Lucky Mr. Borgens første skud

Af Claus Skovhus 1

I denne uge kommer Danske Bank med årsregnskabet for 2013. Præsenteret af den nye topchef, nordmanden Thomas F. Borgen, som står i et aldeles uskarpt fokus i den brede offentlighed og langt ned i rækkerne blandt de ansatte i Danske Bank.

Det er imidlertid ikke regnskabets time, der er kommet for Thomas Borgen, for han vil ikke blive vurderet på, hvordan resultaterne ser ud, men derimod på, hvordan han kridter banen op for fremtiden.

Hovedansvarlig for regnskaber er Eivind Kolding.  Han blev afskediget i september 2013, og den nye mand i stolen har derfor ikke haft chance til at påvirke resultaterne for regnskabsåret.

På mange måder er det forkert at lade en person være ansvarlig for et regnskabsår. For Danske Bank har slæbt rundt på de samme problemer, som blev grundlagt mange år tilbage i tiden, da strategien hed aggressive opkøb uden for landets grænser. Især Irland blev fatalt.

Alt dette er historie. Danske Banks problemer er med andre ord veldefineret.

Det, der ikke lykkedes for Eivind Kolding, var hans evne til at kommunikere en ny retning for Danske Bank. Han var ikke tilstrækkelig klar, hverken over for offentligheden eller de ansatte. Han blev opfattet lidt verdensfjern med tilnavnet ”Skibsrederen”, som tydeligt signal på, at han ikke var en bankmand og aldrig blev en bankmand.

Thomas F. Borgen er til gengæld en bankmand helt ind i knoglerne. At han er ukendt i den brede offentlighed og har været mindre kendt i organisationen betyder intet i denne sammenhæng. Selv Peter Straarup var ukendt for mange ansatte, da han i 1998 blev udnævnt til ordførende bankdirektør efter Knud Sørensen.

En intern anekdote fra Danske Bank anno 1998 fortæller om Straarup, der står på toilettet ved en firmafest. Ved siden af står medarbejdere og taler om den nye direktør: Hvem er han egentlig, ham Straarup?, bliver der spurgt. Straarup præsenterer sig ikke, men trækker sig stille og roligt tilbage.

Pointen er, at banken er så stor, at de ansatte behøver ikke at kende deres øverste direktør personligt, men de vil føle stolthed, opbakning og vished om, at banken bevæger sig i den rigtige retning.

 

Genopretning
De ansatte efterlyser medvind på cykelstien. De higer efter en troværdig topchef, som kan skabe tillid til bankens genopretningsprojekt.

De har derfor brug for en direktør, som offentligheden taler pænt om, i stedet for en, som kunderne har mistillid til, og som de anser for at være roden til alt ondt.

Tidligere i januar i år skrev den amerikanske finansgigant Citigroup om Danske Banks tabte årti i en analyse af banken. I perioden 2003 til 2013 tabte Danske Banks aktier tre procent, mens hovedkonkurrenten Nordeas aktiekurs steg til det dobbelte.

“Danske Bank fik vækst ved at købe op, men har tabt markedsværdi, mens Nordea bevarede sit fodfæste forholdsvist stabilt, og som derimod har øget markedsværdien gennem overlegen udførelse,” konkluderede Citigroup ifølge Børsen.

Det sidste led i sætningen er en lammer.

Hele Danske Banks selvforståelse er, at den er den nordiske banksektor overlegen.

På nuværende tidspunkt er bankens image så ringe, at ingen lægger mærke til det, når banken rent faktisk er konkurrenterne overlegne, f.eks. på digitale løsninger med prisvindende tablets-løsninger og sms-betalinger med MobilePay.

Når Danske Bank aflægger regnskab torsdag, er det ikke så meget tallene, der vil være i fokus, men Thomas F. Borgens evne til at sætte en ny dagsorden for banken. Hvordan vil han vende et syn på banken, hvor hvert et ord sættes ind i en negativ kontekst.

Finanshuset Citigroup er ret sikker på, at Thomas F. Borgen bliver en succes. De har allerede kaldt ham Lucky Mr. Borgen, fordi de økonomiske nøgletal er med ham.

Nedskrivninger på potentielt tabsgivende lån falder, besparelser i organisationen har forøget lønsomheden, boligmarkedet er i markant bedring. Alt tyder på, at resultatet bliver løftet markant.

Thomas F. Borgen har oven i købet allerede sænket forventningerne til egenkapitalforrentningen, så den ikke længere hedder 12 procent i 2015, men ni procent.

En bedre økonomi er i sig selv fundamentet for en styrkelse af bankens image, men der hvor regnedrengene går galt i byen er vurderingen af  Danske Banks opfattelse i befolkningen og ikke mindst blandt kunderne.

Undersøgelse på undersøgelse viser, at de almindelige bankkunder har det overordentlig svært med Danske Bank. Mange har forladt banken, endnu flere overvejer at skifte banken ud.

 

Salgstalen

Da Thomas F. Borgen tiltrådte var kundefokus da også helt central i hans primære salgstale:

”Vi skal have kunderne i fokus og vi skal tilbyde den bedste rådgivning,” sagde han.

Væk var snakken om kunder, man gerne så forsvinde, fordi de var for dyre. Nu er alle kunder velkomne, og det er bankens opgave at gøre alle kunder lønsomme. Det er ikke kundens ansvar.

I første omgang lagde han vægt bag ordene ved at udvide antallet af kasser og åbne rådgivningscentre.

Når Thomas F. Borgen fremlægger årsregnskabet vil der blive lyttet til, hvordan han vil gøre sig attraktiv for kunderne, og mon ikke han udnytter muligheden for at lægge afstand til Nordeas massive spareplan på fem mia. kr. over de kommende to år.

Thomas F. Borgen vil forsøge at balancere mellem budskabet, om stram omkostningsstyring og øget kundefokus. Han skal på den ene side berolige aktionærerne, der ønsker færre omkostninger og stærkere overskud. På den anden side skal han tale til kunderne, give dem argumenter for at blive i banken. Han vil derfor gentage igen og igen, at banken vil have fokus på kunderne, øge investeringen i kunderne, skabe bedre rådgivning og endnu bedre digitale løsninger.

Det er den fortælling, Thomas F. Borgen vil have plantet i danskernes bevidsthed. Det er den fortælling, som i sidste ende vil skabe grundlaget for, at Thomas F. Borgen kan leve op til sit nye navn:

Lucky Mr. Borgen.

 

 

 

 

 

 

1 kommentar RSS

  1. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Heldige hr. Borgen???

    Jeg tvivler!

    Det kan ikke betegnes som heldigt, at man fremlægger et regnskab til vedtagelse – netop som det ikke længere kan undgås, at der rejses sigtelse for kurssvindel.

    Sådan noget griseri. Det plejer man skam at skulle forholde sig til i regnskabet. Evt. verserende sager. Der bør også henlægges til eventuelle bøder og erstatninger.

    Det er altså lidt morsomt, at det kommer for en dag – lige præcis efter, at man har fået trykt regnskabet – og fået bestyrelsen til at skrive under.

    Det er næppe helt tilfældigt.

    Hvad der næppe heller er rigtigt (regnskabet kan jo ikke påstås at være retvisende) er, at der er tale om “interne undersøgelser”. Havde dette været tilfældet, så ville man have haft en formodning om – skal vi sige – ansvarspådragende uregelmæssigheder.

    Det sjove er unægtelig, at det er en “ny sag”, som ejendomsmæglere så muntert kalder det, når usælgelige ejendomme tid efter anden dukker op i vinduet – igen – efter at have været nedtaget. Det lettere pinlige er, at hverken Finanstilsynet eller Politiet har haft nogen anelse……

    Den bliver lidt svær at lægge låg på – sådan som man plejer i Danske Bank.

    Det vil være hasard at påregne, at der ikke kommer flere pinligheder frem.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info