Kirkbi, Novo og nul kvinder i bestyrelsen

Lad os for sjov tage et smugkig ind i Novo A/S’ lukkede bestyrelseslokale. Der sidder seks mænd med en gennemsnitsalder på 65 år.

De kigger på hinanden og tænker: »Hvad er det, vi ikke ser?«

De nikker til regnskaberne i de selskaber, de kontrollerer. De har styr på forventningerne, og der ligger en god portefølje af lovende investeringer i nye håbefulde selskaber.

Men alligevel er der noget, der ikke er, som det skal være.

Det, vi ikke har, er kvinder

Til sidst siger bestyrelsens benjamin, den 57-årige Jeppe Christiansen, direktør i Maj Invest og bestyrelsesmedlem i Kirkbi: »Det, vi ikke har, er kvinder. Ligesom i Kirkbi«.

Alle rundt om bordet kigger på Jeppe, og formanden bryder ind: »Hvad gør vi?« spørger han fortvivlet og ser på alders­præsidenten, Per Wold-Olsen, med et blik, der siger, at det vist er nu, du skal træde tilbage. Formanden mindes, at medlemmer skal træde tilbage, når de fylder 70, men nordmanden Per Wold svarer raskt: »Nei, det er ikke før næste år«.

Per Wold-Olsen gør venligt, men bestemt opmærksom på, at han først skal udskiftes, når han er fyldt 70 år, og det sker i november 2017.

»Rolig nu,« siger Jeppe og trækker Erhvervsstyrelsens »vejledning om måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og afrapportering herom« frem.

Jeppe henviser til side otte i vejledningen, hvor Erhvervsstyrelsen forklarer, hvor mange kvinder der skal være i en bestyrelse, for at der er kønsmæssig ligestilling. I en bestyrelse med seks personer, anses det for ligestilling, hvis to medlemmer er kvinder.

»Det skal vi naturligvis forholde os til,« siger han, »men læs nu hele teksten. Det vigtigste er ikke antallet af kvinder, men et måltal for ligestilling.«

Bestyrelsesformand Sten Scheibye ånder lettet op. Han behøver ikke at smide nogen ud. I løbet af et par år vil nogle alligevel falde for aldersgrænsen, og så kan ligestillingen gennemføres i den sammenhæng, tænker han og kalder på bestyrelsessekretæren.

»Vi har et problem,« siger han, »men vi har en løsning. Din opgave er at formulere et afsnit til årsrapporten, der udtrykker et ambitiøst mål for flere kvinder i bestyrelsen.«

I løbet af kort tid får sekretæren formuleret ambitionen: »På nuværende tidspunkt har bestyrelsen i Novo ingen kvindelige medlemmer. Det er besluttet i 2016 at opstille det mål, at bestyrelsen inden 2020 skal have mindst ét medlem af hvert køn. For at opnå mållet vil bestyrelsen indlede et arbejde på at identificere egnede kandidater.«

Er du i tvivl, så spørg Jeppe. Han ved, hvordan vi kan opstille et ambitiøst mål, som vi med sikkerhed kan nå med succes

»Fint,« lyder det i kor, »få det oversat og skrevet ind i årsrapporten«.

På vej til frokostbordet tænker Jeppe Christiansen, at den formulering lød meget godt, så han tager den med hjem til bestyrelsen i Kirkbi, hvor han proaktivt kan fortælle: »Vi har et problem, men jeg har en løsning.«

Ejeren, Kjeld Kirk Kristiansen, bliver hurtigt orienteret om diskussionen om kvindekvoter, som er aflivet med en vejledning fra Erhvervsstyrelsen. Han tænker, at det nu alligevel er godt at leve i et pragmatisk land med anbefalinger i stedet for lovgivning.

Igen bliver der kaldt på bestyrelsessekretæren: »Vi har brug for et afsnit i vores årsrapport om ligestilling. Skriv, at vi har intentioner om at få mindst én kvinde i bestyrelsen inden udgangen af 2021. Er du i tvivl, så spørg Jeppe. Han ved, hvordan vi kan opstille et ambitiøst mål, som vi med sikkerhed kan nå med succes«.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *