Økonomisk fejlskud: Hov, så blev vi rigere igen, igen og igen

Hvad er ligheden mellem meningsmålinger og betalingsbalancen?

De er ikke til at stole på, men de bruges flittigt af meningsdannere, politikere og kommentatorer. Og hver gang det dokumenteres, at der er begået fejl, kommer de kloge ord rullende om, at vi skal være bedre til af bruge meningsmålinger og økonomiske nøgletal.

Det holder lige til næste valg eller næste gang et økonomisk nøgletal kan anvendes i den politiske diskussion.

Mandag udsendte Danmarks Statistik nye tal for det danske bruttonationalprodukt, bnp, og bum, husholdningsregnskabet blev lige pludselig 42 milliarder kroner bedre.

For første gang nogensinde rundede det nationale regnskab 2.000 milliarder kroner.

Bruttonationalregnskabet er opjusteret i 2013, 2014 og 2015.

Væksten er dermed på 1,7 procent i 2014 og 1,6 procent i 2015. På et splitsekund skal historien skrives om.

I lang tid har vi hørt en skinger tuden i ørene om, at vi bliver fattigere, at vi falder længere og længere ned ad ranglisterne.

Med ændringerne er billedet skiftet. Vi er slet ikke så fattige som hidtil antaget, og den økonomiske vækst langt bedre end hidtil antaget.

Det mest bekymrende er, at Danmark er en relativ lille økonomi, solide statistiske data og en gennemsigtighed, der er svært at matche i andre lande.

De bekymrende fejl i de makroøkonomiske beregninger må mane til eftertænksomhed.

Hvis Danmark er i stand til at begå fundamentale fejlskøn over den makroøkonomiske udvikling, hvad kan der så ikke ske i lande som Kina, Rusland og for den sags skyld USA.

Desværre har vi ikke noget alternativ, men de bekymrende fejl i de makroøkonomiske beregninger må mane til eftertænksomhed.

Det er ikke længe siden, at regeringens embedsmænd fortalte, at flygtninge ville gavne Danmarks økonomi.

Kort tid efter udsendte Finansministeriet en korrektion, der vendte rundt på konklusionen, for nu ville flygtninge alligevel ikke give overskud. Hvordan pokker kan det gå til? Det øger ikke ligefrem trygheden til regnedrengene.

Men alligevel.

Hver gang Det Økonomiske Råd, Finansministeriet, Nationalbanken eller Danmarks Statistik udsender makroøkonomiske tal og prognoser, står vi medier parat med artikler, analyser og kommentarer fra andre økonomiske eksperter, hvad enten de kommer fra tænketanke, organisationer, professorer eller cheføkonomer i bankerne.

Årsagen er, at økonomiske beregninger er hele fundamentet for den politiske beslutningskraft. Risikoen for fejlslutninger øges i takt med, at beslutninger træffes på baggrund af prognoser og modelberegninger, som sjældent holder stik.

Enorm fejlrate
Information gennemgik i 2013 en større analyse af fejlraten blandt økonomiske prognosemagere. Ifølge undersøgelsen blev der ramt plet i 2,8 pct. af tilfældene.

Rent faktisk ramt de økonomiske prognoser kun rigtigt i en ud af 35 tilfælde.

Cheføkonomer erkendte dengang, at prognoser skal anvendes med høj grad af ydmyghed. Men lige som med meningsmålingerne, går ydmygheden hurtig i glemmebogen, for prognoser er nu en gang adgangsbilletten til den politiske debat.

Med en tilsyneladende anstændig prognose i hånden, kan du få alle i tale.

Helt i lighed med meningsmålingerne. Uanset den statistiske usikkerhed, er det tvivlsomme facit eneste pejlemærke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *