Forstå det nu: Intet er gratis

Af Claus Skovhus 5

Det er pinligt at følge, hvordan bankerne dukker nakken, mens Danske Bank bliver lammetævet. Alle tager gebyrer. Ofte er de uigennemskuelige. Danske Banks ordning er til at forstå og handle efter.

Danske Bank har en vis evne til at få sindene i kog. I slutningen af 2012 fik banken tæsk for markedsføringskampagnen New Standards, der på denne plads blev kaldt årets fejllæsning af offentligheden.

I januar 2013 er det bankens gebyrpolitik, som er en udmøntning af strategien bag New Standards. Og historien gentager sig. Danske Bank bliver lammetævet.

Årsagen er præcis den samme som i 2012. Danske Bank har grundlæggende set ikke forstået danskerne. Kernen er, at banken ikke har taget seriøst afstand fra de strategiske fejlslutninger, der er blevet begået forud for den finansielle krise. Ifølge bankens egne beregninger har den tabt 92 mia. kr. på finanskrisen siden 2008.

Det er i den brede offentlighed ufatteligt svært at forstå, og det er endnu vanskeligere at forstå, at banken ikke har påtaget sig et selvstændigt ansvar for egne fejl.

Nok er direktion og bestyrelse skiftet ud, men det er sket smidigt, elegant og med ophøjet ro. Ingen ydmygende afskedigelser. Danske Banks ejere med stor­aktionæren A.P. Møller – Mærsk i spidsen har forholdt sig usædvanligt roligt i den offentlige debat om milliardtabene.

Familien bag A.P. Møller – Mærsk har oven i købet forfremmet tidligere ordførende direktør Peter Straarup til næstformand for almenfonden, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, der står bag A.P. Møller  – Mærsk.

Den brede offentlighed, den almindelige borger og kunde i Danske Bank, kan med andre ord se landets mest betydningsfulde og anerkendte virksomheder smide milliardbeløb ud af bøgerne, uden at det har fået konsekvenser for de ansvarlige personer.

Det efterlader et indtryk af en bank, der synes blottet for ydmyghed i forhold til den økonomiske nedtur, der krævede en håndsrækning fra staten at rette op på. Resultatet er en skuffelse af historiske dimensioner hos borgerne og kunderne, som betyder, at selv fornuftige beslutninger bliver modtaget med aggressioner, der rent faktisk er ude af proportioner.

Gebyrpolitikken
Hvis vi ser bort fra Danske Banks mangel på ydmyghed og realitetssans og koncentrerer os om den nye gebyrpolitik, så bør den isoleret set anerkendes for sin gennemsigtighed.

Argumentationen for den nye gebyrpolitik er klar, let at forstå og uhyre enkel. Så enkel, at Forbrugerrådet burde klappe i sine hænder i stedet for at lade sig forføre af folkestemningen.

Alle banker tager gebyrer. De kan variere i størrelse. Og fordelingen mellem rene gebyrer, administrationsomkostninger og rentesatser kan være forskellige, men forstå det nu: Intet er gratis i denne verden, måske lige bortset fra politisk populisme.

I forretningslivet handler det om at få udgifterne dækket gennem indtægter, og gerne med en forretningsmodel, der giver overskud til at investere i nye produkter, nye arbejdspladser og mere effektive løsninger.

Om Danske Banks model er dyr eller billig, er ikke afgørende. Det væsentlige er, at den er til at forstå, og kunderne kan dermed hurtigt finde ud af, om de fortsat vil være kunde i Danske Bank, eller om de foretrækker en af de andre.

Det kan undre, at de øvrige banker dukker hovedet og lader Danske Bank blive lammetævet for en forretningsfilosofi, som de alt andet lige deler. De kan mene, at de har bedre priser og produkter, men bankerne burde i forening gøre det tindrende klart, at der ikke findes gratis ydelser nogen steder.

Uanset hvordan folkestemningen er over for Danske Bank, må politikere og eksperter ligeledes forstå, at alt koster. Og hæder skal gives til dem, som har gennemsigtige priser. Meget kan siges om Danske Bank, men gebyrerne er til at forstå og handle efter.

5 kommentarer RSS

  1. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Lad os nu se om der ikke kommer en girobank, så man kan slippe for Danske Bank.

    Det postulat om, at man ikke tjener penge på disse indskudskunder er jo rigtig nok, til gengæld koster de heller ikke noget.

    Problemet ligger i, at man ikke tjener noget på udlånskunderne – specielt realkreditkunderne.

    Dem man har lånt ud til hverken kan eller vil betale renter – endsige afdrag.

    Man kan da godt tilskrive renter og blive ved med det – problemet er bare, at de aldrig bliver betalt.

    Det koster trods alt banken at finansiere flextumperne.

    Det, der er det store problem er, at man nu generer kunder væk, der ikke koster noget.

    Det er den typiske revisor idioti. Har man et kundekartotek, hvor 80% af kunderne ikke handler – så sparer man ikke en dyt ved at smide dem ud.

    Det er tåbeligt at fordele faste omkostninger proportionalt på kunder – vanvid.

    Næh problemet er at dem, der egentlig koster penge, det er de andre, hvor man har hovedomsætningen, som skal til for at dække ALLE de faste omkostninger.

    Sandheden er, at Danske Bank ikke kan overleve.

  2. Af Peter Petersen

    -

    Danske Banks nye gebyrpolitik, er da på ingen måde med til at fremme gennemskueligheden – tværdigmod. Alle andre bankers prispolitik er da langt mere gennemskuelig end DB’s nye model. Der er da alene tale om varm luft fra banken her. men det er klassisk, jo stærkere man lyver, jo flere idioter tror på løgnen.

    F.eks. til sammenligning har jeg alm lønkonto m. tilknyttet kredit og visa-dankort i nordea, hvor jeg har fravalgt papir-udskrifter:
    - Jeg har aldrig betalt gebyr for noget som helst, bortset fra at hæve penge i en automat i udlandet.
    - provision 0%
    - rente på træk af kreditten 14,5%
    - Hvis jeg skal i kontakt med banken har de et døgnbemandet 70-nr, hvor jeg selvfølgelig betaler alm. telefon takst.
    - Alle øvrige produkter er prissat hver for sig – (f.eks. forsikringer)

    Hvad kan overhovedet være mere gennemskueligt?

  3. Af Claus Christensen

    -

    At det lige er Danske Bank, det går ud over skyldes nok, at banken fortsat ser sig som markedsleder og derfor føler, den må gå foran for at styre branchen hen i en mere lukrativ retning uden alt for meget konkurrence. Hvis man vænner danskerne til at betale for at oprette og have en konto, har man en sikker malkeko i fremtiden, som tilmed reducerer kundernes lyst til at skifte bank, forudsat at alle går med på den kurs, “markedslederen” udstikker.

    Problemet er, set fra kundernes synsvinkel, at det sker på et tidspunkt, hvor konkurrencen er meget begrænset. Der findes ikke en underskov af mindre pengeinstitutter med appetit på markedsandele. Skærpede kapitalregler og administrativt bøvl har gjort livet surt for de mindre pengeinstitutter, som ikke har overskud til en offensiv overfor de større banker.

    Ideelt set burde bankerne være en katalysator for vækst ved at kanalisere overskydende likviditet over i gavnlige investeringer i nye arbejdspladser. Men reelt har bankerne i for høj grad haft en negativ virkning – dels ved at spilde ressourcer på kunstige produkter og dels ved at fremme boblerne i 00′erne.

    Og helt ærligt – en netbankkonto, hvor alt er automatiseret, er rigeligt betalt ved, at kunder stiller gratis likviditet til rådighed, som bankerne kan lege med.

  4. Af vagn r

    -

    Banker lever i et symbiotisk forhold imellem indlånskunder og udlånskunder. Uden indlånere ingen penge at låne ud=ingen bank.

    Derfor må det mest rimelige være at anskue de to grupper under et, og se på hvad banken får ud af dem, tilsammen, i stedet for at “straffe” den mindre indlåner med et fast gebyr, uanset dennes forbrug af bankens andre ydelser.

    DDB giver 0% i rente for en lønkonto op til 50000 kr.
    Renten for udlån ligger på 8,00-15,00%.

    Det er mildt sagt ikke særlig “gennemsigtigt”, at kunden ikke ved at se på bankens prisliste aner, om de skal betale 4000, eller 7500 kr årligt for at låne 50.000 kr., udover stiftelsesomkostninger på 1150 kr.

    I min bank ligger renten fast, ca 9%, en dårlig kunde kan måske ikke låne, men hellere det end at skulle forhandle renter hver gang, og ikke ane hvor man ender.

    Gebyroversigten jeg netop har modtaget ligger på under 200 kr, heraf visa/dankort 150 kr. og masser af gratis hævninger i “fremmede” hæveautomater.

  5. Af B P

    -

    “Intet er gratis: forstå det nu”

    Øhh what???

    Det er dælme også derfor bankerne skal betale kunderne for at låne banken penge – Nu vil banken Guf hjælpe mig have penge for at låne penge. Øh hvem er det lige der ikke forstår noget som helst?

    Ps.

    Pt. give rethver indlån direkte tab for indlånerne. Helt og aldeles uacceptabelt røveri.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info