Sur mandag og brok på job. Glem det. Vi overdriver

Af Claus Skovhus 0

Åh nej. Mandag, trætte unger og udsigten til en dag på jobbet med krav og arbejdsopgaver, der ikke giver mening.

Chefen sætter i gang med påtaget begejstring, for chefen er lige så træt i koderne som alle andre.

»Kunne de dog bare få en lille glød i de trætte øjne, så vil dagen blive meget bedre,« tænker chefen og går til møde med andre chefer, hvor de i fællesskab brokker sig over den sløve start på dagen, mens de gejler hinanden op med anekdoter om de evige brokhoveder, der sjattisser i hjørnerne og gør livet som leder til en pinsel.

Som dagen går, bliver frokosten højdepunktet for utilfredshed med kolleger, som feder den, og irritation over chefer, der opfatter spørgsmål og gode råd som rå kritik.

Omvendt rykker cheferne sammen og klager over manglende forståelse for nye ideer, der, hvis de blev forstået, ville løse alle udfordringer.

»Vi må ændre kulturen,« råber en chef, og alle nikker.

»Vi skal dyrke vinderne, slå på en gong-gong eller råbe hurra noget oftere,« fortsætter han, mens afdelingscheferne nikker og tænker, at dette gælder ikke mig og min afdeling. Men de andre. De er godt nok sløve.

Brok, brok og atter brok, og når du kommer hjem til kæresten og ungerne eller vovsen, er hovedet stadig fyldt med brudstykker af brok.

Men glem det. Det passer nemlig ikke. Virkeligheden er en helt anden.

Vi elsker vores arbejde, vi elsker vores virksomhed, vores kolleger, og vi finder dyb mening i det, vi går og laver.

Vi siger det bare ikke til hinanden. Men når analyse­institutter sætter luppen på danskerne og sammenligner med andre nationer, er vi lykkelige, og oven i købet verdens mest lykkelige medarbejdere.

I år genvandt Danmark ikke alene pladsen som verdens lykkeligste befolkning, en ny undersøgelse viser, at vi også går glade på arbejde.

De unge danskere er også verdens gladeste medarbejdere, selv om de ældre ikke forstår dem.

Vi er rent faktisk sprunget fra plads nummer fire i 2015 til førstepladsen i 2016. Vi ligger foran Norge, Costa Rica, Sverige og Finland.

Selv de danske kvinder er verdens lykkeligste, selv om de ikke bliver behandlet lige på jobbet. De unge danskere er også verdens gladeste medarbejdere, selv om de ældre ikke forstår dem.

Undersøgelsen er lavet af analyseinstituttet Universum og bygger på data fra 200.000 yngre medarbejdere.

Indekset over lykke på jobbet bygger på flere faktorer, bl.a. tilfredshed med jobbet, vilje til at anbefale en kollega og sandsynligheden for at man vil skifte job inden for to til fire år.

Undersøgelsen viser, at der er en sammenhæng mellem et lands velstand og lykke. Undtagelserne er Qatar, Kuwait og De forenede Arabiske Emirater, der nok er rige, men hvis befolkninger absolut ikke er lykkelige på jobbet.

Men ellers er top ti præget af rige, velstående lande fra Europa med Costa Rica som undtagelsen.
Ud over at nedbryde myten om de sure medarbejdere, rummer analysen også en række vigtige anbefalinger, som vi skal holde øje med i de kommende år.

De unge medarbejdere skeler nemlig ikke kun til, hvordan de har det i forhold til kolleger i samme virksomhed. De følger nøje med i, hvordan ansatte med samme kompetencer og arbejdsopgaver har det i konkurrerende virksomheder, og hvis der opstår en for stor negativ afstand, vil det påvirke glæden på jobbet, og vi vil søge lykken andre steder.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info