Lars Larsen. Danmarks mest ærlige milliardær. Danmarks nye tv-stjerne

Af Claus Skovhus 7

Anmeldelse. DR-dokumentaren »Sådan blev jeg – Lars Larsen« er et fremragende, autentisk portræt af Danmarks dynekonge og landets fjerde rigeste mand. 

Danmark har godt 100 milliardærer. De fleste kender vi knap nok. Måske den virksomhed, de har skabt, men ellers må vi ty til Berlingske Business Magasins årlige rigenummer med små portrætter af de 100 rigeste.

Anderledes er det med Lars Larsen. Han er godt nok lidt sky og meget privat, men han har forstået at bruge sig selv i markedsføringen af Jysk, fra definerende TV-reklamer til en husstandsomdelt portrætbog.

I DR-dokumentaren »Sådan blev jeg – Lars Larsen«, som blev sendt onsdag den 28. december, åbnede Lars Larsen for sit private jeg. Dokumentaren handlede ikke om Jysk, men om privatpersonen Lars Larsen i nænsomme samtaler med journalist Lillian Gjerulf Kretz.

Hun går til Lars Larsen og hans familie med indlevelse og oprigtig nysgerrighed, der fjerner al forlorenhed og unødig fyld. Vi finder ind til kernen i Lars Larsens liv – på godt og ondt.

Lars Larsen betaler tilbage til dokumentaren med en ærlighed, vi sjældent ser, og såvel Lars Larsen som hans familie kommer til at fremstå autentiske i en nærmest umenneskelig grad.

Lars Larsens succes er drevet af en modvilje mod barndommens hårde vilkår. Det var ikke rart at blive kaldt Fattig-Lars

Lars Larsens succes er drevet af en modvilje mod barndommens hårde vilkår. Det var ikke rart at blive kaldt Fattig-Lars, og det var bestemt ikke kærligt at vokse op i en søskendeflok på fire med en enlig, psykisk syg mor, som brugte sin depression til at holde »Lille-Lars« væk fra barndommens glæder.

Sur på mor
Det gjorde ondt helt ind i hjertet, når Lars Larsen svarede nej til spørgsmålet: »Elskede du din mor?«.

Det klare nej blev fulgt op med ordene: »Jeg synes sådan set, at hun ødelagde meget for mig. Jeg er sådan set lidt sur på hende.«

Og det forstår man godt, når vi kommer længere ind i udsendelsen. Lars Larsen og hans søskende frygtede konstant, at moren ville begå selvmord. Hun truede rask væk med det, og de måtte jævnligt lede efter hende ved fjorden eller ved togskinnerne. De fire søskende delte aldrig morens depression med andre, for hvis det kom frem, frygtede børnene, at de ville blive fjernet fra hjemmet og skilt fra hinanden.

Morens selvmordsvandringer og psykiatriske indlæggelser var en hemmelighed, barnet Lars Larsen måtte bære på.

Men barndommen blev i Lars Larsens optik drivkraften, for han skulle nok vise dem, og det har han gjort, uden at forfalde til pral og utidig selvglæde.

Nok ser vi, at dyne-kongen, der er blevet milliardær på discount, har opdaget livets glæder i et stort hus med panorama-udsigt over Silkeborg-søerne, huse i Sydafrika og på Mallorca, mens han kører anstændigt i en Porsche Cayenne. Hjemmet er ikke fyldt op med kunst, designerklassikere og andet stads, han ikke interesserer sig for: »Det siger mig ikke noget,« konstaterer han tørt, uden antydning af hån over andre, som har tillagt sig en ekstravagance, som umanerlig mange penge kan tilbyde.

Hans honningkrukke er golfbanen i Himmerland, sine huse og virksomheden, der helt karakteristisk bliver betegnet som det vigtigste, han står tilbage med, mens Kristine Brunsborg, hans kone og livsledsager gennem 50 år, siger familien.

Konen som ekspedient
Dette er rent faktisk helt centralt i Lars Larsens liv, for mens han har rejst verden tynd for at udbygge Jysk-imperiet, har Kris, som Kristine bliver kaldt, passet og plejet familien. Nok arbejder Kris også for Jysk, men det er som ekspedient, og når hun ikke har optrådt på TV før, så skyldes det, at hun ikke vil være kendt som Lars Larsens kone, men som ekspedient på lige vilkår med kollegerne.

Dokumentarens fortælling gennemføres med Lilian Gjerulf Kretz som samtalepartner, hvad enten det er i Porschen eller ved køkkenbordet eller på vandreturene gennem huset i Silkeborg eller i barndomshjemmet eller på kirkegården, og det gør hun med præcise spørgsmål som nedslag, der indrammer Lars Larsens liv, og ender som en bevisførelse på en Lars Larsen, der ikke alene er blevet dynekonge på trods af en fattig og urimelig opvækst, men som drives af en »no nonsense« tilgang til livet.

Han overøser ikke sin børn og børnebørn med ros, kram og nærkontakt, men mener, at et kram om måneden er bedre end ti om dagen

Han har ingen fine eksamensbeviser. Han overøser ikke sin børn og børnebørn med ros, kram og nærkontakt, men mener, at et kram om måneden er bedre end ti om dagen. Hvis børnene vil have omsorg, må de gå til Kris.

Lars Larsen er på mange måder helt nede på jorden. Det kommer tydeligt til udtryk, da han ved den årlige golfturnering »Made in Denmark« modtager Kronprinsen med et velkommen og »nåede du at hente nye underbukser«. Lars Larsens hold består af tre konger og en kronprins – dynekongen, golfkongen og motorsportskongen i selskab med kronprinsen. Omvendt har han et indrammet dokument fra kongehuset, hvor han er blevet udpeget som Kongelig Hofleverandør. Det betyder noget for Lars Larsen, og han vender tilbage til barndommens trange kår, for hvem skulle have troet, at »lille-Lars« skulle blive leverandør til kongehuset.

TV som hobby
Lilian Gjerulf Kretz skal have ros for, at hun har formået at få tegnet et så ærligt portræt af en af landets rigeste mænd, og for at få ham og hans familie til åbent at fortælle om glæden og sorgerne, og om nogle få, men ærlige konflikter, som da Lars Larsen begyndte at arbejde mindre og være mere hjemme: »Det var svært,« fortæller Kris, som bestemt ikke synes godt om, at

Lars Larsens foretrukne hobby er TV. Han elsker at se TV, mens hun gerne så, han gik eller cyklede lange ture.

Samtalen med sønnen Jacob Brunsborg gav et lille indtryk af sten i skoene. Først kommer Jacob Brunsborg til at sige, at »vi startede« Jysk, da han var syv år gammel, men straks ændrede det til »min far« startede, og Jacob adresserede selv, at der ikke er en kamp om, hvem der er Jysk. »Det er min far,« men man fornemmede, at Jacob absolut står klar i starthullerne, men at det netop er vanskeligt at træde ud af farens skygge.

Kernen er, at Lars Larsen har tre børn – sin søn, datteren Mette og så virksomheden Jysk, og spørgsmålet er, om kærligheden er ligeligt fordelt.

Lars Larsen er en gudsbenådet købmand, og han vil ikke stoppe, for det har han ikke tålmodighed til. Hver en krone skal investeres i udbygningen af Jysk, og det er i dag ikke længere nok at vinde Europa. Nu skal hele verden vindes.

7 kommentarer RSS

  1. Af Per

    -

    Det var en smuk fremstilling af en super mand, super virksomhed og mennesker med kvalitet hele vejen rundt!
    Det må være en fantastisk person og leder leder som når dette resultat!
    Vi kan alle være stolte af Jysk familien og de medarbejdere som er tilknyttet i virksomheden.
    Vi er mange som kan lære noget af Lars Larsen og hans ledelse!

  2. Af Peter

    -

    Lars Larsen har altid været sig selv og bliver eminent sat i ramme af Lilian Kjerulf Kretz.
    Det var DR-Dokumentar når det er allerbedst. Fotograferingen, klipningen, luftfoto og personerne var virkelige og rørende og Lars Larsen og familien er ramt på kornet af Claus Skovhus. Vi kunne godt bruge flere af Lars Larsens kaliber.

  3. Af Jørn

    -

    Meget flot portrætindslag af Lars Larsen og hans familie, som TV-journalisten Lillian Gjerulf Kretz her fik begået. Og tillige meget tankevækkende.

    Her ser vi en person, der fuldstændig modsiger alle såkaldte eksperter, i hvor ubetinget menneskeligt ødelæggende, det vil være at vokse op under ulige livsvilkår – her endda under ekstremt ulige livsvilkår – både som faderløs og med en enlig mor, som er psykisk syg, og som under hele Lars Larsens opvækst lagde et umenneskeligt pres på ham ved at kræve al hans opmærksomhed, hvis han ville undgå, at hun lagde sig på togskinnerne eller sprang i fjorden. Oppasningen af moderen kostede både hans fritid og uddannelse. Men det var alt om at gøre, at de sociale myndigheder ikke fik nys om deres miserable og trange kår, så megen energi gik med for Lars Larsen og hans søskende at skjule de elendige forhold, for ikke at børneværnet skulle gribe ind og sende dem bort.

    Dengang blev han af sine sociale omgivelser kaldt for ‘fattig-Lars’, hvilket sårede ham så meget, så han besluttede sig for at vise dem, at han minsandten var mindst lige så god som dem.

    I dag er han Danmarks fjerde-rigeste mand. Og det uden at have haft tid at læse mere end 5 bøger i hele sit liv. Hans jyske opdragelse pålægger ham at undgå så vidt mulig at stifte gæld – i hans forretningsmodel betaler man derfor helst altid kontant. Og det helt i modstrid med de fleste universitetsuddannede økonomers overordentlig indviklede og sofistikerede forretningsmodeller.

    Måske har han ret i, at ubetinget hjælp og støtte ikke er den allerbedste omsorg, samfundet bør tilbyde sine unge mennesker – en omsorg, der nærmest glimrer ved sit fravær på udfordringer. Curling-børn vil han således givetvis vende sig stærkt imod, og hvis pylren om i virkeligheden mere end noget andet må anses for at være ‘hjælp til hjælpeløshed’.

  4. Af Peter

    -

    Og lad os ikke glemme, at Lars Larsen hver eneste dag modbeviser budskabet fra de egoistiske liberalister der heller vil bruge tid på at finde på skattehuller end at tjene penge.

    Hans ærlige udmeldinger om, at han foragter folk der flytter til udlandet for at undgå at betale dansk skat viser at han er i en klasse for sig.

    Og at alt det vrøvl om at man ikke kan blive rig under det danske skattesystem tilbageviser han ligeledes dagligt.

    Af underlige grunde er det ikke noget som kalder på respekt fra liberalisterne der mener at de har patent på økonomisk indsigt.

  5. Af Ole Stiig

    -

    Det var et rigtig godt portræt af “vores” populære Lars Larsen, som jeg har meget stor respekt for. Han er på mange måder rollemodel for de personer, der har viljen og evnen til at skabe sig en selvstændig tilværelse, og er parat til at ofre det der skal til for at nå sine mål. Jeg har haft fornøjelsen af at møde Lars Larsen flere gange, både på hans elskede golfbane i Himmerland Golf & Country Club, men også som leverandør af dygtige ledere til hans virksomhed i Himmerland Golfklub og i Jysk koncernen. Jeg glæder mig til at møde Lars igen.
    Ole Stiig Petersen, Lisberg

  6. Af Mathias

    -

    Det er tv-journalisten Louise Sloth der har begået den fine udsendelse. Det fremgår tydeligt af credits at hun er tilrettelægger af programmet. Og det er tilrettelæggeren der således retteligt skal roses. Kretz gør det super godt, men det er ikke hende der er afsenderen. Bare for en ordens skyld. Kære anmelder: læs lige rulleteksten før du anmelder. Godt nytår!

  7. Af Jørn

    -

    Kære Mathias. – Jeg tror, du går galt i byen her. Du er den 6. kommentator i rækken og mener, at der blandt de fem første gemmer sig en anmelder af TV-programmet (eller også har du en særlig indforstået måde at formulere dig på).

    Men det er næppe tilfældet.

    Alligevel tak for korrektionen. Du bør dog vide, at den almindelige seer i reglen ikke interesserer sig for, hvilke kræfter der står bag en given TV-produktion og derfor heller ikke ved, hvem der også skal roses for godt håndværk. For den almindelige TV-seer giver det således ikke meget mening at studere ‘rulleteksten’. Det, som publikum umiddelbart hæfter sig ved, er i dette tilfælde alene TV-journalisten på skærmen, Lillian Gjerulf Kretz, og hendes måde at gennemføre sit interview på.

    Hvorfor må det dog i det mindste ikke i sig selv påkalde anerkendelse?

    For hvilken forskel er der på en producer, en producent, en instruktør, en tilrettelægger, osv, osv? Det er jo ikke beskåret hvem som helst at kunne skelne her – efter fx at have været på teater- eller filmskole el.lign. Men det er helt fint, at du med din indsigt kan rette op denne utilsigtede skævhed i bedømmelsen.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info