøre tingene på, og at konceptet er kommet for at blive, fordi det åbenlyst er en hensigtsmæssig at gøre mange ting på.
    Spændende, om fagbevægelsen konstruktivt vil indgå i at præge udviklingen, eller man som her bare vil stå på sidelinjen og råbe – som typograferne og bryggeriarbejderne.

  3. Mit svar har intet med fagforeningen at gører..

    Jeg er selvstændig erhvervsdrivende og har hverdag set tyven hugge fra min løn ved højlys dag og i organiseret form.

    Jeg har i mere end 1 år sammen med dygtige kollegaer prøvet at forny loven men uden held da det fra politisk side ikke vare interessant.

    Så tro mig at fornyelse og at det ikke var som igår er oppe på min ønskeliste.

    Og Sluttelig så nævner du på fuldstændig samme måde som jeg gør at typograferne og bryggeriarbejderne blev ikke ramt af organiseret kriminalitet….. Se der misser du en væsentlig del af hvad uber er..

  4. Det var så i 10 år vi har arbejdet for nye muligheder og en bedre løsning på loven…

  5. Jeg vil tillade mig lige at kommentere lidt på dine 7 punkter, simpelthen fordi der er nogle fejl der har sneget sig ind i det du har skrevet …

    Indrømmet Claus Skovhus, du har fat i noget af det rigtige, men du mangler det allervigtigste. “Kejserens Nye Klæder” effekten … men det vender jeg tilbage til i slutningen.

    Til de 7 punkter:
    Ad 1) der er 2 små fejl,
    “Der er ingen tvivl om, at Uber har kørt kanten af almen anstændighed” … jeg tror der mangler et “på” mellem kørt og kanten … det kan også være et “udover” der mangler samme sted.
    Der er intet anstændigt eller tilnærmelsesvist vedr. Uber, hverken den interne virksomhedskultur eller deres optræden i de markeder de opererer eller har opereret i. Deres behandling af kunder, ansatte, “partnere” som de kalder chaufførerne, lovgiverne og konkurrenter og i det hele taget samfundet de optræder i – intet tilnærmelsesvist anstændigt … men ellers rigtigt.
    Den anden lille ting er “står for nyskabende teknologi til glæde for alle” .. øhhhh, nej, dette er ikke en lille fejl fra din side, det er den største af alle løgnene Uber vil have alle (især journalister, bloggere og politikere) til at tro på … Uber har ikke opfundet noget som helst, ikke en tøddel, de er endnu mindre opfindere eller innovative end Steven Jobs. Al den teknologi Uber bruger findes hos andre, I danmark findes den endda, og fandtes hos konkurrenterne før Uber kom her. Desværre, intet nyskabende eller teknologisk kvantespring fra Uber, ren Spin og genial markedsføring.
    Ja, de har udnyttet markeder der er langt tilbagestående i forhold til f.eks. Danmark og der har de kunnet komme ind som fremskridt, men ikke i Danmark.

    Ad. 2) “Uber er inkarnationen af platformsøkonomi” … NEJ .. Uber er ikke hverken inkarnation eller noget andet i retning af Platformsøkonomi. Uber er præcis lige så meget eller lidt Platformsøkonomi som f.eks. MobilePay, Skype, Zalando, DanskeSpil, TAXA 4X35, 4X48 (osv) og heller ikke mere Platformsøkonomi end Føtex, Bilka, Coop eller Børsen (så vidt jeg ved har i også en App).
    Uber har et produkt de udbyder (taxikørsel) som du kan købe via en App (e-handel) og betale via App’en præcis som alle andre …
    Sorry, ingen platformsøkonomi .. til gengæld masser af Cowboy mentalitet eller som jeg kalder det Skolegårdsbølle mentalitet, der må jeg give dig ret.

    Ad 3) Du har delvist ret, fordi virksomheder som Uber der misbruger Platformsøkonomi, Deleøkonomi og “Sam”-økonomi principperne til hurtig gevinst arbejder på præcis samme måde som andre kriminelle, hurtigt, med store ressourcer indsat på at være foran loven og finde huller i loven …. men som sagt, IKKE noget platform i den, de Platformsfirmaer som arbejder reelt, f.eks. GoMore har ikke problemer med at vente på loven eller overholde den.

    AD 4) igen NEJ … “Kritikere af Uber definerer i deres retorik chaufførerne som potentielle bedragere,” … NEJ, det gør kritikerne ikke, UBER gør dem til bedragere, Uber gør dem til lovbrydere, Uber udnytter dem på det skammeligste … ingen definerer noget udover Uber, resten kalder kortene for det de viser … er man dømt for en lovovertrædelse er man lovbryder og ikke retorisk, men fysisk.

    AD 5) et par fejl … “Mere end nogen anden dansk virksomhed skabte Uber” .. ehhhh, Uber er ikke en dansk virksomhed og har aldrig været det .. Uber BV er hollandsk, ejet af en række snirklede firmastrukturer der ender i Bahamas (så vidt jeg husker) … rent skattely, intet dansk.
    “et nyt arbejdsmarked for særligt udsatte medborgere” … Ehhhh, NEJ … de skabte ikke noget, de tog arbejdspladser og virksomheder og værdier fra eksisterende marked og puttede værdierne direkte i skattely. “arbejderne i arbejdsmarkedet” har vist sig at, for en stor dels vedkommende, være førtidspensionister, arbejdsløse på støtte eller bistand der supplerede, studerende der supplerede SU uden det kunne kontrolleres og i nogle tilfælde illegale indvandrere der kørte på falske profiler (se vognmanden i Brøndby med 5 vogne tilknyttet med chauffører på) eller Per Jakobsen der hvor lørdag morgen har en kineser til at vaske bilen efter endt nattevagt (på Circle K i Sydhavnen)

    Ad 6) Undskyld, men her vil jeg ikke engang citere, prøv at læse det du har skrevet .. ævle bævle … i dette afsnit er der ingen hold i virkeligheden (eller fremtiden) overhovedet … Politikerne vil gerne favne teknologiske fremskridt, de vil meget gerne være innovative o.s.v. Problemet er igen at Uber ikke er innovation, Uber er ikke teknologisk fremskridt eller genialt (bortset fra markedsføringen, men det vender jeg tilbage til) Uber kunne sagtens være her under den nuværende og den kommende taxilov – de vil bare ikke, Uber vil ikke loven, Uber vil kun profit på andres bekostning uden ansvar ….

    Ad 7) Der er desværre nok ingen tvivl om, at der vil opstå et skyggemarked og at andre spillere vil forsøge at lukrere på det Uber har skabt, problemet er bare at Uber ikke har skabt et arbejdsmarked, Uber har ikke skabt jobs, Uber har ikke skabt fremgang … Uber har skabt et “Pusher street” for taxikørsel hvor hvem som helst tror de kan tillade sig hvad som helst og ikke skal respektere love og regler, det er den legacy Uber efterlader sig … kaos, ulovlige tilstande, som du sagde Cowboy tilstande … desværre, Ubers produkt er godt, men deres forretningsmodel og moral er direkte ødelæggende for et retssamfund.

    og så slutter du med at sige “Vi kan med sikkerhed sige, at Ubers lukning er uden vindere, for ny teknologi er uden bakgear.” ,,, Jeg er enig i at der ikke er bakgear på den teknologiske udvikling – desværre er Uber ikke teknologisk udvikling eller fremskridt … og den anden den “Ubers lukning er uden vindere” NEJ .. Der er en klar vinder, DANMARK er vinderen, DEN DANSKE MODEL er vinderen, DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL er vinderen … DU er vinderen … fordi det ikke lykkedes Uber at bryder overenskomster og love om ansættelsesret, fjerne pension, ferie og sygedagpenge fra det danske system og heller ikke lykkedes med at flytte et par milliarder om året af danske skattekroner i skattely, så er der 5.500.000 klare vindere … danskerne.

    Jeg ved godt at det her blev langt, undskyld, men der var altså også mange “små” fejl i dit blog indlæg … hvis du læser dette, og du vil, så fly mig en e-mail, jeg vil gerne mødes over en kop kaffe, så skal jeg med glæde fremlægge fysiske beviser for at mine påstande er sande, at jeg beskriver fakta og ikke blot fabulerer over en ideologi jeg synes lyder trendy … jeg er lidt ked af, på forhånd, at du nok ikke kontakter mig, det kunne være en hyggelig debat.

    Så lovede jeg lige det med “Kejserens Nye Klæder” … Se råbte drengen, Uber har ikke noget at byde på, Uber er tomme ord og store floskler, Uber har ikke noget tøj på, Uber er når klædt af, kapitalistiske udnyttere af den aller værste grad … selv værre end skrædderne der foregav at sy tøj til Kejseren … Se råbte drengen, Uber er ikke andet en varm luft.
    Eneste forskel på den etablerede taxibranche i Danmark og Uber er § 11.750.000.000.- et budget som gør at de kan brænde 2-3 milliarder dollars af om året på – ærlig indrømmet – en drøn smart og super tunet markedsføring rettet mod det helt rigtige segment og med det helt rigtige indhold … problemet er bare, at når alt kommer til alt, så er Uber ikke andet end et taxiselskab der bare ikke vil overholde reglerne.

    Håber jeg hører fra dig Claus Skovhus.
    Vh
    Ivan

  6. Hej Ivan,
    Nu vi er ved korrektionerne. Det var ikke en lille dreng, der i H. C. Andersens eventyr påpegede opblæstheden, men et lille barn.

  7. Uber er jo selv skyld i hvad der er sket med lovgivningen.

    Uber har været arrogante og løgnagtige.

    Det løgnagtige: Uber har helt håbløst forsøgt at hævde at deres service er samkørsel og dermed ikke taxakørsel. GoMore er samkørsel, det er Uber ikke, Så man skal godt nok have mere tom luft mellem ørerne end Joachim Brød Olsen, for at tro på det argument.

    Det Arrogante: Uber vil ikke bidrage til at der bliver betalt skat af indtægterne. De er en platform der formidler arbejde, for hvilket detager et gebyr på 20% af indtjeningen. De 20 % vælger Uber så at føre i skattely. De vil ikke oplyse til SKAT hvor meget arbejde de har formidlet, men SKAT har i stedet fundet oplysningerne ved at samarbejde med hollandske skattemyndigheder. Det er da ikke så underligt at de møder politisk modstand, når de på ingen bidrager til samfundet.

    Det kan godt være Uber er teknologisk moderne, men opfører sig som store virksomheder gjorde i slutningen af 1800-tallet.

    Det er en skam da Uber har en masse gode sider. En god app, hvor det var nemt at få overblik over priser og ventetider. Et ratingsystem til chaufførerne og nem betaling via app. Derudover har det givet en masse mennesker med svær adgang til arbejdsmarkedet mulighed for at tjene deres egne penge.

    Havde Uber i stedet gået i konstruktiv dialog med myndighederne, så kunne de have haft indflydelse på udformningen at den kommende taxalov

    Uber står tilbage som de helt store røvhul. De har oplyst chaufførerne om at deres tjeneste er lovlig og lovet chaufførerne juridisk opbakning. Nu er de skredet og en masse Uberchauffører står alene tilbage med regningen og retssager, hvor det kræves at de betaler deres indtægt tilbage.

    En ting er sikkert. Efter den opførsel som firmaet har haft, så kører jeg ALDRIG mere med Uber, men benytter dog gerne tilsvarende tjenester, som ikke har de samme brist som beskrevet ovenfor.

  8. Uber = Goldmann Sachs, Google.. samt den Arabiske Oliefond som storaktionærer …..den opblæste teknologi = gps tracking via Maps etc ….opfundet i DK 1997-98 anvendes af taxi med log på turen (dog ikke synlig for kunde i Apps, og et tidsestimat på fremkomst er vel egentlig mere nødvendig end at kunne se en masse biler på et kort (i Kastrup lufthavn menes Uber iøvrigt at have markeret flere biler end der faktisk har været )……….Database over chauffører…anvendes af taxi……fast pris = MÅ IKKE anvendes af taxi i nuværende lovgivning = tur skal vare mindst 3 timer, eller være på mindst 100 km …..= eneste grund til at Uber teknologi ikke findes i Taxa i samme form = den form for udbud har ikke været lovlig for taxaselskaber, der samtidigt har været geografisk reguleret via tilladelse …
    MEN: HVORFOR HAR UBER IKKE BLOT ANSØGT OM AT BLIVE GODKENDT KØRSELSKONTOR HOS TAXANÆVN ???? og efterfølgende kontaktet eksisterende Taxavognmænd til deres TURE ???? FORDI de SELV vil styre det FEE der trækkes, helt op til 40% i visse tilfælde…samt de ikke kan håndtere udbudskørsel, handicapkørsel, Autistkørsel ,, mm som udgør 60% af taxakørslen….så når BERLINGSKE synes at billig transport via UBER er fantastisk innovation, er MIN Påstand at det medfører højere skat, da HANDICAPBETJENINGEN mm bliver dyrere når Taxa mister ture til Almindeligt seende, gående diskoteksgæster fra Boltens gård mm……. i dag er der DELEKØRSEL i Taxabranchen, da bilerne bruges til såvel at supportere FLEEXtrafik, køre egne handicapudbud, skoleudbud, samt Almindelig Taxakørsel = Absolut BEDSTE UDNYTTELSE AF BILER DER I FORVEJEN ER PÅ GADEN…….i MILJØREGULERET Køretøj med chauffører der kan håndtere ALLE transportgrupper herunder demente,Autister, lægekørsel etc….SE DET ER SMFUNDSNYTTIG DELEKØRSEL……hvornår evner Berlingske at se HELE branchen, frem for den dovne, SU finansierede diskoteksgæst .. der rask væk betaler 85 kr pr drink i nattelivet, som vi alle ved kan fremstilles for 7 kr, men samtidigt brokker sig over at en taxachauffør/vognmand skal leve af sin forretning med de omkostninger som en TAXAlov i øvrigt har bestemt, herimellem personale på central til at snakke med den blinde,Pædagogen,jordmoderen,Falck,Flextrafik,Skolelæren,handicaphjælperen,97 årige Maren der vil til læge i tlf…da de ikke kan få løst deres transport via en APP der ikke omhandler deres behov, på en Smartphone DE IKKE KAN BETJENE ….og det kalder i INNOVATION på BERLINGSKE…….lige så smart som en eenhåndsspade med 30 cm skaft……. for den kan også kun bruges af en bestemt målgruppe….er der virkelelig ikke nogen der evner KONSEKVENSBEREGNING for begynder i jeres Hus ???…og så er der lige skatten der forsvinder fra både Uber samt chauffører….wow hvor innovativt…..prøv selv at videre med konsekvensberegneren…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *