Erhvervsledere tæt på skakmat i forhandlingerne om 500 nye overenskomster

I år skal vi have 500 nye overenskomster, og forhandlingerne er allerede god i gang.

Det interessante i år er, at magtkampen mellem lønmodtagere og arbejdsgivere er blevet forrykket.
Ikke af en forudsigelig venstrefløj, men af borgerlige opportunister, der har skabt et billede af en elite, der har tabt kontakten til folket.

I det seneste årti har forhandlingerne kørt på ryggen af en global økonomisk krise, hvor lønmodtagerne var i defensiven, fordi truslen om udflytning af arbejdspladser lå lige for, ligesom der har været konsensus om svag dansk konkurrenceevne i forhold til udlandet.

Nu er billedet vendt.

Med Brexit og Trumps valg som præsident, ser vi en antiglobaliseringsbølge skylle ind over verdenssamfundet, og erhvervslivets topfolk taler nu åbent om at fremme de menneskelige hensyn for ikke at øge afstanden mellem folket og eliten.

Den retoriske sejr ligger med andre ord allerede hos fagbevægelsen, og det kan erhvervslivets takke sig selv for. Det skyldes særligt to forhold:

1. Antiglobaliseringsbølgen har skabt politisk jordskælv og en geopolitisk usikkerhed, der er en økonomisk udfordring for virksomhederne.

2. Lønningerne og bonusprogrammer til topchefer er eksploderet i en periode, hvor selv samme chefer har forlangt tilbageholdenhed hos ansatte.

De to strømninger har ramt erhvervslivet på én og samme tid og har fået den konsekvens, at tilliden til eliten er faldet, måske i en grad, at ingen lytter til topcheferne, når de vil argumentere for stram omkostningsstyring.

Pipper en topchef op, vil »folket« straks kunne etablere en fortælling om, at topchefen blot hytter sit eget skind.

Er du i tvivl, så læs LO-formand Lizette Risgaards kronik i Berlingske Business fredag den 27. januar. Hun skrev:

»I 1987 svarede en dansk topdirektørs løn til syv LOeres løn. I 2013 var tallet oppe på 27 LOere. I dag går der hele 35 LOeres lønninger på én topdirektør. Forestil jer så, at Lars Løkke og Anders Samuelsen lykkes med at sænke topskatten og hæve pensionsalderen. Det vil være endnu et stød til to danske kontinentalplader, der allerede er på kollisionskurs«.

Millionbonus
Budskabet kommer kort efter, at vi har hørt om eksorbitante lønninger i Dankortselskabet Nets, hvor en kommunikationsmand med en beskeden indsats kan score næsten 35 mio. kr., og det vel at mærke en bonus, som kommer oven i en i øvrigt velpolstret årshyre. Og lur mig, om der ikke er en lønmodtager eller to, som er blevet forarget, da de kunne læse, at en forsknings­direktør i Lundbeck kan høste en bonus på 100 mio. kr. som medlem af bestyrelsen for biotekselskabet Genmab.

Erhvervslivets topfolk er per definition en elite, og eliten er sendt i skammekrogen.

I det store regnestykke betyder det ikke det store, at en topchef får en stor million­gevinst sammenlignet med prisen for nogle få procent til en stor medarbejdergruppe, men det er slet ikke pointen.

Erhvervslivets topfolk er per definition en elite, og eliten er sendt i skammekrogen.

Lige nu forhandles der på industriens område, hvor CO-industri og Dansk Industri har givet hinanden en aftalefrist til 7. februar. Når industriens område er på plads, begynder resten af arbejdsmarkedet at forhandle om de resterende 500 overenskomster.

Det kan blive barskt, for fagbevægelsen sidder med de bedste retoriske kort, mens arbejdsgiverne skal kæmpe sig ud af en skatmat-position.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *