Ny Lego-ledelse tager afsæt i dødsspiralen i 2004

For udenforstående virker udnævnelsen af Bali Padda som et overraskende valg. Hvordan skal en 60 årig direktør forstå forbrugere, der er under 15 år, og hvordan pokker kan han se ind i en fremtid, hvor produkter til unge udvikler sig med lynets hast.

Svaret skal findes i den dødsspiral, som Lego oplevede i starten af årtusindeskiftet, og som førte den dengang unge McKinsey-dreng, Jørgen Vig Knudstorp, helt til tops.

Den oversete faktor i Legos krise var ikke, at kerneproduktet var forkert eller fejlede, men at logistikken og produktionen var ude af kontrol. Lego sandede til i lagre og varer, der ikke kom hurtigt nok ud i handlen.

Det vil være forkert at postulere, at den kreative proces er uvæsentlig. Det er den. Det er helt afgørende at finde nye produkter, som appellerer til nutidens unge.

Den oversete faktor er, at Lego også er en enorm fabriksvirksomhed

Den oversete faktor er, at Lego også er en enorm fabriksvirksomhed.

Husk lige, at Lego er verdens største dækproducent med 675 millioner. dæk om året, at der produceres 725 millioner minifigurer og 72 milliarder klodser, og der må ikke være en eneste fejl på de enkelte dele.

Hvert år sprøjter Lego over 600 produktpakker ud af fabrikkerne, og af dem er der 355 nye produkter på et år.

Uanset om produktet bliver produceret i Mexico, Kina, Tjekkiet eller Danmark skal hver eneste produkt, hver eneste klods og hvert eneste dæk være nøjagtigt det samme.

Styringen af produktionen er derfor helt afgørende for, at Lego har kommerciel succes.

Det var mangel på samme, der var ved at knække virksomheden i årene efter 2000.

Det forstod Jørgen Vig Knudstorp, og hvad angår Bali Padda så har han været instrumentalt for en succesrig eksekvering.

De fleste opfatter Lego som en designvirksomhed, og det er den også med 250 designere ansat, men Lego er først og fremmest en produktionsvirksomhed, som har forstået at koble produktion og produktionsudvikling sammen.

Det slående ved B&O er, at selskabet kan fremstille kreative løsninger, der kan få de bedste anmeldelser i verden, men produktionen halter altid bagefter.Tager vi turen nordpå fra Billund og ender i Struer, vil vi møde en anden klenodievirksomhed. Det er B&O.

Vi kan stort set hvert eneste år ved juletid læse om B&O-produkter, som ikke når frem til julehandlen og dermed resulterer i nye nedjusteringer af regnskabet.

For bundlinjen betyder det alt, at du har de rigtige produkter på hylderne i et tempo, der tilfredstiller forbrugerne.

B&O’s problem er manglende skala, hvilket betyder at de er afhængig af eksterne fabrikker som underleverandører til selskabets produkter, og når du er en lille spiller på markedet, ender du ikke øverst på prioriteringslisten.

Lego producerer i stor skala, og i eget regi, så produktionen har altid høj prioritet. Udfordringen er at være tilstede med produktion tæt på de store nærmarkeder.

I det lys giver etablering af fabrikker i f.eks. Kina mening, for du skal kunne producerer i forhold til markedets efterspørgsel. Hidtil er alle produkter til Asien skubbet ud fra Europa, men kernen er, at asiatiske børn ikke nødvendigvis køber de samme Lego-produkter, som europæiske børn efterspørger.

For bundlinjen betyder det alt, at du har de rigtige produkter på hylderne i et tempo, der tilfredstiller forbrugerne.

Den evne har Lego udviklet under Jørgen Vig Knudstorp, udført til præcision af produktionsdirektøren Bali Padda.

 

Læs mere om ny Lego-ledelse:
Nu kravler den hårdføre inder helt op på den øverste Legoklods
Lego-arving om sin familie: Vi er megabesværlige.
Ny Lego-direktør på lånt tid.
»Det her er ikke bare at sælge noget plastic«
Knudstorp er den uægte søn, der skal sikre Lego de næste årtier

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *