Tryg kan ende i strategisk vakuum

Af Claus Skovhus 1

Tryg Forsikring står midt i en hidsig værdikamp mellem to fløje, der jagter hver sit strategiske udgangspunkt. Oprørerne er tæt på at få reel magt. Lykkes det, er Trygs forretningsmodel truet.

Nordens næststørste forsikringsselskab, Tryg Forsikring, er på vej ind i et uoverskueligt dilemma, der kan få alvorlige konsekvenser for selskabets fremtid.

Det kan forekomme utænkeligt, at en succesrig virksomhed kan blive udsat for fundamentale rystelser – især fordi der ikke er problemer med driften. Men en hidsig kulturkamp om selskabets værdigrundlag kan meget vel vende op og ned på Trygs strategi og forretningsmodel.

For knap tre år siden fik den siddende bestyrelse med formand Mikael Olufsen i spidsen ellers en vigtig sejr i Højesteret. Han fik medhold i, at Tryghedsgruppen ikke skulle opløses, og at formuen kunne blive i Tryghedsgruppen.

En gruppe utilfredse kunder anført af tidligere bankdirektør Jørn Astrup Hansen mente, at formuen tilhørte kunderne i Tryg, og at formuen derfor skulle føres tilbage til kunderne.

For knap tre år siden skrev jeg, at »selv om Jørn Astrup og co. skulle tabe ved Højesteret, kan bestyrelsen snart ende som tabere ved en almindelig demokratisk udvikling …«

Forudsigelsen synes at være blevet uhyggeligt aktuel, for Astrup Hansen har trods nederlaget i Højesteret formået at opbygge en fløj, der stille og roligt vinder flere og flere pladser i repræsentantskabet for Tryghedsgruppen.
Ved seneste valg i region Midt­jylland satte Astrup-fløjen sig på ni ud af 16 pladser. Det er en syngende lussing til den siddende bestyrelse for Tryghedsgruppen.

Demokratiet i Tryghedsgruppen er ellers ikke specielt stærkt. Tryghedsgruppen har et repræsentantskab på 70 medlemmer fordelt på fem regioner. Der afholdes valg hvert femte år i hver region. I år kom turen til Midtjylland.

Næste år er det i Nordjylland. Det betyder, at der ikke kan ske en paladsrevolution på kort sigt, men det kan ske glidende over fem år.

Tæt på flertal
Allerede nu menes det, at Astrup-fløjen er tæt på et flertal. Det finder vi ud af i næste måned, og bliver det ikke i år, kan det meget vel blive næste år.

For at forstå kompleksiteten, er det nødvendigt at se på, hvad Tryghedsgruppen er for en størrelse, og hvorfor kampen om repræsentantskabet skal tages alvorligt.

Hvis vi springer mellemregningerne over, udspringer Tryghedsgruppen af det gensidige Tryg Forsikring, der var ejet af kunderne. Ved omdannelsen af Tryg Forsikring til aktieselskab gik værdien af selskabet ikke tilbage til kunderne, som var de egentlige ejere. Aktierne blev derimod placeret først i et andelsselskab og senere i en selvejende institu­tion under navnet Tryghedsgruppen.

Senere valgte Tryghedsgruppen at børsnotere Tryg Forsikring ved at sælge 40 procent af aktierne på børsen. Denne transaktion har skabt en milliardformue.

Kunderne eller aktionærerne
På den ene side står Astrup-fløjen, som mener, at formuen tilhører kunderne. På den anden side står Mikael Olufsen og bestyrelsen, som har forsvaret konstruktionen, fordi den har værnet om et forsikringsselskab, der kaster så mange penge af sig, at Tryghedsgruppen via en fond kan uddele penge til almennyttige formål til glæde for hele samfundet.

Den komplekse problemstilling handler kort og godt om en værdikamp. Skal Tryg Forsikring agere som en børsnoteret virksomhed, der skal sikre størst muligt afkast til aktionærerne. Eller skal selskabet ændre profil og skabe billigst mulige forsikringer til kunderne.

Det er den tikkende, strategiske bombe, som Mikael Olufsen efterlader sig, når han træder tilbage i foråret, og som han burde have løst.

1 kommentar RSS

  1. Af Jørn Astrup Hansen

    -

    Jeg har et par bemærkninger til din tekst. Du skriver:

    Aktierne blev derimod placeret først i et andelseselskab og senere i en selvejende instution under navnet TryghedsGruppen.

    Det er ikke korrekt.

    TryghedsGruppen er etableret i 1991 som et andelsselskab med begrænset ansvar. Tryg amba, der blev eneaktionær i Tryg Forsikring A/S, fik forsikringstagerne som ejere (andelshavere). At Tryg amba i 1995 lod sig registrere i Selskabsstyrelsen som et selskab med begrænset ansvar (smba) ændrer dog ikke noget herved. Min Avensis er registreret som en Toyota. Men det er dog fortsat en Avensis!

    TryghedsGruppen smba er Tryg amba.

    Selskabet, der har skiftet navn i en uendelighed, antog for 3-4 år siden navnet TryghedsGruppen. Men Tryg amba (nu TryghedsGruppen smba) har ingensinde overført sin formue, herunder aktierne i Tryg Forsikring til en selvejende institution. TryghedsGruppen er, nu som før, et selskab ejet af sine medlemmer (de til enhver tid værende forsikringstagere).

    Repræsentantskabet har aldrig vedtaget noget andet. Transformationen af andelsselskabet til en selvejende institution har alene fundet sted inde i bestyrelsesformandens hoved. Uden ydre anledning har bestyrelsen siden 2001 kaldt TryghedsGruppen for en selvejende institution (med medlemsindflydelse). Og hvad værre er, bestyrelsen har drevet TryghedsGruppen, som om den var en selvejende institution.

    Det er jo helt afgørende, om TryghedsGruppen smba, som bestyrelsen hævder, er en selvejende institution (med medlemsindflydelse), eller om TryghedsGruppen smba, som forsikringstagerne mener, er et selskab ejet af medlemmerne (de til enhver tid værende forsikringstagere).

    Svaret på spørgsmålet er afgørende for, hvordan TryghedsGruppen smba og, ultimativt, Tryg Forsikring A/S skal drives. Skal TryghedsGruppen drives til fremme af almenvellet, eller skal TryghedsGruppen drives til fremme af forsikringstagernes interesser?

    Der er i øvrigt ikke korrekt, når du skriver, at TryghedsGruppen via en fond uddeler penge til almennyttige formål. TrygFonden er blot et binavn for TryghedsGruppen. Der er ikke nogen fond. TrygFonden (TryghedGruppen smba) er en samlebetegnelse for aktiviteter, der udføres af og for regning TryghedsGruppen smba.

    TryghedsGruppens bestyrelse har haft held til at gøre sig til mæcener. For forsikringtagernes penge.

    Bestyrelsen, der ganske har glemt at spørge forsikringstagerne, støttede sig frem til 2008 til et repræsentantskab, som den selv havde udpeget. Og bestyrelsen har over for offentligheden og forsikringstagerne dækket over sit forehavende med en misvisende markedsføring af TryghedsGruppen smba – forsikringstagernes eget selskab.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info