Sladrehanke er et sundhedstegn

Af Claus Skovhus 3

Det er svært at finde modstand mod ordninger for whistleblowers. Alligevel har vi endnu ikke fået en troværdig ordning, som stimulerer ansatte til at bryde tavsheden, når chefen er på afveje.

I England har en anonym whistleblower anklaget de seks største energiselskaber for fusk med gaspriser for 300 mia. pund. I USA er verdens største PC-producent, Hewlett-Packard, udsat for en sag om regnskabsfusk for et gigantisk beløb på 51 mia. kr. En ansat i softwareselskabet Autonomy har gjort myndighederne opmærksom på, at selskabets værdi var pyntet, da det skulle sælges til HP.

I dag kan du læse historien om Michael Woodfords helt personlige historie som whistlebloweren, der afslørede massiv svindel i den japanske elektronikkoncern Olympus. Michael Woodford er den højest placerede whistleblower i erhvervslivet. Han sad den gang som nyudnævnt koncernchef for Olympus og opdagede ret hurtigt, at der var noget helt galt i firmaet.

Først forsøgte han at redde trådene ud internt, men blev i stedet afskediget. Med fare for eget liv flygtede han ud af Japan til England, og derfra rullede sagen.

Kan det ske i Danmark
Ja, og selv om det ikke er med livet som indsats, er der næppe tvivl om, at det kan have store personlige omkostninger at stå frem som sladrehank.

En undersøgelse, der er foretaget af University of Chicago, viser, at det primært er ansatte, som afslører svindel, og den viser, at de personlige konsekvenser er alvorlige. Hele 82 procent af sladrehankene har oplevet sanktioner i form af fyring eller reduceret ansvarsområde.

Der findes ikke en lignende dansk undersøgelse, og der findes kun ganske få offentligt kendte eksempler på ansatte, som har “sladret” om svigt i firmaet.

For et par år siden bortviste og politianmeldte medicinalvirksomheden Lundbeck tre medarbejdere efter en anmeldelse fra en kollega. Danfoss har over det seneste par år afskediget 19 medarbejdere som følge af indberetninger til “Etiklinjen”. Til gengæld blev den egent­lige skandale, den pinagtige kartelsag i Danfoss, ikke opdaget internt, men derimod afsløret af et andet selskab i karteldannelsen.

Datatilsynet
I Danmark er virksomhederne begyndt at oprette systemer for whistleblowers. Siden 2007 har Datatilsynet givet tilladelser til ca. 95 private whistleblower-systemer, og yderligere 65 ansøgninger er under behandling.

Men kendetegnende for Danmark foretrækker vi frivillige ordninger, mens vi er mere langsommelige med at indføre det i lovgivningen.

Spørgsmålet er, om den danske model er egnet til at afsløre svindel i toppen. Eller om de frivillige ordninger højst kan afsløre kollegers brud på reglerne.

De største skandaler i nyere tid er Stein Bagger- og Gate Gourmet-skandalen. I begge tilfælde var det den øverste direktør, som begik systematisk økonomisk kriminalitet.

Det kan også diskuteres, om sammenbruddet i Tønder Bank kunne være afsløret tidligere, hvis ansatte med fuld sikkerhed kunne gå til myndighederne med deres observationer.

I USA er ordningen for whistleblowers indført ved lov, og myndighederne har mulighed for at give en kontant dusør til ansatte, som afslører ulovligheder i deres virksomhed.

Den første dusør blev udbetalt i august i år og var på 50.000 dollar. Dusøren er på mellem 10 til 30 procent af det beløb, som myndighederne får i kassen som følge af sladrehankens oplysninger.

Der er naturligvis en fare for, at kontante dusører kan føre til utilsigtet angiveri. Omvendt må det konstateres, at svindel og fusk eksisterer i virksomheder. Der er behov for systemer, som stimulerer ansatte til at gå til myndighederne, så også de største forbrydere afsløres i tide og ikke kun sidemanden på kontoret.

3 kommentarer RSS

  1. Af Guarding, John Ravn

    -

    Jeg har gennem mange år arbejdet med sager om interne tyverier, hvor mange af disse ville kunne være stoppet i tide – eller begrænset i omfang – hvis medarbejderne i de pågældende virksomheder havde vidst, hvorledes de skulle forholde til det faktum, at de vidste og/eller havde mistanke om, at der foregik uregelmæssigheder.

    Da der både kan være tale om kolleger og chefer, er de fleste tilbageholdende med at viderebringe deres observationer. Ikke nødvendigvis ud fra en bekymring om at blive hængt ud som “sladrehank”, men lige så meget i bekymring for at blive fyret for at viderebringe sådanne informationer.

    Det må derfor anbefales, at alle virksomheder – såvel offentlige som private – giver deres ansatte mulighed for på et tryg måde at kunne viderebringe sådanne informationer.

    Mange virksomheder har sat dette i system, men er det nok til at medarbejderne føler sig trygge? Det er i høj grad et spørgsmål om tillid, så derfor kan en uafhængig ordning i mange tilfælde måske være det, der skal til.

  2. Af Oluf Husted

    -

    SAS tvang, i 1992, Statens Luftfartsvæsen (SLV) til at indrage mit (kaptajns) fly-certifikat, efter at jeg havde anmeldt SAS til samme SLV for flere mangelfulde og af SAS-piloterne ukendte vinterprocedurer.

    Det var efter min kollega Stefan G. Rasmussens nødlanding, i julen 1991, hvor alle 129 ombordværende overlevede.

    Disse begivenheder kan nær-læses her: http://www.whistleblowers.dk

    På SAS’s skæbnesøndag, den 18/11 2012, blev alle kaptajner beordret til at medbringe brændstof nok til hjemturen, og kabinebesætningerne at medbringe (egne) penge nok til flere dage og hjemrejse, hvis SAS blev erklæret konkurs ved midnat.

    Samme søndag, 18/11 2012 kl. 14-15.00, anmeldte jeg (igen) SAS til Trafikstyrelsen, (tidl. SLV) for at udsætte passagerer og besætninger for livsfare, grundet landinger med superkolde vinge-overflader, der vil tiltrække rim-is, selv i tørt og varmt vejr, som det var tilfældet i sydeuropa den dag.

    Hvis det regner på superkolde vinger opstår en endnu farligere “klar-is” som er usynlig, netop hvad der, i 1991, smadrede Stefan G. Rasmussens motorer, lige efter starten.

    Samme søndag kl. 16.41 blev en SAS kaptajn fotograferet, af en passager, medens han af-isede vingene med seks liter WHISKY, SAS havde nemlig ikke bestildt afisning, så lufthavnen i Alicante, Spanien, kunne ikke klare den, i ca. 20 grader varmt vejr, opståede (rim)is. Flyet landede OK i Stavanger tre timer senere.

    Dette billede gik verden rundt og gjorde kaptajnen berømt og SAS til grin.

    Mine anmeldelser, via telefon og mail, blev der kvitteret for (via mail) så nu afventer jeg en redegørelse fra Trafikstyrelsen, jeg håber, at min whistleblowing, denne gang, bliver opfattet som et sundhedstegn.

  3. Af Arne Berget

    -

    Jeg forstår, at det menes, at det at være eller i sin midte at have en anonym sladrehank er et sundhedstegn. Hvis jeg må have lov at udtrykke min formentlig uforskammede mening, så er den, at mennesker, der mener sligt, er idioter med en ufattelig kort horisont og ringe menneskelig indsigt. Anonyme sladrehanke er et tegn på sygdom i den organisation, der etablerer sådanne. En sund organisation lever i et åbent samspil mellem arbejdsgiver og arbejdstager. En organisation, der ikke tåler, at en medarbejder åbent kan gå til sin leder med et problem/en information, er en syg organisation.
    Sladrehanksordninger er derfor symptombehandling, ikke behandling af sygdommen.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info