Aktivt ejerskab eller sovepude

Af Claus Skovhus 1

For få år tilbage var aktivt ejerskab modeordet i dansk erhvervsliv. Spørgsmålet var, om institutionelle investorer både kunne håndtere krav om højt afkast og undgå etisk problematiske selskaber.

Under den økonomiske krise er begrebet aktivt ejerskab blevet en mindre væsentlig del af debatten i dansk erhvervsliv, selv om virksomhederne i stigende grad arbejder fyldigt med deres samfundsansvar.

Der er udarbejdet retningslinjer, holdt konferencer og uddelt priser; senest er Novo Nordisk kåret som verdens mest bæredygtige globale virksomhed. Prisen er en anerkendelse af, at der arbejdes målrettet med den miljømæssige, sociale og finansielle bundlinje. Men ikke alle arbejder lige så koncentreret med den tredobbelte bundlinje.

Dem hører vi ikke så meget til, selv om vi flittigt investerer i industrier, hvor cyanid, kviksølv og arsenik er svært kontrolable størrelser i produktionsapparatet.

Og jo længere væk investeringen foretages, des vanskeligere synes det at følge med og udføre aktivt ejerskab.

I dagens magasin genrejser vi diskussionen om aktivt ejerskab. Baggrunden er, at en række danske pensionsselskaber har placeret penge i Goldcorp, der driver guldminen Marlin i Guatemala. Selskabet er notorisk kendt for at have problemer med forurening og overholdelse af menneskerrettighederne. Det er blevet dokumenteret af BBC og menneskerettighedsorganisationer, og selv FN har forsøgt at få lukket minen.

De danske investorer erkender, at der er problemer med Goldcorp, men mener samtidig, at der er en reel og frugtbar dialog med selskabet. Det grundlæggende spørgsmål er imidlertid, om dialogen rent faktisk fører til forbedringer, eller om det er en sovepude, som forsinker beslutningen om at trække sine investeringer ud.

Goldcorp vil lukke minen i 2017. Det store spørgsmål er, om der er en reel plan for forbedringer af produktionen inden 2017, og om der er en oprydningsplan til gavn for lokalområdet efterfølgende.

De danske pensionsselskaber har ansat etiske rådgivere for at holde styr på de etisk besværlige investeringer, og de svarer gennem besværlige omveje, når de konfronteres med de problematiske investeringer. Men det er uhyre svært, for ikke at sige umuligt, for omverdenen at efterkontrollere pensionsselskabernes indsats.

Transparens
Mens pensionsselskaberne holder kortene tæt til kroppen, er andre langt mere transparente i deres etiske profil.

Den californiske pensionskasse for offentligt ansatte, Calpers, lægger konkrete krav til virksomhederne frem for offentligheden. Det betyder, at medlemmerne kan følge med i, om det, selskabet siger, også er det, det gør.

I de danske selskaber er der en tendens til, at man ikke vil vaske det beskidte tøj i offentligheden. Argumentet dækkes ind under, at investeringer også er et konkurrenceparameter, og der er i den optik ikke grund til at fortælle sine konkurrenter, hvordan man investerer, og hvornår man vil trække sig ud. Helt grundlæggende har pensionskasserne til opgave at sikre det højest mulige afkast til sine medlemmer, men argumentet er tyndt.

Finanstilsynet har allerede konkluderet, at højt afkast og aktivt ejerskab sagtens kan gå hånd i hånd.

Tilbage står, at pensionskasserne foretrækker at arbejde i det stille, fordi det slet og ret er mere belejligt. Dels er det vanskeligere at blive stillet til regnskab for sin investeringspolitik, dels undgår de at skulle forholde sig til rigtig mange små og store etiske spørgsmål.

Men et aktivt ejerskab er mere end ord. Det skal kunne dokumenteres og efterprøves. Ellers bliver det tomme ord, som fungerer i skåltalerne, men som hurtigt kan oversættes til kynisme, når et medie som BBC pludselig kan vise billeder af børn med misdannelser som følge af en industri, danske pensionskunder er medejere af.

1 kommentar RSS

  1. Af Poul H. Pedersen

    -

    Jeg har netop været til et foredrag om Goldcorps uetiske aktiviteter i Guatemala – det er efter min mening ikke noget som danske pensionsselskaber bør støtte overhovedet.
    Poul

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info