Hvad sker der i banken efter tre: I Nordea siger cheferne op

Af Claus Skovhus 1

“Hva’ i helved’ går de rundt og gør i banken efter tre”. Den folkekære Bodil Udsen havde i revyvisen fra 1970 mange gode forslag, men hun overså topchefers mulighed for at indlevere deres opsigelser.

Og det sker. Særligt i Nordea Danmark.

Flugten fra Nordea begyndte for alvor i 2013, da bankens danske topdirektør, Michael Rasmussen, skiftede til Nykredit. Han ville være nummer 1, og det kunne han ikke blive i Nordea. Efterfølgende har Michael Rasmussen hentet Nordea-direktørerne Anders Jensen og David Hellemann, ligesom der er fyldt god op med Nordea-folk i lagene under topledelsen.

Danske Bank har også været på strandhugst i Nordea. Det skete i 2014, da banken ansatte Lars Bank Jørgensen, som var adm. direktør for Nordeas realkreditselskab.

Årets efter forlod Allan Polack jobbet i Nordea som adm. direktør for bankens pensionsområde. Han blev i stedet øverste chef for PFA Pension og har siden hentet flere ledende medarbejdere fra Nordea, bl.a. Jens Gammelmark og Nina Groth.

Selv Polacks efterfølger i Nordea, Christian Hyldahl, er nu fortid. Han skal i stedet være adm. direktør for ATP.

I denne uge har Mads G. Jakobsen, en af de sidste danskere i koncernledelsen for Nordea, haft sin sidste arbejdsdag. Han er 50 år og har behov for en pause til at reflektere over, hvad han vil i fremtiden.

Listen over ledende medarbejdere, der har forladt Nordea, begynder i toppen og går dybt ned i organisationen.

Nordea er ramt af et kulturelt sammenbrud

Alt efter temperament kan det være udtryk for, at Nordea er landets bedste talentfabrik for finanschefer.

En anden udlægning er, at Nordea er ramt af et kulturelt sammenbrud udløst af flere begivenheder.

1. Den danske topchef, Christian Clausen, gik på pension i 2015 og blev erstattet af finske Casper von Koskull. En ny topchef ønsker altid at sætte sig eget hold. Danskernes fordel i Nordea forsvandt med Clausens afgang.

2. Nordea var vinderen af finanskrisen, men banken udnyttede ikke situationen til at bringe sig teknologisk i front. I stedet kom andre banker, f.eks. Danske Bank, stærkere ud af krisen.

3. Nordea blev ramt af Panama-skandalen i kombination af bøderegn fra myndigheder grundet ringe intern kontrol.
Det samlede resultat er, at kunderne får et negativt syn på deres bank. Værst er, at Danske Bank vinder det teknologiske kapløb.

Ydmygelsen blev total, da Nordea droppede Swipp for i stedet at blive en del af Danske Banks Mobilepay.

Kunderne bliver med Mobilepay mindet om, at deres bank er slidt. Motoren skal udskiftes, og der kommer samlet set alt for mange negative historier om banken.

Resultatet er, at Nordeas kundetilfredshed nu er under Danske Banks, og den vinderkultur, banken opbyggede under finanskrisen, er forandret til en taberkultur.

Nordeas øverste ledelse vil naturligvis hævde, at den store afgang af dygtige medarbejdere er et udtryk for bankens evne til at tiltrække og forme de bedste talenter i branchen, men det vil være en fortsættelse af selvfedmen, banken opbyggede under finanskrisen.

En chefs afgang er et skulderklap, to i træk en tilfældighed, tre er en tendens, fire, fem, seks, syv, otte, ni … er en flugt, der eksternt og internt sender et signal om, at rotterne forlader den synkende skude.

1 kommentar RSS

  1. Af Torben Poulsgaard

    -

    Den finansielle sektor (bank, pension og realkreditten) er i frit fald.

    Tiden hvor man bare kunne malke kunderne for penge er ved at være forbi.

    Central beliggende pompøse bankbygning skal sælges.

    Medarbejdernes selvfede fordele med lavere udlånsrente/højere indlånsrente og længere ferie end kunderne er snart fortid.

    En finansiel revolution er igang.

    Se bare hvad Nykredit har oplevet på det sidste.

    Meld dig ind i

    http://fairbidragssats.dk/

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info