Den triste historie om Skats skatteskandale

Tilbage i august 2015 smed Skat en bombe. 6,2 mia. kr. var pist forsvundet fra vores fælles kasse, der finansierer skoler, sygehuse og andre offentlige velfærdsydelse.

Med god grund efterlyste offentligheden en ansvarsplacering, for hvordan pokker kan en myndighed, der jagter den sidste tjente krone med en til tider grænseoverskridende nidkærhed, overse så mange milliarder kroner.

Med skatteminister Karsten Lauritzens opbakning, fik den øverste skattedirektør Jesper Rønnow Simonsen lov til at pege på fire skurke, der hver især blev sendt hjem.

Kanonen blev vendt i en retning, som viste sig at være en alvorlig fejlindstilling. Den skulle snarere have været vendt indad.

Nok er det svært at placere ansvaret på skatteminister Karsten Lauritzen (V). Han var trods alt for ny i embedet på daværende tidspunkt, men som repræsentant for den politiske institution må han bære ansvaret for de politiske initiativer, der har skabt en organisation, der fejlede.

En gylden regel er, at jo flere regelsæt, der skal holdes styr på, des vanskeligere er det at gøre det billigt. Men i takt med, at reglerne blev mere og mere komplicerede, valgte politikerne at skære på omkostningerne, omorganisere og flytte rundt på arbejdspladser, så kvalificerede medarbejdere med dyb viden forsvandt.

Dårlig samvittighed
Det var måske netop den politiske dårlige samvittighed, der gjorde, at ministeren valgte at beskytte skattedirektør Jesper Rønnow helt frem til slutningen af august 2016.

I løbet af det år, hvor Rønnow forsøgte at rydde op, dukkede der endnu flere sager op. De 6,2 mia. kr., som var tabt i første omgang, steg til godt ni mia. i november 2015, og til 12,3 mia. kr. i september 2016 i alt.

Altså dobbelt op i forhold til den skattebombe, der blev detoneret i august 2015.

De nye tal blev offentliggjort samtidig med, at Kammeradvokaten konkluderede, at der ikke er et juridisk grundlag for tjenstlige sager mod de hjemsendte chefer, og en efter en er de nu på vej tilbage i jobbet.

Der er nu gået mere end to måneder, og offentligheden er ikke blevet klogere.

Til gengæld kunne Karsten Lauritzen ikke længere beskytte Jesper Rønnow. Han blev afskediget, mens ministeren lovede, at han ville indkalde Folketingets partier til en drøftelse af, hvordan der kunne etableres en grundig undersøgelse af sagen.

Der er nu gået mere end to måneder, og offentligheden er ikke blevet klogere.

Det er den triste historie om Skat.

Pinagtigt
Det mest pinagtige i historien er, at der undervejs er dukket en britisk forretningsmand, som frisk og frejdigt har fortalt, at han har trukket 9,1 mia. kr. ud af Danmark i skattegodtgørelse efter udbyttebetaling fra danske aktier.

Han blev straks gjort til hovedmistænkt for svindlen. Problemet er, at han ikke nægter at have taget pengene, men at han afviser, at det, han har gjort, er ulovligt.

Bedrøveligt
Det mest bedrøvelige er, at fire ansatte, der blev udpeget som hovedskurkene i Skat, skulle gå i mere end et år med mistanken om, at de var hovedårsagen til, at statskassen havde mistet 12,3 mia. kr.

Det må være et umenneskeligt åg at gå rundt med.

I disse dage skal der formentlig sammensættes en ny regering, og hvis vi ser på Skat med historiske briller, tyder meget på, at vi også får en ny skatteminister. Dermed øges risikoen for, at den undersøgelse, der med rimelighed kan placere ansvaret for skandalen, vil blive forsinket yderligere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *