Til tasterne, Varnæs

Af Claus Skovhus 0

Den digitale revolution tager tilløb til at sparke døren til de etablerede banker op og løbe med kunderne. Krisen og den voksende utilfredshed med de “Korsbæk-agtige” banker giver rygvind til nye aktører. 

Mens bankerne forsøger at finde fodfæstet efter en langvarig krise, begynder nye online-aktører at dukke op på pengemarkedet. Aktører, der med fokus på individuelle løsninger i et socialt sammenspil, er klar til at overhale bankerne indenom.

Lige nu er opkomlingene på pengemarkedet så små, at der skal anvendes lup for at finde dem. Men de findes, og andre brancher har allerede mærket grundlæggende forandringer fra onlinemarkedet.

Kendte eksempler er Skype, som har revolutioneret et marked, hvor etablerede teleselskaber i årevis malkede kunderne og stadig forsøger at presse den sidste dråbe ud af forældede forretningsmodeller.

Andre eksempler er iTunes og tjenester som Spotify, der med enkle midler har forandret musikbranchen.

Kun etablerede medier synes, at det er fedt, når gamle musikgrupper tæt på udløbsdato udgiver et boksalbum med alle udgivelser gennem tiderne. De unge gider det ikke.

For hvorfor betale for helheden, når du på et splitsekund kan finde lige præcist det, du har brug for?

Mistillid
Nu er turen kommet til den finansielle sektor, hvor højtlønnede direktører og dyrt ansatte eksperter har skabt en krise, som kunderne ikke kan forstå.

Kunderne mener, at de blot har fulgt bankens råd.

Netop utilfredsheden med bankerne giver rygvind til de iværksættere, der nytænker måden, vi håndterer penge på i dag.

Problemet er ikke, at små banker knækker sammen. De kan samles op. Det egentlige problem er, at etablerede banker har vist, at de var præcist lige så ringe til at drive forretning som småbankerne.

Når Danmarks største bank, Danske Bank, er i krise, handler det ikke kun om manglende tillid til Danske Bank, men til hele sektoren. Det største tillidssvigt opstår, når eliten svigter.

Bankernes forsøg på at genskabe økonomisk styrke sker ved at reducere servicen og presse priserne op.

Men spørgsmålet er, om bankerne har fundet den rette formel. Skal alle kunder køres gennem en database, der på baggrund af en statistisk model kan sortere gode og dårlige kunder fra hinanden?

Skal kunder med mange aftaler have nemmere adgang til bankens ydelser end kunder med få forretninger og simple løsninger?

I de store hjørnekontorer lyder det måske umiddelbart fornuftigt, men læren fra andre brancher er, at kunderne kun vil betale for præcis den ydelse, de har brug for.

Med andre ord: Hvorfor købe TV 2s boksalbum, hvis man kun gider høre “Bag duggede ruder”?

Sociale penge
Berlingske Business Magasin ser i dette nummer på fænomenet sociale penge og på det virvar af finansielle opstartsvirksomheder og digital innovation, der allerede er begyndt at træde sine barnesko i finansverdenen.

Iværksættere, der springer på enkelte led i bankernes værdikæde med en opfindsomhed, der får de etablerede aktører til at fremstå som dinosaurer.

Den samfundsmæssige udfordring er, at penge er den mest følsomme vare, vi kender, og der kan være god grund til at frygte et ureguleret online-pengemarked. Det skal vi forholde os til.

I mellemtiden kan bankerne takke sig selv for, at der er skabt plads til nye aktører. De er trådt ind på scenen i kraft af utilfredsheden med det etablerede system.

Lektien fra andre brancher er, at det gælder om at omfavne udviklingen, inden det er for sent. Ellers risikerer bankdirektører at ende som Hans Christian Varnæs i tv-serien Matador. Den digitale innovation på finansområdet er ankommet til Korsbæk.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info