Den forkerte præmis bag den anti-elitære bølge

Af Claus Skovhus 3

I 2016 har vi oplevet et af de værste anslag mod globaliseringen i årtier, og verdens beslutningstagere sidder nu i deres kamre og pisker sig selv i frustration over en anti-elitær bølge, der skaber grobund for politiske ydrefløje, for briternes nej til EU, for Donald Trumps vej ind i verdens mægtigste kontor.

Men, hvad nu hvis præmissen er forkert.

I Finans fortæller topchefer i en vis form for ærlighed, at populismen er erhvervslivets ansvar. Ifølge direktører skal virksomhederne være inkluderende og ikke bare skubbe en hel masse mennesker ud. Men er det nu også det, der har skabt den anti-elitære bølge.

Næppe, for globaliseringen skaber ofte lykkelige resultater for borgerne.

Politiken har indledt en artikelserie, hvor fordele ved globaliseringen er tydeligt skitseret. Det er i et historisk perspektiv ikke overraskende, for hvornår har globaliseringen skabt et ringere samfund?

Globaliseringen betyder større bevægelighed i varer, kapital, arbejdskraft og uddannelsesmuligheder. Vi bliver rigere og klogere.

Den hastige digitalisering er et resultat af globaliseringen. Teknologier kender ingen grænser, og hvad der fungerer i et land, fungerer også andre steder. Robotter er heller ikke nye. De har eksisteret længe til glæde for industrier med hårdt manuelt arbejde, som førte til nedslidning og dødsfald.

Politiken har bevæget sig fra det abstrakte til det konkrete ved at se på en slagteri-lukning i Esbjerg i 2012.

Den tidligere slagterimedarbejder Jørgen Bang Jensen var ked af at sige farvel til kolleger, men når regnskabet gøres op i dag, er det noget af det bedste, der er sket: »Jeg nåede ikke at blive slidt op. Det tror jeg, at jeg ville være blevet, hvis jeg var fortsat,« siger han.

I dag er han omskolet til elektriker.

Den ubehagelige skyggeside af globaliseringen kommer sjældent frem, for den handler om ubalancer, der vedrører konkrete beslutninger, truffet af eliten for eliten.

Slagteriet tabte kampen til billig arbejdskraft i Østeuropa. Men med den rette indsats fra slagteriet, kommunen, staten og fagforeningen blev det, der lignede en katastrofe for 514 fyrede slagteriarbejdere til en lykkelig fortælling. På nær 16 er alle i nyt job eller under uddannelse. Det hårde arbejde i slagteriet er skiftet ud med en mangfoldighed af muligheder.

Globaliseringen er ikke i sig selv en trussel, men problemet er, at beslutningstagere, politikere og topchefer, helst vil snakke abstrakt, og de vælger derfor ofte den lette, men forkerte præmis i diskussionen, nemlig at globaliseringen skubber en hel masse mennesker ud.

Den ubehagelige skyggeside af globaliseringen kommer sjældent frem, for den handler om ubalancer, der vedrører konkrete beslutninger, truffet af eliten for eliten.

Den handler fx. om tårnhøje lønstigninger til topchefer i kombination med bonusser og gyldne håndtryk, mens de ansatte ser på marginale stigninger, og den handler om uhellige alliancer mellem stater og gigant-virksomheder, der bruger skattesystemet som lokkemiddel, mens almindelige borgere føler sig flået.

Den type diskussioner vil eliten ikke deltage i, men kalder det lakonisk for et resultat af globaliseringens benhård konkurrence om talenter og markeder.

Når globaliseringen er blevet et fælles fjendebillede, skyldes det, at vi ikke kan skelne mellem fordele og ulemper.

Hvis topchefer har et medansvar for den anti-elitære bølge, er det snarere en manglende evne til at adressere fordelene klart og tydeligt, og samtidig acceptere, at deres løn er et offentligt anliggende.

Det er værd at huske, at globaliseringen ikke har skabt ringere vilkår på arbejdsmarkedet, men globaliseringen har ført til større gennemsigtighed, og der vil ubalancer blive udstillet, råt og brutalt.

 

3 kommentarer RSS

  1. Af Henrik

    -

    Kære Claus Skovhus,

    Den præmis, du tager afstand fra, forekommer mig uklar – er det påstanden om, at afstandtagen til globalisering er afstandtagen til HELE eliten? Ved dit eksempel på det i sidste ende ubetinget positive ved globaliseringen synes du samtidig at have fravalgt de for ikke-eliten langt overtallige eksempler på det negative, hvilket er en selvmodsigelse, når du fremhæver globaliseringens evne til nådesløst at “udstille…ubalancer”, d.v.s. sagt på almindeligt dansk, at folk mister deres job, hvis virksomheden kan drives mere lønsomt i et (hvilket som helst) andet land.

    Selvom du skitserer den fyrede slagteriarbejders lykkelige omskoling til elektriker, tror jeg mange har en umiddelbart større lyst til at høre “totalen” fra det lukkede slagteri: Hvor mange er kommet i lige så godt betalte, private jobs igen? Hvis ikke, hvor mange er kommet i offentlige? Og jeg har på fornemmelsen, at du godt ved, at de ved, at det ikke er særligt mange. Og bliver det bedre?

    Når du konkluderer, at “vi” ikke kan skelne “mellem fordele og ulemper” ved globaliseringen, så havde det da været fremmeligt, at du selv beskrev eksempler på begge dele, i stedet for at reducere hele problemet med modstanden til et rent informationssvigt og en uklædelig (men helt logisk, givet globalisering) lønfest fra erhvervseliten, om – igen – det ubetinget, og desværre her slet ikke argumenterede, positive ved globaliseringen for DANSKERNE? Du kan vel ikke i fulde alvor mene, at erhvervseliten “bare” skal være tilbageholdende med egen løn, som de kan få højere i det globaliserede naboland, betale mere til danskerne uagtet de (så endnu mere) nådesløse “ubalancer”, og så er alt honkydory igen?

    Du har selv skrevet, at globaliseringen gør os “klogere og rigere”, men alt er jo relativt, og du synes snarere at mene, at vi BURDE være blevet klogere, samtidig med at mangt en villa- eller lejlighedsejer i disse tider nok havde håbet, at vedkommende ikke var blevet SÅ meget “rigere”, for det er set fra mit synspunkt den mest åbenlyst resulterende rigdom ud af globaliseringen, udover den stadige aktionærfest, der ledsager enhver “ubalance” betinget fyring.

  2. Af per

    -

    Rigere og klogere er jo ikke nødvendigvis bedre
    Tværtimod

  3. Af lars

    -

    globaliseringen betyder jo også at vi kan forbruge meget billigere.

    Et par sko produceret i Kina koster måske 300 DKK (danske kr.) Heraf er der moms for 60 kr.
    Var de tilsvarende sko produceret i Danmark ville prisen måske have været 700 DKK. Heraf moms 140 kr.

    Med besparelsen på de 400 kr. som køberen altså har “tjent” kan der købes andre varer – måske et restaurantbesøg i Danmark.

    Ergo flyttes der beskæftigelse fra skofabrikken til restaurationsbranchen.

    De penge som tjenes i Kina bliver i et vist omfang brugt på varer fra Vesten, herunder Danmark. Adskillige danske tøj/modefirmaer har butikker i Kina, ligesom Novo har en del salg der – og Mærsk tjeme på at transporterer varer til og fra Kina.

    Det er derfor korrekt når artiklen fremhæver at verdenhandel/globalisering – som altid har eksisteret, men som er accelereret i den sidste 20-30 år – gør de fleste af os rigere.
    Ja, den rammer individer i særligt produktionserhverv, men de overføres i stor grad til andre erhverv (services).
    Folk der brokker sig herover – a la “får disse personer så igen de høje lønninger” – de er jo meget dobbeltmoralske, thi vil de selv betaler mere end dobbelt så meget for varen, bare fordi den er produceret i Danmark ?
    Det tvivler jeg stærkt på !

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info