Vi er mindre brutale, men stjæler af kassen

Af Claus Skovhus 1

Se også web-tv: Topledernes Univers

Mens brutaliteten i samfundet synes dalene, er antallet af sager om økonomisk kriminalitet steget dramatisk i løbet af fem år. Færre bliver slået ihjel, volden er blevet mindre og antallet af røverier er for nedadgående. Men vi stjæler angiveligt af kassen.

Sådan ser billedet i hvert fald ud, når vi ser på anklagemyndighedernes statistik over antallet af sigtelser over de seneste fem år.

Anklagemyndigheden udsendte den 24. marts 2014 årsrapporten for 2013. I rapporten er det muligt at dykke ned i statistikker over kriminalitetens udviklingen fra 2008 til 2013.

Det ses tydeligt, at antallet af sigtelser i de hårde former for kriminalitet som drab, vold, røveri og indbrud er faldet i kriseårene, mens antallet af sigtelser for økonomisk kriminalitet er steget eksplosivt med over 100 procent, fra ca. 10.000 sigtelser i 2008 til over 20.000 i 2013.

Hvad der er vanskeligere at vurdere er, om succesraten, dvs. antallet af domfældelser, viser samme tendens.

Nederlag
I mangel på bedre kan vi se på to konkrete sager om kursmanipulation, som netop er blevet afgjort. Begge sager har udløst et markant nederlag til Anklagemyndigheden.

26. marts blev en 53-årig mand frifundet ved Frederiksberg Byret for kursmanipulation. Han havde ventet på en afgørelse i fem år. Anklagemyndigheden mente, at manden havde påvirket kurserne på det rigtige aktiemarked for at vinde et aktiespil, han havde deltaget i.

Ifølge anklagemyndigheden havde manden handlet på en måde, der var egnet til at give urigtige eller vildledende signaler om udbuddet og efterspørgslen på aktiemarkedet.

Manden vandt aktiespillet og anklagemyndigheden mente, at han havde snydt sig til sejren. Byretten siger i dommen, at en aktiehandel, der afviger fra normalbilledet, ikke nødvendigvis er ensbetydende med kursmanipulation.

4. april faldt så afgørelsen i den meget omtalte sag mod to bankdirektører, tre medarbejdere og Sparekassen Himmerland. Byretten sendte direktørerne i fængsel og tildelte Sparekassen Himmerland en bøde på fem millioner

kroner. Landsretten gik direkte imod byretten og frikendte alle.

Landsrettens dom flugter med argumentationen fra Frederiksberg Byret. Anklagemyndigheden kunne heller ikke i denne sag løfte bevisbyrden.

Nu er der meget få sager, som er ens, men ikke desto mindre står Anklagemyndigheden nu med to sager om kursmanipulation, hvor de ikke kunne løfte bevisbyrden.

Belastning
I løbet af året kommer der yderligere to spektakulære sager om kursmanipulation. Den ene mod Parkens to tidligere topfolk, Jørgen Glistrup og Flemming Østergaard, den anden mod tre ansatte i Århus Lokalbank.

Gældende for alle sager er, at de stammer fra 2010 og før.

Flere af de tiltalte har med god ret beklaget sig over, at det tager  lang tid at få afgjort sagerne. Alene konsekvenserne ved en tiltale er enorm. Karrieremæssigt bliver de i bedste fald sat på bænken. I værste fald mister de job og må se oplagte jobmuligheder gå deres næse forbi, fordi ingen tør ansætte en betroet medarbejder med udsigten til en dom for økonomisk kriminalitet.

De færreste på anklagebænken har af gode grunde ikke lysten til at udtale sig. Flemming Østergaard  er en af de få, som åbent har fortalt, hvor ubehageligt det er at have en tiltale hængende over hovedet, og hvor svært det er at komme videre med en karriere, mens du er tiltalt. Oven i det kommer belastningen for familien, som i årevis skal forholde sig til en mistænkeliggørelse, og som påvirker forholdet til den sociale omgangskreds.

Det rejser to spørgsmål:

Hvorfor skal det tage så lang tid at få relativt set overskuelige for domstolene. Hændelsesforløbet er overskueligt, aktørerne er identificeret og dataene er relativt set objektive. Tilbagestår om handlingen er ulovlig.

Det andet spørgsmål er, om anklagemyndigheden står på sikker grund eller vælger at rejse sager, hvor retsgrundlaget er tvivlsomt. Det kan være fint at få principielle sager ført for retten for at få afgjort retssamfundets  grænser, men det må formodes, at der gælder samme regler som ved alle andre sager, at der skal være en bevisfremlæggelse, som med en vis rimelighed kan føre til domfældelse.

De to seneste domme i sager om kursmanipulation må give anledning til en vurdering om anklagemyndighedens ihærdighed efter at komme økonomisk kriminalitet til livs er i overensstemmelser med retssamfundets forventninger og domstolenes tolkning af retstilstanden.

For den almindelige borger er problemstillingerne så komplekse, at det ikke giver mening at komme med en nagelfast konklusion, men det gør indtryk at høre Flemming Østergaard fortælle, hvor stort et pres, der bliver lagt på den tiltalte over en meget lang periode – oven i købet i sager, som bygger på et, hvad vi nu ved, tvivlsomt grundlag.

 

 

 

 

 

1 kommentar RSS

  1. Af B P

    -

    Ja det godt nok synd for de nålestribede kriminelle.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info