EU-kommissionen er klar med en historisk forordning, som vil ramme revisionsbranchen hårdt.
Adskillelsen af rådgivning og revision kan blive mejslet i cement. Er det rimeligt eller selvforskyldt?
lt tyder på, at revisionsbranchen inden længe bliver ramt af en jernhård knytnæve fra EU-kommissær Michel Barnier. Han er parat til at udarbejde en historisk EU-forordning, som især vil ramme de fire globale revisionsgiganter, Deloitte, KPMG, Ernst & Young og PricewaterhouseCoopers (PwC).
Foreløbigt er der tale om et forslag til en forordning, men udsigterne for revisorerne er skræmmende. Kommissionen vil slå hårdt ned på revisorernes dobbeltrolle, hvor de rådgiver virksomheder og efterfølgende reviderer og kontrollerer selvsamme virksomheder.
Forslaget til den nye forordning er historisk, fordi den er et dramatisk opgør med revisionsbranchens evne til at selv at regulere spillereglerne. Samtidig er en forordning en markant skærpelse i forhold til at indføre en ny EU-standard. En forordning skal følges, mens en ny standard kan de enkelte EU-lande selv massere på plads.
I dag findes der vidt forskellige regler for revision og rådgivning i EU-landene. Det vil Michel Barnier ændre i et reelt opgør med branchens evne til selv at styre slagets gang.
Ifølge professor Joëlle Le Vourc’h, der har gennemført en kortlægning af revisionsbranchen for EU, kan revisorernes selvregulering sidestilles med spirituskørsel: “Er der ingen lovgivning, så stiger risikoen for, at du gør det, selv om du siger, at du ikke vil.”
EU-Kommissionens forslag om at regulere revisionsbranchen udspringer direkte af den internationale finanskrise, hvor banker og virksomheder er gået ned, kort efter at de ellers har fået en blank revisionspåtegning. Samtidig kan Kommissionen se, at revisionsfirmaerne i stigende grad udøver rådgivning.
Kommissionen frygter, at der opstår en familiaritet mellem virksomheder og revisorer, når rollerne flyder sammen. På den anden side står revisorerne og efterlyser fakta og dokumentation for mangel på uafhængig revision.
Perception
Revisorerne mener, at Kommissionens forslag tager afsæt i en perception – det vil sige i en opfattelse af, at der sker en sammenblanding af interesserne, og ifølge revisorerne er den opfattelse forkert.
Omvendt må revisorerne tage til sig, at offentligheden har mere end overordentligt svært ved at forstå, at et selskab kan få en blank revisionspåtegning få uger før, at selskabet ryger ud i alvorlige økonomiske problemer.
De fleste husker blanke påtegninger i Amagerbankens regnskab, for slet ikke at tale om DSB kort før selskabet blev sendt ud i den værste økonomiske krise i nyere tid.
Selv om der ikke findes håndfaste beviser for interessekonflikter, har revisorerne et forklaringsproblem, som de ikke har været i stand til at løfte.
Kernen er, at revisionsbranchen stort set har levet sit eget tilbagetrukkede liv og ikke bidraget til en åben debat om revisorernes roller.
De færreste forstår, hvad en blank revisionspåtegning betyder, og at det skåret ind til benet blot betyder, at tallene stemmer, at indtægter og udgifter er bogført korrekt på skæringstidspunktet, at aktiverne er til stede, og at de har en plausibel værdisætning. Der er primært tale om objektive målinger, mens de mere subjektive vurderinger af driftens følsomhed groft sagt er sagen uvedkommende.
Revisorerne indrømmer i dag, at de har været for ringe til at forklare, hvad man kan forvente og ikke forvente ved en revisionspåtegning. Selverkendelsen er formentlig kommet for sent, for meget tyder på, at Barniers knytnæve stadig hænger truende i luften. Og selv om den ikke skulle slå fuldt igennem, vil den givet ramme hårdt.
9. februar 2012 kl. 07:56
[...] Read the full story and more. [...]
9. februar 2012 kl. 12:12
Det er vel ikke ulig de observationer der var fremme i USA efter Enron og som førte dels til Andersens kollaps, dels til fraslaget eller udskillelsen af rådgivningsdelen hos de fire store (PwC solgte rådgivning til IBM, KPMGs rådgivning blev til det der nu er Capacent, som de forøvrigt netop har købt igen).
Måske bør EU skele lidt til den udskilning og vurdere om den virkede, eller om der er en reel grund til at de 4 genopbygger disse kompetencer?
11. februar 2012 kl. 19:09
Nu må man nok sige, at i Amagerbankens tilfælde kan der ikke være bogført efter reglerne.
Vi kunne også tage IT-factory.
Men problemet er, at regnskabslæseren ikke kan bruge revisionspåtegningen til noget.
12. februar 2012 kl. 09:54
Det räcker inte med att sätta de amerikanska revisionsjättarna på plats,den oheliga alliansen mellan U.S.A.´s ratingbolag,investmentbanker och nämnda revisionsbyråerna är det verkliga problemet.Idag dominerar amerikanska intressen i världsekonomin,vilka med både lagliga/olagliga metoder underminerar världsekonomin.Med facit för handen,dagens härdsmältan på marknaderna,så är en ny ordning i finansbranschen oundviklig.