Øv, bonus-ros til Nykredit forsvandt ved lektielæsning

Af Claus Skovhus 2

Læserne vil vide, at Nykredit er blevet mødt med kontant kritik fra denne spalte, særligt for den ringe og forvirrende kommunikation i forbindelse med højere bidragssatser og en kommende børsnotering.

Kunder, og dermed ejerne af Nykredit, havde overordentlig svært ved at forstå, hvorfor de skulle betale for, at Nykredit kunne blive attraktiv for kommende ejere, det vil sige de aktionærer, som kommer ind i ejerkredsen ved en børsnotering.

Men Nykredit skal også anerkendes, når der er grund til det, men pokker stå i det, for lidt lektielæsning betyder, at den anerkendelse, der var på vej, er vendt på hovedet.

Ja, kære læser. Dette er en tur i maskinrummet hos en klummeskribent.

Tanken om at anerkende Nykredits bestyrelse for klar tale om grådighed, opstod ved læsning af Børsen mandag. Nina Smith prydede forsiden, fordi hun på markant vis aflivede børsbonus til topcheferne i Nykredit. Hun ønsker at fjerne enhver mistanke om »grådighed«, og Nina Smith henviste til Nets-sagen, hvor 70 ledende medarbejdere kunne høste omkring to mia. kr. ved selskabets børsnotering.

Dette synspunkt ville jeg så gerne anerkende. Men som sagt. Med lidt lektielæsning forsvandt rosen.

Gratis omgang
Sagen er, at loven om finansiel virksomhed sætter benhårde begrænsninger for bonusprogrammer og aktieoptioner. Ifølge loven kan direktion og bestyrelse højst modtage aktieoptioner for 12,5 procent af årslønnen og honorarer.

Nykredits koncerndirektør Michael Rasmussen har en årsløn på 12 mio. kr., og kan derfor maksimalt få en aktiebonus på 1,5 millioner kroner om året.

Aktieoptioner til direktionen i Nykredit er med andre ord ikke verdens mest attraktive ordning. En anden regel er, at de samlede bonusordninger kun må udgøre 50 procent af den faste løn. Uanset hvordan du skruer bonusordningerne sammen, kan Michael Rasmussen højst få en bonus inkl. aktieoptioner på halvdelen af den faste løn, det vil sige seks mio. kr.

Når Nina Smith, formand for Foreningen Nykredit, fortæller, at hun ikke ønsker en Nets-historie ved børsnoteringen af Nykredit, er der tale om et gratis synspunkt, for lovgivningen har allerede forhindret muligheden.

Bonus for at blive
Til gengæld har bestyrelsen for Nykredit valgt at give Michael Rasmussen en fastholdelsesbonus, og ifølge Nina Smith er den på 12 millioner kroner, hvis han bliver i virksomheden til 2019.

»Et års løn er mange penge, men er ikke i samme størrelsesorden som optionsprogrammer,« siger Nina Smith.

Til det er der kun at sige, at hun ikke kan sammenligne med Nets, da hun er underlagt en lov, der maksimalt kan give Michael Rasmussen 1,5 mio. kr. ekstra om året i aktieoptioner.

Det betyder, at de 12 mio. kr., han får i 2019, svarer til otte års fuldt udnyttede aktieoptioner.

Michael Rasmussen kan få udbetalt 12 mio. kr., uanset hvordan det går i butikken

Fordelen ved aktieoptioner er, at de er bundet op på, hvordan det går i selskabet.

Aktieoptionerne ville i givet fald kun blive udbetalt, hvis det samtidig går godt for Nykredit og dets ejere.

Nykredits bestyrelse har valgt en anden model. Michael Rasmussen kan få udbetalt 12 mio. kr., uanset hvordan det går i butikken.

Hvor er det ærgerligt.

Havde lige set frem til at anerkende Nykredit for ordentlighed.

Det må desværre vente til en anden gang.

 

 

2 kommentarer RSS

  1. Af Mikkel

    -

    Tak for relevant info. Det ville hjælpe læserne at få forklaret, hvorfor Nets ikke er omfattet af samme lov; Har Nets mon fundet et smuthul, så de ikke defineres som finansiel virksomhed, jævnfør lovens §5?

  2. Af Lars

    -

    @ Mikkel Nielsen

    Den embedsmandsagtige og måske lidt banale forklaring er nok, at NETS hverken er et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab eller forsikringsselskab 🙂

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info