Hvor er DONGs bestyrelse?

Af Claus Skovhus 5

Statens salg af aktiepost i DONG til Goldman Sachs, ATP og PFA Pension ligner en færdigklappet aftale i Folketinget – trods en heftig debat i slutspurten. Men aftalen skaber en impotent bestyrelse.

Da Finansministeriet i efteråret 2013 med glæde fortalte, at en række fonde, administreret af Goldman Sachs, samt ATP og PFA ville investere 11 milliarder kroner i DONG, lignede det en naturlig udvikling mod en delvis privatisering af DONG.

Målet var flere penge i kassen til at udvikle energiselskabet, så det kunne blive modent til en børsnotering.

Det er vanskeligt at være uenig i en privatisering af DONG. Et markant flertal i Folketinget er da også enig i det synspunkt. Men spørgsmålet er, om dette endemål har gjort politikerne blinde. Har de kastet alle principper om godt ejerskab over bord for at nå en aftale? Noget tyder på, at Finansministeriet ikke har været en ligeværdig forhandler i forhold til de krav, investorerne har rejst.

Ét er, at DONG er solgt for et beløb, der er under den bogførte egenkapital. Ved salget af aktier til Goldman Sachs, ATP og PFA er markedsværdien for DONG opgjort til 31,5 milliarder kroner. Den egenkapital i DONG Energy, som tilhører aktionærerne, er opgjort til 32,4 milliarder kroner. Noget andet er, at Goldman Sachs har fået indføjet betingelser i aftalen, som berører centralnervesystemet i en virksomhed, nemlig bestyrelsens ret til at hyre og fyre direktører.

Ifølge aftalen med Goldman Sachs har staten accepteret, at det amerikanske finanshus skal godkende ændringer i DONGs direktion. Goldman Sachs har således opnået vetoret over for en af bestyrelsens vigtigste opgaver.

Aftalen indebærer ikke alene, at bestyrelsen fremstår impotent, men den står også i skærende konstrast til Finansministeriets normale syn på ledelsesforholdene i statslige selskaber.

Pengemagt over politisk magt
Finansminister Bjarne Corydon (S) er ifølge dette magasins seneste magtanalyse (juni 2013) landets mest magtfulde person. Men nu tyder det på, at den politiske magt underkastes pengemagten.

Lad os dvæle lidt ved Bjarne Cory­dons tidligere definition af god ledelse i statslige selskaber. Den kom til udtryk, da DONG-bestyrelsen i foråret 2012 fyrede administrerende direktør Anders Eldrup. Her understregede Corydon, at han havde tillid til bestyrelsen, og at ansvarlige politikere skal holde fast i, at de store statslige selskaber skal ledes af professionelle bestyrelser og direktioner:

»Jeg bakker fuldt op om de beslutninger, der er truffet af bestyrelsen. Det burde alle ansvarlige politikere lægge sig efter,« sagde han.

Hvem husker ikke den politiske storm i kølvandet på fyringen af DSBs generaldirektør, Søren Eriksen. Hvem var det, der afgjorde fyringen: Bestyrelsen eller Trafikministeriet. Regeringen havde travlt med at fortælle, at det skete efter en indstilling fra bestyrelsen. I DSB er staten oven i købet eneaktionær.

I tilfældet DONG er staten ikke ene­aktionær. Staten ejer 81 procent, andre ejer 19 procent. Når statens aftale med Goldman Sachs, ATP og PFA er gennemført, får de nye henholdsvis 19, 5 og 2 procent af aktierne, mens de nuværende mindretalsaktionærer ejer 14 procent. DONG har altså en spredt aktionærkreds.

Ifølge Finansministeriet var der ikke andre attraktive investorer, underforstået at staten måtte acceptere betingelserne, hvis en aftale skulle landes.

Det rejser en række principielle spørgsmål: Er DONG stærk nok på nuværende tidspunkt til at indgå i en skarp forhandling med nye investorer? Hvor er bestyrelsen og ikke mindst formand Fritz Schur henne i dette spil? Kan bestyrelsen acceptere at afgive centrale beføjelser?

Sagen er, at et medlem af en bestyrelse skal agere i egen ret med respekt for alle aktionærer. Når du er bestyrelsesmedlem varetager du alles interesser og ikke kun den ejer, der har valgt dig ind.

Schur må acceptere, at han ikke kan foretage sig noget uden at spørge Goldman Sachs om lov. Det er usædvanligt.

 

Læs også Berlingske Business Magasin fredag den 24. januar 2014

 

5 kommentarer RSS

  1. Af Anne Petersen

    -

    Jeg tror vi er mange, der ikke forstår rationalet bag det salg. Er der ikke nogen, der kan forklare det?

  2. Af Aage Winther

    -

    Naar Dongs formand, Schur, ikke melder ud er det fordi han har faaet mundkurv paa af ejeren, som jo tydeligt er Corydon og ikke staten… Schur har ydet en utrolig daarlig indsats i Dong, siden det kom frem, at de 4 fyrede guldfugle hævede gigantlønninger for elendigt arbejde. Schur fyrede saa direktør Eldrup, som senere blev erklæret uden skyld i noget som helst. Schur blev bare siddende.

    Lige nu maa det helt store spørgsmaal være: hvorfor ikke børsnotere Dong direkte? Det er givet fordi man er bange for at udbyttet bliver alt for lavt, og det er derfor Goldman Sachs, ATP og PFA skal indover først, og saa skumme fløden bagefter ved børsnoteringen.

    Hvorfor skal politikerne forplumre alt muligt? Det eneste rigtige i denne sag er at starte med at indsætte en ny bestyrelse, og lade denne tage de skridt, den er sat til at tage. Hvis det er topfolk fra erhvervslivet, vil den formentlig starte med at faa statens ejerskab fjernet ved salg af statens part til de rigtige, og derefter gennemføre en børsnotering.

    Det vigtigste lige nu er faa Corydon og Schur væk fra DONG.

  3. Af J.P. B. Poulsen

    -

    Hvordan kan det være, at når skidt kommer til ære og værdighed, så aner de ikke hvordan de skal (være) opføre sig overfor andre og hæderlige mennesker, men går kun efter gylden Mammon, uanset midler og muligheder. Men en ting er vist regeringen er færdig, udskriv valg, jo før jo bedre, inden resten af vores samfund bliver bortødslet til EU, men det kan selvfølgelig være bedre end til religionen, så er der ikke skrevet for meget. Jens. P. B Poulsen

  4. Af De uanstændige i Dong-debatten | Topledernes univers

    -

    [...] om jeg var imod Goldman Sachs som investor i Dong. Spørgsmålet opstod i forlængelse af min leder i Berlingske Business Magasin, som også er lagt på denne blog, hvor jeg udtrykte kritik af [...]

  5. Af ulf dener

    -

    hej venner
    for mig at se er hele miseren, at DONG er kørt ned af en meget ambitiøs direktion og en svag bestyrelse. De har tabt min 10 mia på at spekulere i livsfarlige gaskontrakter. Det betyder at ingen normal investor vil skubbe ny aktiekapital i virksomheden. Derfor har GS kunnet diktere sine egne regler.
    Som det har været nævnt kunne Staten have optaget et lån til DONG til rimelige vilkår (hvis det pt blot er et likviditetsproblem), og så få rettet op på dårligdommene og gøre selskabet klart til børsnotering – nu har det alligevel ventet siden 2004 – så hvorfor dette hastværk, når selskabet ikke er modent – det er ligesom blevet en besættelse for Corydon.
    Med GS inde i bestyrelsen håber jeg det vil professionalisere bestyrelsesarbejdet så vi kan undgå nye helt urentable investeringer i havvindmøller, som set fra Corydons synspunkt udelukkende skal sørge for at holde liv i Vestas (lidt skjult statsstøtte).
    Ulf Dener

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info