Kammerherrens forretningsmodel

Ny bog om Fritz Schur giver et usædvanligt indblik i den måde, som statens foretrukne bestyrelsesformand driver forretning på. Det ser ikke kønt ud, hvis bogens budskab står til troende.

I godt et årti har Fritz Schur tilhørt magtens centrum, ikke som politiker, ej heller som succesrig virksomhedsejer, men alene på grund af sine nære kontakter til Kongehuset og det politiske miljø.

En ny bog fortæller historien om den mystiske og mytiske Fritz Schur, som er kravlet op ad samfundets rangstige ved hjælp af et netværk, der er dyrket med kirurgisk præcision. Skudt i gang med et nært venskab til toppolitiker i Venstre Helge Sander, som en dag introducerede Schur for Anders Fogh Rasmussen. Fra den dag flød tunge statslige bestyrelsesposter i Fritz Schurs retning.

Få journalister har indtil nu haft held til at afdække Fritz Schurs baggrund og forretningsimperium, men en ny bog, “Kammerherrens nye klæder”, kommer tættere på. Hvis indholdet i bogen står til troende, ser det grundlæggende ikke kønt ud.

Når Fritz Schur trods begrænset forretningsmæssig succes er værd at beskæftige sig med, skyldes det ene og alene hans poster som bestyrelsesformand for statslige virksomheder som DONG, SAS og PostDanmark, der nu indgår i den nordiske fusionsalliance Posten Norden.

Han er tillige formand for Den Liberale Erhvervsklub, som blev stiftet samme år, som Anders Fogh Rasmussen blev formand for Venstre, og som bidrager økonomisk til partiet Venstre.

Det er altsammen kendt, ligesom det også er velkendt, at Fritz Schur for alvor besteg magtens tinder i årtiet med Anders Fogh Rasmussen som statsminister.

Det er også velkendt, at Fritz Schur i løbet af årtiet blev en del af Kongehusets inderkreds, og at han på rekordtid blev udpeget som kammerherre for Dronningen. Alt dette har Fritz Schur selv fortalt om.

Den ukendte side
Hvad der til gengæld ikke er velkendt, er Fritz Schurs forretningsmæssige baggrund. Den holder han for sig selv, men den ukendte side af Fritz Schur er relevant at beskæftige sig med.

På baggrund af bogen tegner der sig et billede af forretningsmanden Schur, som er vanskelig at danne sig et overblik over. Hans selskaber skifter navn i tide og utide. Hans forretningsimperium er i egen og venners optik et enormt konglomerat. Men reelt fremstår det som en begrænset forretning, der bygger på en forretningsmodel med køb af nødlidende selskaber, hvor den stærkeste aktivitet er skattemæssige underskud, som udnyttes til at holde skatten i bund i andre dele af Schurs virksomheder.

Schur har selv fortalt, at han er uhyre velhavende, og at de fleste af hans aktiviteter ikke er kendt i offentligheden.

Det ligger imidlertid fast, at der ikke er sammenhæng mellem hans egen historie og det, som kan dokumenteres. Når alt kommer til alt, er det i virkeligheden det mest bekymrende ved tilfældet Fritz Schur.

Han er indsat af staten til at repræsentere og varetage milliardstore værdier for samfundet og borgerne i bred forstand. Han burde fremstå uplettet og tillid­vækkende. Men bogen fremstiller Fritz Schur som skattespekulant med begrænset forretningsmæssig succes i sine egne virksomheder.

Det kunne så opvejes med en succesfuld ledelse af de statslige selskaber, men her har vi også til gode at se klare visioner. Det gælder DONG og i særlig grad i det skandinaviske flyselskab SAS, som netop nu slås for overlevelse. SAS er van­dret fra krise til krise under Fritz Schurs ledelse, vel at mærke uden en stringent strategisk fortælling.

Schur kan erklære bogen for usand og utroværdig. Men han skylder en forklaring på det mismatch, der er mellem bogens fremstilling af Fritz Schur og den storytelling, han har skabt om sig selv. Der er for stor afstand, og det må Schur forholde sig til som øverste repræsentant for statens selskaber.

3 responses to “Kammerherrens forretningsmodel

  1. Fritz Schur bürde omgående selv træde ud af samtlige offentlige selskaber han sidder i bestyrelsen for hvis hans omgang med skat er rigtig – ellers må de selskaber han leder skaffe sig af med ham….

  2. Jeg har aldrig kunne forstå hans position i de statslige selskaber og heller ikke hans forretning. Ved en almindelig søgning til de poster var han aldrig blevet valgt. Vi lever desværre i en tid hvor det er ok at omgå sandheden og man skaber sin egen virkelighed ligesom reality tv. Dejligt at det ENDELIGT bliver taget op af medierne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *