Nationale særregler er en klods om benet for væksten i Danmark og Europa. Selv om EU’s indre marked i år fylder 20 år, er målet om et stort, velfungerende regionalt europæisk marked langt væk.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har gjort udbedring af EU’s indre marked til sin og Danmarks mission under formandskabet for EU. Statsministeren er overbevist om, at der ligger et vækstpotentiale på to til fire procent for hele Europa, hvis det indre marked er fuldt implementeret.
Men under en massiv krise er der en tendens til at slå ring rundt om nationalstaternes grænser.
Det har Danmark imidlertid ikke råd til, og det løser ikke Europas vækstproblemer, hvis landene isolerer sig yderligere. Der er behov for bevægelse i Europa – et dynamisk Europa, hvor der er reel fri bevægelighed for arbejdskraft, grænserne er åbne, og de enkelte nationalstater hurtigt kan integrere andre borgere i samfundet.
Særregler bekymrer
Den politiske fobi er imidlertid, at beslutninger, der løser langsigtede problemer, ofte er vanskelige at gennemføre i en aktuel politisk kontekst.
Helle Thorning-Schmidt taler med indlevelse om Europa og det indre marked, og inderst inde vil hun gerne stå klar med åbne arme og hylde arbejdskraftens fri bevægelighed. Men det er svært at tone rent flag, når arbejdsløsheden er stigende, og når de hårdest ramte i arbejdsmarkedskøen tilhører Socialdemokraternes sjæl.
Det ændrer dog ikke ved, at Danmarks økonomiske fremtid hænger nøje sammen med et velfungerende Europa, der udnytter den fri bevægelighed for arbejdskraft, varer, tjenesteydelser og kapital langt stærkere.
Europa er et regionalt marked med 500 millioner mennesker. Allerede på nuværende tidspunkt ved vi, at det indre marked har gjort alle lande og alle borgere i Europa rigere. Det må derfor vække bekymring, at de 27 lande i EU inden for de seneste fem år har indført 2.900 nye nationale særregler, som alle udgør en hindring i det fælles marked.
Yderligere er der uensartede momsregler, som giver et administrativt bøvl af den anden verden.
Det er befriende, at statsministeren sætter fokus på udbedring af det indre marked, som udgør den europæiske maskine.
Ifølge Dansk Industri aftager Europa 80 procent af den danske eksport, og den samlede eksport til BRIK-landene er på størrelse med eksporten til Holland.
Der er en tendens til at fokusere på nye markeder, fordi verdensøkonomien nu en gang løber stærkere andre steder end i Europa, men det må ikke betyde, at vi glemmer de helt nære markeder.
Økonomisk magtbalance
Pointen er ikke, at vi skal lukke ned i forhold til Asien, Afrika og Sydamerika; men den vestlige verden er tvunget til at diagnosticere og helbrede de uhensigtsmæssigheder, som svækker den europæiske konkurrence- og innovationsevne.
Mandag og tirsdag i denne uge var landets førende erhvervsledere samlet til det såkaldt VL Døgn. Der lå en depressiv undertone af, at Vesten er dømt til at tabe konkurrencen til Østen, og at den økonomiske magtbalance vil tippe til Asiens fordel i løbet af meget få årtier.
Konsekvensen af at fokusere for meget på den aktuelle krise i stedet for at reparere på uhensigtmæssigheder, der løser problemerne på lang sigt, er, at vi taber konkurrencen om de bedste hoveder. De lande, der er bedst til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, vil komme hurtigere og stærkere gennem krisen.
Det er fint nok, at regeringen vil øge arbejdsudbuddet gennem reformer, men det bliver nødvendigt at åbne grænserne, så Norden kan fastholde sin position som regionen med videntunge virksomheder. Det kræver, at dørerne åbnes, at det bliver lettere at bosætte sig i Danmark og lettere at integrere hele familien i det danske samfund.
6. februar 2012 kl. 13:45
[...] Read the full story and more. [...]